/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Alders prepositions forvirring
Fra : svendgiversen
Vist : 520 gange
140 point
Dato : 23-09-08 16:12

Vi siger jo ”i biografen” hvor svenskerne går ”på bio”, uden at de derfor sidder oven på biograf bygningen. Vi siger jo tilsvarende ”på hospitalet”.

Men jeg er stødt på andre hjemlige problemer, sidst i forbindelse med angivelse af alder:
”En ung pige på 17 år” Ingen tvivl om at det hedder ”på”.
”Senere giftede hun sig med en ung mand på samme alder” Stadig ingen tvivl om ”på”.

Med så skrev jeg i slægtsforskning: ”Han var den eneste jeg kunne finde med den alder”
Hvorefter jeg kom til at tænke på de to øverste og rettede det til:
”Han var den eneste jeg kunne finde på den alder”

Som jeg nu synes lyder forkert, fordi han jo ikke er på den alder i dag, men for over 100 år siden…
Hvad er rigtigt?

For ikke at taler om tyskernes ”an, auf, hinter, in” etc. Her er der mange eksempler på forvirring.
Ligeledes med den AngelSaksiske overdrevne brug af ”at”, der oven i købet har fået sit eget tegn @
Det tager vi op en anden gang…


 
 
Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 23-09-08 16:41

Ikke fordi jeg skal gøre mig til sproggeni, men Svend, antyder du ikke med denne sætning
Citat
Han var den eneste jeg kunne finde på den alder
at det er datid og derfor godt kan være for 100 år siden han var på den alder. Alternativt ville du vel have skrevet: Han er den eneste jeg kan finde på den alder.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 23-09-08 16:44

Jeg hører meget ofte "Spørg om sproget" på DR P1, og det står mig helt klart, at hvis jeg skulle tænke over hvorfor et givet udsagn hedder som det gør, og følge disse regler, ville jeg forlængst være sprogløs. Dansk er et dybt indviklet sprog, hvis det skal skrives og tales 100 % korrekt.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 23-09-08 16:48

Nej jeg skrev i datid, fordi det er et par dage siden jeg svarede sådan på et spørgsmål.

Det er ikke så meget hvornår jeg svarer, i nutid eller datid.
Men mere den pågældende der var 25 år i 1880...

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 23-09-08 16:52

Hmmm *SS* Jeg var slet ikke klar over at det var et sprogproblem, før du lagde det i dit indlæg. Men sådan er det jo ofte, at man lever i frydefuld uvidenhed om problemerne, indtil een eller anden viser, at der er et problem. Jeg kan ikke hjælpe dig, men du kan garanteret få opklaret dit sp. hvis du mailer til "Spørg om sproget".

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 23-09-08 16:55

Han var den eneste jeg kunne finde på 153 sft-år. (sft = slægtsforskningstid)

Kommentar
Fra : refi


Dato : 23-09-08 18:37

Du har da også en større forvirring når vi taler øer....

Nu hedder de pludselig alle "i" hvis det er lande op "på" hvis det er internt...

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 23-09-08 19:00

Hej Svendgiversen

Jeg havde nok selv skrevet "i den aldersgruppe" - Man må manøvrere sig ud af det man er usikker på

Hør lige her: Jeg søger en mand på min alder - eller - jeg søger en mand med min alder. Der er jeg ikke i tvivl - selvom jeg ikke søger -. Ja, nu lyder jeg ligeså kryptisk som visse andre her på "kandu".

Ha en god aften
Mange hilsner Ingelein





Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 23-09-08 19:17

Ja lille inge,
men igen, du søger én på din alder, her og nu.

Jeg omtaler én, der engang havde en passende alder, derfor måske "med"?

Og refi,
det hedder vel stadig på Bornholm, Island og Grønland, fordi det er øer,
men i Australien, der er et kontinent?

Dette spørgsmål omhandler stadig primært forholdord i forbindelse med angivelse af alder.

I så ung en alder...
Før de gifter sig...
Efter hans død...
Med 90 år på bagen...

Der er forholdsord nok at tage fejl af her, så vent lige lidt med øerne.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 23-09-08 19:31

Hej Svendgiversen
Bortset fra at det er over 50 år siden jeg fandt en passende mand, synes jeg du har ret i at skrive
Citat
Jeg omtaler én, der engang havde en passende alder, derfor måske "med"?
Eller ien til efterlysningen passende alder ?

Hilsen Ingelein

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 23-09-08 19:48

Citat
det hedder vel stadig på Bornholm, Island og Grønland, fordi det er øer


På Bornholm, i Island og i Grønland (selv om jeg stadig siger på)


Kommentar
Fra : granner01


Dato : 23-09-08 20:09

Ja og på Sjælland og på Fyn men I Jylland.

Og jeg vil nok skrive det samme som den der rettede dig Svend, på alder

Accepteret svar
Fra : Oldboston

Modtaget 140 point
Dato : 23-09-08 21:04

Det er den første del af din sætningskonstruktion ”Han var den eneste jeg kunne finde ....." der styrer, at du har valgt med. Du peger nemlig i sætningen på, at du leder efter en person MED et bestemt karakteristikum, i dette tilfælde alderen. Det kunne også have været helt andre karakteristika, du søgte efter, f. eks. en bestemt påklædning eller bestemte boligforhold". Så ville du f. eks. have skrevet: "Han var den eneste, jeg kunne finde, med en strikket kvastehue" eller "Han var den eneste, jeg kunne finde, med en andelsbolig i området". Når du vælger ordet "med" er det fordi personen denne egenskab så at sige følger med personen. "en person med den alder", "en person med gebis", "en person med studentereksamen". Så det er altså en præposition, der udtrykker, at hovedleddet eksisterer side om side, sammen med et eller andet. Intet forkert eller ukorrekt i din sætning overhovedet.

Men ofte giver sproget flere valgmuligheder, der udtrykker det samme eller næsten det samme. "Han var den eneste jeg kunne finde på den alder". Her er det præpostionen "på" du vælger, den bruges til alt miuligt mellem himmel og jord, og det er forøvrigt en af de præpositioner, der vinder frem i disse år, mens visse andre præpositioner er på tilbagetog. Eksempel: For 20 år siden sagde man, at en person bor i en gade, men på en vej ("Han bor i Vestergade, men hans søster bor på Lærkevej". I dag er tendensen, at man meget ofte bruger "på". "Villaen ligger på Nørrebrogade, på Stormgade, på Fredericiagade" etc. Men i dit eksempel bruges på i forbindelse med noget måleligt, hvilket meget tit er tilfældet med netop denne præposition. F. eks. Det var en whisky på 4 tommer, et søm på 7 tommer, ..."der var en afstand på 32,5 kilomater," "temperaturen lå på 11 grader om morgenen, men nåede op på 17 grader om eftermiddagen". "Bøffen havde vel en vægt på næsten 500 gram" etc. I din sætning vil det absolut være rigtigt at sige "Han var den eneste jeg kunne finde på den alder", hvis det, du vil fremhæve netop er alderen som måleenhed.

Så du kan bruge begge formuleringer. Men hvis alderen er det vigtigste, er det rigtigst at bruge præpositionen "på", hvis selve det, at du finder ham, er det væsentlige, så er det nok så rigtigt at skrive "med den alder". Der er også andre sætninger, hvor ordet "på" er forkert, men "med" er rigtigt. For eksempel. "Jeg fandt frem til ham, men med den alder var han for ung til at vide noget om Vietnam-krigen", eller "Med den alder var han for gammel til at gå på diskotek".

Man kan også bruge en anden præpotition i nogle tilfælde, nemlig "ved". "Ved den alder begynder der at ske en gradvis forringelse af hørelsen", eller "Ved den alder må hun begynde at tænke på at finde sig en mand".


Så er der en pudsig sætning, hvor du både har "på" og "med" i samme sætning som "alder". "Hun er på alder med min søster".

Du nævnder det angelsaksiske "at". Det oversættes ofte til "på", og det er nok netop grunden til, at "på" vinder om sig. "Det vil jeg ikke kommentere på, før jeg har læst hele rapporten", eller (politimand i radioavis-interview, adspurgt om forbryderne var udlændinge) "Det har vi ingen indikationer på på nuværende tidspunkt" (Han kunne jo bare nøjeds med at sige "Det ved vi ikke", men det andet lyder flottere.

Undskyld, hvis mit svar blev lidt langt. Jeg ville jo gerne have det hele med. "Det kan du bide dig selv i næsen på".

Med venlig hilsen
Oldboston


Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 23-09-08 21:16

WWWAAAUUUU

Godkendelse af svar
Fra : svendgiversen


Dato : 23-09-08 21:19

Tak for svaret Oldboston.

Lige hvad jeg havde brug for...
Må jeg spørge hvad du beskægtiger dig med?

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 23-09-08 21:20

Hej oldboston

Det var dog "eine abendfüllende Erklärung" du kom med - tak for det.
mange hilsner Ingelein - igen lidt klogere i dag.

Kommentar
Fra : Oldboston


Dato : 26-09-08 14:18

Svend Giversen, tak for points. Jeg er jurist af uddannelse og har arbejdet med juraen hele mit liv. Men jeg er også så gammel, at jeg er uddannet i en tidsalder, der på maneg måder var forskellig fra dagens Danmark. Lad os nøjes med at tale om sproget: Dengang blev man i gymnasieskolerne undervist i dansk hver dag fra 1. klasse til og med 3. gymnasieklasse; altså 12 år i alt. Lærerne i gymnasieskolen var universitetsuddannede, nogle af dem underviste også på Københavns Universitet. Ikke en stavefejl, ikke en kommafejl, ikke en grammatisk fejl blev accepteret. For slet ikke at tale om, at man sondrede meget klart mellem talesprog og skriftsprog. Vulgærsprog var bandlyst.
Alt det har forandret sig over et halvt hundrede år, men det man lærte i barndommen og ungdommen, hænger ved. Jeg hygger mig ofte ved at skrive svar i kandu.dk, og jeg har glæde af forumet, når jeg selv søger oplysning, f. eks. om it.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste