|
| Mad i julemåneden Fra : vagnr | Vist : 1662 gange 100 point Dato : 18-10-08 17:13 |
|
Nu hvor efterårsferien går på hæld er det på tide at tænke på julen. Som de fleste danskere ses vi sjældent med en kniv i den ene hånd uden en gaffel i den anden (tak til Poul Nyrup for citatet) og da slet ikke i julen.
Jeg skal nu i gang med at lave vores julemorgenbitter, så vi har noget at vågne på, og indkøbe masser af forskellige slags julebryg, så frokosten også bliver god. Der er så mange slags juleøl, at 24 dage ikke slår til, men heldigvis kan man ligeså godt lade kalenderen gå til den russisk ortodokse jul den 7. januar.
For nogle år siden lavede jeg udenlandsk julemad hver dag fra 1. december (undtagen når vi skulle ud), ikke nødvendigvis det man skal spise selve juleaften/dagen, men mad der hører til i julemåneden. Heldigvis har mange lande nogle knap så fede julemadstraditioner som os, så der var masser af supper og fisk, og vi tog ikke mere på end vi plejer i december.
Nu vil jeg godt gentage spøgen, men med input fra kanduerne.
Det kunne være mad man spiser i jeres familie, egn eller land, noget I har særlige traditioner omkring, fx at det SKAL spises på netop den dag, eller??
Jeg vil give points til op til 23 svar (100 points for hver), for den 24 er jeg madfundamentalist. Men hvis der kommer en frokostret eller morgenmad jeg syntes lyder spændende kan det være jeg dispenserer! Den tjekkiske karpe, der skal svømme levende rundt i badekarret så ungerne kan lege med den får ingen points, børnene er flyttet for længst
Jeg lægger kun spørgsmålet på en gang, så må vi finde ud af at få overført points også til dem der ikke er superbrugere.
| |
| Accepteret svar Fra : m13ark | Modtaget 110 point Dato : 18-10-08 18:06 |
|
ingen jul uden Vendelbo-grønlangkål.
Start med at koge et stykke magert f.læsk, en let røget skinke, eller et stykke hamburgryg.
Gem suppen.
"rib" bladene af 5-10 grønkålstokke. Det lyder af meget, men det svinder utrolig meget. Af 10 stokke vil du kunne bespise ca, 8-10 personer. Skyl de ribbede blade i badekaret( uden karper). De fylder meget, så det er faktisk nemmere i badekaret..
Bring suppen i kog.(supler evt med bouillion,så der er suppe nok til at dække kålene.
Kom kålen i, lidt efter lidt,til alt er faldet sammen. Bringes i kog igen, og koger UDEN låg i ca. 10 min.
Tages af varmen, og køler af i suppen, til det er håndvarmt.
Tag kålen op med hænderne og pres suppen ud af kålen, så du får en slags "tennisbolde" store boller.
Pak dem i staniol, eller fryseposer...enkeltvis... og smid dem i fryseren.
Når grønlangkålen skal tilberedes, tages bollerne op af fryseren 1 time før. Hver bolle skæres i grove "hak" 5 til 7 stykker.
Brug en tykbundet gryde. Kom kålen i gryden sammen med en god klat smør, en god sjat piskefløde, lidt sukker, salt og peber( efter smag).Varm det hele godt igennem. Det suger meget væde, så spar ikke på fløden, men det må ikke få præg af stuvning.
Spises sammen med sukkerbrunede kartofler,kogt flæsk,skinke og en stor klat god sennep++++++
syltede rødbeder. Mange tror ikke de kan lide denne ret, men jeg har aldrig serveret det for nogen, der ikke har bedt om at smage anden gang. God fornøjelse. ( du kan forberede i god tid)
| |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 18-10-08 20:31 |
|
>refi Jeg er ikke så glad for madfri dage, der skal være noget i maven til at holde på øl og snaps + vin.
Og jeg har ingen indflydelse på kanduteamet, men har set folk stille spørgsmål der "lissom" er rettet til en bestemt
> m13ark Grønlangkål smager bestemt dejligt, jeg har altid været for doven til at lave den helt fra grunden (undtagen de par år jeg har haft grønkål i haven), men den skal med i næste runde.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 19-10-08 00:00 |
| | |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 19-10-08 06:20 |
|
> Nordsted1 Brunkål er også dejligt.
Meget spændende side du linker til, men vist ikke decideret julemad.
Opskriften på prærieøsters (tyretestikler) minder mig om at jeg var inde hos en halalslagter og kiggede undrende på nogle valnøddestore klumper omgivet af hvide sener, spurgte hvad det var:"fårenosser, og de smagte godt." Jeg sagde, der kan vi andre slet ikke være med, så fik vi et fælles grin over det.
I øvrigt koster lammekød ca det halve (gælder også oksekød) hos halaslagterne!
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 19-10-08 08:07 |
|
Citat I øvrigt koster lammekød ca det halve (gælder også oksekød) hos halaslagterne! |
Hvad tar de for svinekød...er det osse ca. ½ pris
| |
| Kommentar Fra : karenD |
Dato : 19-10-08 11:24 |
|
Hjemme hos os hører varm nisseølmed til alle julefrokosterne.
Det opvarmes til lige under kogepunktet. Smager skønt til varm leverpostej og stegte champignons.
| |
| Kommentar Fra : m13ark |
Dato : 19-10-08 19:26 |
|
vagnr nævner en Prærieøsters....... det er åbenbart flere ting. Den jeg kender ,er en god"Wake up" ting til efter en våd aften.... I en kop blandes en æggeblomme, en sjat vodtka,engelsk sovs og tabasco.Blandes let... sluges i et hug...... det er en østers der vil noget
Måske skulle du også prøve en sønderjysk specialitet. ...SOLÆG.
Opskriften findes på nettet i flere varianter
| |
| Godkendelse af svar Fra : vagnr |
Dato : 27-11-08 13:44 |
|
Tak for svaret m13ark.
Jeg havde håbet på lidt flere opskrifter, men original vendelbo-grønlangkål lyder nu godt. Desværre har der været kålorme i mine grønkål, så der er ikke nogle blade tilbage
Så det bliver nok til næste år, eller med frosne!
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|