En DVD recorder med harddisk er nok den bedste løsning, især til egne optagelser.
Prisen er også tilnærmelig i dag. Og så kan man have glæde af den i mange år.
Fordelen med en indbygget harddisk, er at du kan starte med at kopiere filmen ud på harddisk, hvorefter du har mulighed for redigering af uønsket scener, lige som du kan bytte om på scener.
Når så filmen er færdigklippet, kan du kopiere den over på en DVD.
Her skal du være opmærksom på, at nogle mærker kan arbejde med både DVD-R og DVD+R, lige som de kan benytte RW og DL skiver.
Den model som jeg har kan bruge alle typer skiver, også CD skiver.
Den har indbygget tuner og kan optage på både HD og DVD.
I dag hvor mange TV stationer har det med at krydre film med indskudte reklamer, så optager man blot det hele på HD. Herefter klipper man den ren for alt det gags, så der kun er den egentlige film tilbage.
Min model kostede under 2000 kr i ALDI og har nu kørt perfekt i over et år.