/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Beskæring af nabo træ
Fra : Thomas_Mygind
Vist : 6377 gange
500 point
Dato : 08-10-08 20:10

Et tænkt eksempel - som snart kunne blive aktuelt.

Problemet er et kæmpe nabotræ som skygger det meste af dagen for mit hustag. Nabpen vil ikke være med til at fælde træet eller lign.
1) Må jeg beskære naboens træer - således at jeg beskære alle grene som rager over på min side ?

Umiddelbart mener jeg at de almindelige nabo-regler siger at det skal være til væsentlig gene - før jeg må beskære. Derfor mener jeg at jeg ikke må beskære de grene som hænger ind på min grund. Derfor kommer spørgsmål 2:

2) Jeg opsætte nu solvarme på mit tag. Naboens træ skygger stadig. Kan jeg nu tillade mig at beskære naboens træ?


 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 08-10-08 20:15



Ganske enkelt --- ja---


Citat
1) Må jeg beskære naboens træer - således at jeg beskære alle grene som rager over på min side ?


Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 08-10-08 20:17



§ 2. Egne hegn må ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegn. Som følge heraf må
egne hegn ikke have større højde end fælleshegn med et tillæg svarende til afstanden fra
hegnet til skellinien, dog må frugtplantagers egne hegn mod syd og vest have et tillæg
svarende til 1 1/2 gang afstanden fra hegnet til skellinien. Egne hegn om kirkegårde, militære
anlæg, jernbaner og andre almennyttige anlæg må opføres af det materiale og i den højde,
anlæggets karakter kræver.


fra http://www.hegnsyn.dk/



Kommentar
Fra : granner01


Dato : 08-10-08 20:18
Kommentar
Fra : fusses


Dato : 08-10-08 20:18

hej

Helt sikker på der er hjælp at hente....

se her en sag der er kørt til østre landsret... dvs at det er noget der danner præsendecens for andre tilfælde....

http://www.scheibel.dk/Default.aspx?ID=52&M=News&PID=206&NewsID=22

Håber det giver lidt energi

Fusses

Kommentar
Fra : Thomas_Mygind


Dato : 08-10-08 20:22

Nordsted, jeg er ikke sikker på at hegnloven kan anvendes i dette tilfælde - da det ikke er tale om et hegn i hegnlovens forstand.

Mvh Thomas

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 08-10-08 20:32

træer må man ikke beskære når de står på naboens grund.
men kan du ikke grave et stort hul så du kommer til at grave rødderne over. så løser problemet sig selv.

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 08-10-08 21:04

Du må beskære de grene der går ind over skel.

Hvad angår et træ der ikke står i skel men giver skygge gener så er det en vurderings sag hvor hvert enkelt sag bedømmes individuelt i et hegnssyn.

Men start dog med at snakke med naboen og prøv at finde en mindelig løsning. Nabokrig er et helvede.

Min gamle nu afdøde morfar havde engang et problem med et stort træ i bagboens have der bevirkede at der altid var halvmørke i morfars have. Han prøvede først at tale sig frem til en løsning det hjalp ikke. Han købte en Advokat, det hjalp heller ikke. Så købte han 3 m vandrør der var afproppet i enden bankede det fra skellet og ned under træet hev røret op tog proppen af og stak røret ned igen.

Hver aften gik han så ned og pissede i skellet og fyldte røret med spild olie da der var gået et år var træet gået ud og bagboen fattede aldrig en brik. Den samme virkning kan opnåes ved at skrue kobberskruer i træet eller bruge det som fast mål for en stor jagtriffel. Før man begynder på sådan noget skal man dog grundigt have tænkt igennem hvad man synes om at naboen begynder at hævne sig.

Vil ikke opfordre til selvtægt, det er absolut sidste udvej.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 08-10-08 21:07

Efter at have kigget på Nordsted1's link, mener jeg det skal afgøres efter hegnsynslovens § 19, specielt stk 2 og 5

"§ 19. Den til hegnet stødende jord må ikke behandles eller benyttes således, at hegnet
derved beskadiges.
Stk. 2. Grene, som vokser ind gennem hegnet eller så tæt hen over hegnet, at dette herved
udsættes for beskadigelse, eller som er til ulempe for den for naboejendommens drift
nødvendige færdsel med redskaber, maskiner og køretøjer, er naboen berettiget til at afkappe
i skellinien.
Stk. 3. Grene, der på grund af alder, råd el. lign. skønnes at være farlige for sikkerheden på
naboejendommen, kan hegnsynet efter naboens begæring pålægge ejeren at fjerne.
Stk. 4. Ejeren af en til skov grænsende ejendom kan kræve, at skovejeren i skellinien kapper
grene i større højde end i stk. 2 anført, når hegnsynet efter indhentet erklæring fra lederen af
statsskovdistriktet eller, hvis denne skønnes inhabil, fra en af Miljøministeriet udpeget
sagkyndig finder, at betydningen af sådan kapning væsentlig overstiger de af kapningen
følgende ulemper for skovbrynets landskabelige værdi eller for skoven.
Stk. 5. Om grene, som fra andre bevoksninger end skove vokser ind over hegnet til
nabogrunden i større højde end i stk. 2 anført, kan kappes eller forlanges kappet, afgøres af
domstolene.
Stk. 6. Hække om gårds- og huspladser, haver, gartnerier, planteskoler og frugtplantager er
hver af parterne berettiget til at klippe på den mod hans ejendom vendende side.
Stk. 7. Hvor kapning eller klipning foretages i henhold til stk. 2, 4 og 6, skal arbejdet udføres
på forsvarlig måde og på passende årstid. Det ved kapningen eller klipningen fremkomne kvas
tilfalder den, som har ladet arbejdet udføre.
Stk. 8. Drives der løsdrift af husdyr på de til et levende hegn eller en skelgrøft grænsende
arealer, skal den pågældende lodsejer i passende afstand herfra opsætte og vedligeholde et
beskyttelseshegn af tråd el. lign., således at beskadigelse ikke kan finde sted.
Stk. 9. Husdyr må ikke tøjres så nær ved levende hegn eller skelgrøft, at dyrene kan
beskadige hegnet eller grøften."

På dansk vil det sige, at du må klippe grene af i skel så højt som de generer dig, skal du klippe mere skal du have hegnsyn på. Og jeg er temmelig sikker på, at det at du måtte sætte en solfanger op ikke indskrænker naboens ret til høje træer på egen grund, det er jo dig der ændrer benyttelse, ikke naboen. Det må i givet fald igen være en hegnsynssag.

Bedste løsning er altid at se om ikke du og naboen kan blive enige over en kop øl, eller hvad I nu foretrækker. Sager mellem naboer har næsten altid to tabere, og sjældent en vinder, fordi ALT pludselig bliver et problem, man kan ikke tale sammen bagefter osv.

Kommentar
Fra : Trille7


Dato : 09-10-08 05:03

De grene der er på din grund må du til enhver til kappe af.. Man kan jo også komme til at give træet saltsyre der hvor du så har skåret grenene af, på et tidspunkt, vil det gå til roden..

Kommentar
Fra : Trille7


Dato : 09-10-08 05:04

Du kan også evt gå af rettens vej, men du får mest ud af det hvis du bor i byzone..

Accepteret svar
Fra : marc43

Modtaget 500 point
Dato : 09-10-08 13:18

Jeg har prøvet sådan en sag og tro mig træer går ikke ind under hegn.

Du har dog ret til at kappe grene, hvis de er til fare eller gene for dig. Min nabo har tre store træer og han ville ikke fælde dem. I en vinterstorm væltede det ene ind over vores garage. Derfor har jeg det sådan, at et træ er til fare, hvis det kan vælte og det kan det jo som regel. Derfor ville jeg også kappe det af der er inde på min grund. I øvrigt så må naboen da også kunne forstå, at man ikke er interesseret i at have hans grene hængende over sin egen grund.

Kommentar
Fra : marc43


Dato : 09-10-08 13:20

Jeg tror i øvrigt, at det er lidt en skrøne med saltsyre og kobbersøm i træerne. Jeg har prøvet det og det har ikke virket endnu efter fem år. Roundup har heller ikke haft noget effekt. Hverken på bladene på en hel gren eller ned i et boret hul i stamme.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 10-10-08 18:58

Der er lidt læsestof her

http://64.233.183.104/search?q=cache:NFYPAGmEWHcJ:www.grfsamgladsaxe.dk/diverse/hegnslov01.doc+besk%C3%A6ring+af+naboens+tr%C3%A6&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk

Citat
Men sager om enkeltstående træer, der skygger eller sender sine grene ind over naboens grund, er tre undtagelser ikke omfattet af hégnsloven så hvis man ikke kan overtale naboen til at beskære eller fælde sit træ, må man lægge sag an ved den lokale byret for

at få striden løst.



Du må ikke selv beskære naboens træ, da det på nuværende tidspunkt ikke er til gene. At du så vil have solvarme, så tror jeg der kommer til at gå rettens vej, så du kan få sol på dit tag, når solen skinner.

Men læs ovenstående link.

God weekend




Kommentar
Fra : dova


Dato : 10-10-08 19:07

Naboen må ikke ha' noget der rager ind på din grund, så du må gerne skære grenene af ved skel...også uden at spørge naboen om lov.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 10-10-08 19:18

Citat
I princippet må man ikke beskære naboens træer. Men der er tre undtagelser, som nævnes i hegnslovens paragraf 19: Hvis der er grene, som vokser ind i det fælles hegn og ødelægger det, hvis grenene er til gene for færdsel på nabogrunden, eller hvis grenene er til fare i tilfælde af storm og lignende,« siger Ditlev Nielsen.


Fra mit tidligere link.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 11-10-08 02:28

Citat
Naboen må ikke ha' noget der rager ind på din grund, så du må gerne skære grenene af ved skel...også uden at spørge naboen om lov.

Citat
Ganske enkelt --- ja---
Citat
Men sager om enkeltstående træer, der skygger eller sender sine grene ind over naboens grund, er tre undtagelser ikke omfattet af hégnsloven så hvis man ikke kan overtale naboen til at beskære eller fælde sit træ, må man lægge sag an ved den lokale byret for at få striden løst.
**Klippet fra http://tinyurl.com/4xnp4d

Interessant at der kan være så divergerende meninger, hvor 2 af dem er fuldstændig uden nogen form for sandsynliggørelse...hevet lige ud af ærmet. De kan være rigtige, men når man vejleder andre om deres ret eller uret til at beskære naboens træer, var det nok på sin plads med bare en enkelt henvisning til noget som kan dokumentere påstanden.



Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 11-10-08 09:51

prøv at spørge hos den gratis advokathjælp. der kan du få at vide præcis hvad du må og ikke må.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 11-10-08 10:21

Jeg henviser igen til hegnslovens § 19, specielt

Stk. 2. Grene, som vokser ind gennem hegnet eller så tæt hen over hegnet, at dette herved
udsættes for beskadigelse, eller som er til ulempe for den for naboejendommens drift
nødvendige færdsel med redskaber, maskiner og køretøjer, er naboen berettiget til at afkappe
i skellinien.

og

Stk. 5. Om grene, som fra andre bevoksninger end skove vokser ind over hegnet til
nabogrunden i større højde end i stk. 2 anført, kan kappes eller forlanges kappet, afgøres af
domstolene.

Så man må som nabo kun klippe grene af i eller lidt over skelhøjde, ellers skal man have fat i domstolene, eller, hvis grenene er til fare, hegnssynet, jf Stk. 3. Grene, der på grund af alder, råd el. lign. skønnes at være farlige for sikkerheden på
naboejendommen, kan hegnsynet efter naboens begæring pålægge ejeren at fjerne.

Stk 2 kan muligvis bruges, hvis bevoksningen er så tæt, at skyggen ødelægger er levende hegn.

Kommentar
Fra : Eschen


Dato : 11-10-08 16:34

fæld det når nabo ikke er hjemme -så er det væk!!! så tager nabo nok en retsag på det-- det koster nok lidt kr. men træ er væk..

Kommentar
Fra : ans


Dato : 27-10-08 11:27

Er du og naboen nået til enighed om træet ?

Godkendelse af svar
Fra : Thomas_Mygind


Dato : 17-12-08 17:35

Tak for svaret marc43.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste