Hej igen theil.
Jeg er glad for at kunne hjælpe, og takker for pointene.
Jeg håber, du får fornøjelse af mine links.
Der er meget visdom at hente på de sider, men som sagt tidligere, er der kun en der kan afgøre, hvilket kamera du skal have (dig selv).
Selv synes jeg at den vipbare skærm på Sony'en er smart.
Jeg ville bare gerne have, at den kunne vendes med bagsiden udaf, som den der er på mit gamle Canon G3.
Så bliver den ikke så let ridset af lynlåsen i jakken, hvis man lader kameraet hænge i en strop om halsen. Men det er der fundet løsninger på i form af beskyttelses skærme etc., men det havde da været smartere, bare at vende den om, når den ikke er i brug.
Jeg kunne også godt ønske mig, at producenterne lavede et amatør-kamera med en ordentlig matskive med mikroprismer, snitbillede og hvad vi ellers kender fra gamle dage.
I dag er de fleste dSLR'ere med autofokus, som kan kobles fra.
Det er bare svært at stille ordentligt skarpt på de matskiver der sidder i kameraer til menneskepenge.
Jeg ved godt, at skiven kan skiftes i nogle semi-pro-modeller, men hvorfor f.... leverer de den ikke som standard - jeg vil godt bestemme selv en gang i mellem!!!
Held og lykke med dit valg.
fotowig - jeg er da ked af, hvis du føler dig forfulgt.
Det er bestemt ikke hensigten.
Jeg er ikke prof, bare en glad amatør med et meget nært forhold til mine penge.
Du har ret med hensyn til tv'et, men det skal man som regel kun ha' 1 af ikk'?
Jeg valgte selv Canon på et tidspunkt. Det er virkeligt godt grej. Men hvor det dog irriterer mig, hvergang jeg kommer forbi min samling af bedaget fotoudstyr, og ser mit Canon A1, med tilhørende 50mm F=1:1,4 + 100 - 300 mm + makroobjektiv + mellemringe + datobagstykke + winder + osv. stå og samle støv, bare fordi Canon - igen - syntes de skulle skifte bajonet, og ikke mente, at der var nogen som helst grund til at spekulere på bagudkompatibillitet (det var dog et langt ord - svært at stave til - det er nok derfor de ikke vil beskæftige sig med sådan noget).
Både Nikon, Olympus, Pentax og minolta har da bevaret bare en lille mulighed for at genanvende de mange tusinde kroner man har fået investeret gennem tiden, mens mit Canon grej for det meste bare må samle støv - og sælge det er vel nærmest umuligt.
Vedr. Canons L-objektiver - de er knaldende gode, men desværre også knaldende dyre set med amatør øjne, og proff. erne skifter sq aldrig ud, så de er ikke rigtigt til at finde til fornuftige priser, og, hvis der endeligt er et, så står køberne i kø.
Det er rigtigt, at Canon og Nikon er proff'ernes valg - eller måske rettere nogen af proff'ernes valg. Det kommer vist an på, hvad de fotograferer, og om de har f.eks. en avis til at betale grejet for sig. Jeg har da mødt proff'er, der brugte Olympus, hasselblad o.m.a.
Men i øvrigt synes jeg da, at du har ret i det meste af det du har skrevet, jeg er bare selv vant til at måtte skele lidt til økonomien ved det der egentligt er min hobby.
Hvad jeg så kræver og gør i mit arbejde, er noget ganske andet.
Dova - Skoda er skam ikke nogen dårlig bil.
Jeg var selv ved at falde ned af stolen en dag jeg så en reklame i et blad, hvor der var et rigtigt godt tilbud på en - til kun knap ½million - for en skoda!
Vedr. objektiverne, så passer (mig bekendt) alle autofokus objektiver fra minolta på Sony'en.
Det er netop derfor, Sony er interessant for amatører.
Der er fremstillet nogle knaldgode eksemplarer, som i dag kan købes for 1000 - 1500 kr. pr stk (BeerCan serien som var datidens proff-serie fra minolta og som stadigt er ganske godt med, ialt fald med de opløsninger kameraerne har i dag), ligesom Minoltas G serie (de svarer til Canons L'ere) kan findes, men så skal man lidt dybere i læderet.
Der findes også mange andre objektiver fra minolta's fabrikker, der klarer sig ganske fint, og som kan benyttes på en Sony - også uden at konen truer med at lade svigermor bo hos en i flere uger. Det er det man kan studere på det link jag lagde ind med minoltasiden (dyxum.com).