|
| Antibiotika Fra : tinah | Vist : 3186 gange 100 point Dato : 10-02-09 07:29 |
|
Er der nogen, her der har hørt om man kan få antibiotika som stikpiller mod melleørebetændelse?
Har et barn der ikke kan spise pille og ikke drikke miksturen
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 10-02-09 07:45 |
|
Sikke noget hø. Lægen har konsultation lige om lidt, så jeg går ud fra du ringer.
Da mine børn var små, gav jeg dem miksturen i en engangssprøjte, og sprøjtede det ind mellem
kinden og tænderne, så røg det ned uden problemer
Rigtig god bedring til barnet
| |
| Kommentar Fra : jeb3 |
Dato : 10-02-09 10:35 |
|
Jeg må nok sige, at jeg gjorde som nordsted.
I en sprøjte og ind i munden.
Er de helt små babyer, kan du puste i ansigtet efter det er kommet i munden, så synker de automatisk.
hvor gammelt er barnet?
| |
| Kommentar Fra : Olesen-50 |
Dato : 10-02-09 10:55 |
|
Citat Har et barn der ikke kan spise pille og ikke drikke miksturen |
Jeg har fuld forståelse for at barnet ikke kan spise piller, men at det ikke kan drikke miksturen, er noget vrøvl, selvfølgelig kan et barn drikke sin medicin, det er helt op til hvordan du som mor
bærer dig ad, hvilken attitude har du når du serverer miksturen
Hvis det nu var en rigtigt styg og livstruende lungebetændelse ville du så også bare give op, nej vel
Giv medicinen på den måde Nordsted1 beskriver, og giv evt. en vingummibamse bagefter eller hvis det er et mindre barn... noget at drikke bagefter
| |
| Kommentar Fra : jeb3 |
Dato : 10-02-09 11:03 |
|
Olesen, det vil jeg ikke give dig ret i.
Min datter kastede op af mikstur.
Vi prøvede mixtur, tyktflydende og tyndtflydende.
Vi prøvede piller, der skulle opløses i saft (det var måske en mulighed for dig tinah?)
Vi prøvede knuste piller, rørt op med youghurt og lign.
hver gang kastede hun op.
Til sidste måtte hun lære at spise piller, så vi brækkede dem over (peniciln er jo ofte store).
Dyppede enderne i honning, så de ikke "krummede" i munden, lagde dem allerbagerst på tungen. masser af vand til, og så gik det.
I starten satte de sig fast, men hun var jo ligesom nødt til at lære det. så, da hun var 1½-2 år gammel, kunne hun spise piller.
Men Tinah det er vigtigt, at DU håndterer det rigtigt.
Du må ikke være urolig eller vise, det er så synd.
Det er en nødvendighed, og derfor skal barnet have sin medicin. Enten på den ene eller anden måde. Vær fast på en kærlig måde.
Ikke noget med, jamen så ser du lige tv 5 minutter først. Nej. Det er medicintid, og det er det NU.
Mellemøre betændelse gør ondt. Rigtig ondt.
Men penicilin hjælper hurtigt.
Ellers kan det ende med dræn.
Er det et "rigtigt" ørebarn, er det altså bare vigtigt, de lærer det. For så kommer det igen og igen.
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 10-02-09 11:15 |
|
Piller skal ikke knuses, men sluges hele.
Hvis det er et problem for barnet , så tal med apoteker og læge om evt at få mindre piller, anden smag eller en anden form.
flydende miksturer og knuste piller snmager af meget værre .
Hele piller har ofte et overtræk , som gør dem smagsløse og glatte. overtræk kan også beskytte den aktive medicin mof at blive ødelagt af mavesyren og sikre at den afgives pasende langsomt i tarmen.
Hvis de skulle knuses kune de købes som pulver.
Is er koldt og dæmper smagssansen. Derfor er det smart at give barnet piller i is eller is før mikstur.
| |
| Accepteret svar Fra : HelleBirgitte | Modtaget 100 point Dato : 10-02-09 12:15 |
|
Her er apotekets råd vedr børn og medicin
Penicillin mikstur
Det er ikke nødvendigt på forhånd at give udtryk for, hvordan penicillinen smager. Særligt phenoxymethylpenicillin har en grim og bitter smag, der er meget svær at maskere. Andre typer af penicillin, der er knap så bitre, smager for en barnemund faktisk helt godt pga. de syntetiske smagsstoffer.
For eventuelt at maskere penicillinsmagen, anbefales det for nogle typer penicillin at blande det op med koncentreret saft eller juice i små mængder. I dette tilfælde skal du være sikker på, at barnet indtager hele den mængde væske medicinen er blandet op i. Andre penicilliner skal bare drikkes uden yderligere opblanding.
Foreslå barnet, at holde sig for næsen, mens det tager medicinen; på den måde formindskes smagsindtrykket.
Giv barnet noget at spise eller drikke bagefter.
For små børn kan man udnytte synkerefleksen ved at tømme medicinen så langt bagtil i barnets mund, som muligt. Dette kan med fordel gøres med en doseringssprøjte.
Tabletter
Hvis dit barn ikke kan sluge en tablet, skal du aldrig tvinge barnet til det. De fleste tabletter kan knuses fx mellem 2 skeer, og pulveret kan evt. blandes med saftevand. Det skal være i så lille en mængde saftevand som muligt, så barnet får al medicinen. Husk at skylle glasset efter, for at få det hele med.
Du skal være opmærksom på, at ikke alle tabletter må knuses. Hvis du ikke kan se i indlægssedlen, om tabletten må knuses, kan du spørge på apoteket.
Nogle tabletter er opløselige, de kan opløses i en lille mængde vand og derefter suges op i en engangssprøjte - højst 5 ml væske ad gangen. Når tabletten er opløst, kan du give barnet medicinen. Alternativt kan tabletten også blandes i juice eller yoghurt. Husk altid at blande op i en lille mængde juice, yoghurt el.lign., så barnet får al medicinen.
Der findes også smeltetabletter til børn. De er tilsat smagsstoffer, og de fleste børn fra 1-2 års alderen, kan spise dem uden problemer.
http://www.apoteket.dk/Laegemidler/Medicinbrug/Dosering%20og%20brug/Gode%20r%C3%A5d%20om%20at%20give%20b%C3%B8rn%20medicin.aspx
| |
| Godkendelse af svar Fra : tinah |
Dato : 10-02-09 12:34 |
|
Tak for svaret HelleBirgitte.
| |
|
Tak skal du ha´ - håber snart dit barn er rask igen
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|