---

Jeg har fået fat i et ældre genvexanlæg med varmepumpe (315 vp fra 1993). Der er tale om en krydsveksler med varmepumpe, men ingen varmeflader. Jeg tænker at instalere det i mit etplanshus, for primært at få et bedre indeklima. Jeg er dog lidt skeptisk ved det, da jeg ved simpel hovedregning kan se at det må få min elregning til at eksplodere. Jeg har et nyt kondenserende gasfyr fra 2007, som ikke koster ret meget i drift, samt en brændeovn der bruges flittigt i kolde måneder. Mit spørgsmål er nu, om jeg øger mine udgifter til opvarmning markant ved at montere sådan et lidt ældre anlæg?

---

Narrrrr.

Selvom det kommer til at rykke lidt strøm, kan selve varmepumpedelen dog aligevel rette lidt op på det ved at spare en smule ind til dig.

Men de gamle 315VP er dog en noget bedaget konstruktion. Den er forsynet med Genvex'es egen krydsveksler - med en virkningsgrad i størrelsesordenen 55- 60% (temperaturvirkningsgrad). At man derforuden kobler en varmepumpe - luft/luft - sammen med krydsveksleren er i og for sig en nogenlunde ide, men rent køleteknisk (og driftøkonomisk) er driftforholdene for sådan en varmepumpedel rimelig ringe. Dvs den har kun udsugningsluften at leve af. Ovenikøbet er denne først udpint af krydsveksleren, og der er derfor ikke det store energiindhold tilbage i denne.

Men lad mig lige kigge i de gamle datablade, så skal jeg forsøge at lave lidt uddybende omkring økonomien.

Men umiddelbart - har unit'en intet kostet, er det ikke så galt og tingene burde kunne trimmes til lige OP eller måske endda lidt + på varmekontoen.

Kan du oplyse:

Husstørrelse?
Huset bygget år?
Isoleringsstand?
Antal personer i husstanden?
Nuværende gas forbrug?
Træ forbrug
Elforbrug?

---

Men regn med at det er blevet lidt halvkostbart at købe stumper til et ordentligt kanalsystem.

(og glem alt omkring at sammenbygge varmefordeling og lignende snedigheder)

---

Huset er 100 m2, fra 1958. Det er nogenlunde godt efterisoleret. Senest har vi i sommer skiftet vinduer, hvorefter fugtproblemerne er kommet. Vi bor 2 mennesker og et spædbarn i huset. I forbindelse med installationen af ventiler og rør har jeg tænkt mig at efterisolere loftet med 100 mm papiruld, således at jeg ialt har 200 mm på loftet. Væggene i huset er delvis lette vægge, som er efterisolerede indvendigt. Vi brugte sidste år ca. 1100 m3 gas ,3500 kwh strøm, og 3 rummeter brænde, hvilket jo ikke er ret meget. Det skal så også siges, at vi har skiftet alle hvidevarer ud med a og a+, og generelt er gode til at spare på energien. Jeg har selv kigget lidt på de datablade du taler om, og kan se, at sådan en varmeveksler har et effektforbrug på helt op til 650w. Spørgsmålet er så selvfølgelig hvad den forbruger i løbet af et døgn eller en hel sæson ? Hvad mener du med: "glem alt omkring at sammenbygge varmefordeling og lignende snedigheder" ? Jeg har bestemt ikke tænkt mig at prøve at lave indsugning over brændeovn, selvom der selvfølgelig er forholdsvis meget varmere der end andre steder. Jeg regner da med at en indblæsning i stuen vil få varmen fra brændeovnen til at fordele sig bedre end den gør idag.

---

Ved forresten godt at anlægget er en smule overdimensioneret, men vi påtænker at bygge 30 m2 ud.

---

Dit varmeforbrug er særdeles lille. Som jeg frygtede er jeg ikke i besiddelese af de gamle datablade på de gamle GE'ere. Så vi må gætte lidt. Umiddelbart tror jeg jeg gætter noget negativt (så får du ingen overraskelser)

At forbruget skruer sig op på små 700 W ind imellem skal du ikke lade dig forskrække af. Selve kompressordelen starter og stopper via en rumtermostat og anlægget forsøger på den vi at agere luftvarmeanlæg. Ideen er i og for sig god, men ved anvendelse af ventilationsluft til at bære varmen ind begrænser vi mængden af varme vi kan få ind i huset af den vej. Derforuden ønsker man kun en relativ lav luftudskiftning, så anlægget kommer til at køre lidt klemt på luftmængderne, hvilket forringer virkningsgraden. Men gætter du på en årsvirkningsgrad på 2,5 koster varme fra varmepumpen omkring 0,74 kr/kwh. Henter du istedet varmen fra gasfyret kan du regne med omkring 1 kr.

Regnes med lav fart året rundt, ventilatorer gættet til 25W/stk (lav fart) forbruger ventilatorerne 438 kWh pr år (810 kr). Varmetabet (udregnet som en regulær øgning af ventilationen) er ved 120 m³/h og 60% virkningsgrad i krydsveksleren ca 1600 kWh. Hvis kompressordelen holdes slukket kommer det med andre ord til at koste ca 160 m³ gas + 810 kr i strøm (set i forhold til at i slet ikke udluftede). Men noget udlufter i, derfor kan det være svært at give et hæderligt gæt på driften. Den del af varmen som varmepumpedelen overtager, kan i forvente at spare 20-40% på. Dvs hvis i spare 1000 kr på gassen kommer det til at trækken 6-800 kr i strøm (+ventilatorernes forbrug).

Men vær obs på at kanalerne skal isoleres rasende godt (og helst bedre end de 200 mm). De skal flytte varm luft - meget varm luft.

---

Tak for svaret 3773. Super kompetent rådgivning !!! Jeg konkluderer altså at jeg ikke skal regne med nævneværdig stigning i mine samlede udgifter til energi, men formentlig en langt bedre boligkomfort. Mht. isoleringen kan jeg jo bare isolere med en ekstra 100 mm rullebat der hvor rørene løber. Har forresten fået 5x3 meter nye rør med (Ø125mm), så jeg mangler bare nogle reduktioner, lyddæmpere, påstik, vinkler, ventiler osv.

---

Næ hov, det skal tegnes og dimensioneres ordentligt, således du kan få balanceret anlægget!

---

Balancering af anlægget overflødiggør (næsten) indregulering af anlægget. Støjmæssigt vil det også være klogt at tingene er projekteret ordentligt.

---

Ja, jeg er godt klar over, at det skal indreguleres sådan at der er rigtigt forhold imellem udsugning og indblæsning.
Hvad mener du mht. balancering ? Er det noget med rørdiameter og placering af ventiler ? Jeg har allieret mig med en, maskinmester der har forstand selve tilslutningen og reguleringen, men må da indrømme at jeg havde tænkt mig at placere ventilerne selv: Udsugning i køkken, bad og entre, og indsugning i værelser og stue.

---

Det er udformning af selve kanalsystemet det drejer sig om. Luft er noget mærkeligt noget der ikke "bare" kommer ud hvor der er hul. Derfor søger man at udforme kanalsystemet således at systemet er "selv-indregulerende". På udsugning er det ikke så svært. Der er det normalt de rene statisk modtryk der bestemmer. Men indblæsning kan godt være lidt bøvlet. Specielt hvis man forsøger at lave lige så lave modtryk (energibesparende) som bygningsreglementet foreslår.

---

Hej igen 3773! Nu har jeg brug for din hjælp igen. Jeg har nu kørt i 5 år med omtalte anlæg, og været meget tilfreds med det. Vores gasregning er faldet, men anlægget bruger jo en del strøm. Særligt er jeg træt af, at indblæsningsluften er meget kold, og jeg derfor er nødt til at køre med varmepumpen konstant, når vi er hjemme. Dette giver rigtig god varme, og virker også gunstigt på vores gasforbrug. Jeg ville dog hellere have varmen fra vores gulvvarme, da de jo er så behageligt, og overvejer derfor at skifte til et nyt passivt modstrømsanlæg, som angiveligt har større virkningsgrad. Vil det betyde at indblæsningsluften ikke vil føles kold ? Jeg er selvfølgelig klar over, at der kan blive brug for en eftervarmeflade når det fryser meget udenfor, men hvad vil du anbefale mig? Jeg har jo et anlæg som kører, og synes måske det er dumt at kaste 20.000 efter et nyt, men jeg savner lidt bedre komfort i forbindelse med styringen, og altså også noget som ikke sluger 2500 KwH om året i strøm.
På forhånd tak. (skal nok belønne dig med point)

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.