/ Forside/ Karriere / Job / Selvstændige / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Selvstændige
#NavnPoint
JensT 1078
ans 890
Busken 815
ampere 733
Teil 690
transor 665
peet49 625
refi 580
Gambrinus 510
10  Kortoverv.. 508
Firma på hjemmeadressen?
Fra : Tkryhlmann
Vist : 3142 gange
50 point
Dato : 14-09-08 21:58

En ven fortalte mig at hvis man har sit firma registreret på sin hjemmeadresse kan man trække noget af huslejen fra i skat? Nogen der kender noget til dette og evt hvor kan jeg læse mere om det?

 
 
Kommentar
Fra : k1975


Dato : 14-09-08 22:11

Du skal søge kommunen om tilladelse til erhverv i din bolig, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at kunne trække noget fra.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 14-09-08 22:19

Og hvis kommunen giver afslag på ansøgningen om virksomhed i egen bolig, så kan du blive nødt til at lukke den. Så hvis du ved at du kan få det lovliggjort, så skal du have tilladelse af kommunen og så kan du trække en del af huslejen fra.

Kommentar
Fra : Tkryhlmann


Dato : 14-09-08 23:53

Men det er vel ikke så meget at det kan betale sig at bøvle med vel? Det er vel noget med hvor mange m2 man bruger af hjemme osv ikke?

Kommentar
Fra : hawaii7


Dato : 15-09-08 06:18

Selvfølgelig kan du trække noget fra i skat.
Du betaler noget der hedder ejendomsværdiskat en vis procent del ejendomsværdien.
Jeg trækker selv 4500 kr. fra ejendomsværdiskatten da jeg bruger min kælder og et værelse til firma. Det er den nemme måde at gøre det på. Jeg fratrækker også en del til EL i firmaregnskabet og for at kunne dokumenterer dette (hvis det skulle blive nødvemndig) har jeg opsat en bimåler til de større maskiner. Jeg har gjort det i over 20 år nu uden problemer.
Huslejen modregner du ejendomsværdiskatten i forhold til det antal m2 du bruger.
Et skøn af el-vand-varme fratrækker du i dit firmaregnskab.

Så svaret på dit spørgsmål er JA.

Jeg ved ikke om du kan finde noget et eller andet sted i skattelovgivningen.




Med venlig hilsen
hawaii7

Kommentar
Fra : hvaderikkeibrug


Dato : 15-09-08 06:28

Det er dog vigtigt, at rummet ikke kan bruges til private formål også. For eksempel må der ikke stå en seng eller en divan i lokalet, så det eventuelt kunne bruges til gæsteværelse. Og rummets størrelse skal stå i forhold til brugen. Hvis du har et møbelsnedkeri, kan du selvfølgelig trække et større kvadratmeterantal fra, end hvis du strikker sweaters til en garnforretning.
Men gå ind på SKAT's hjemmeside. Der fandt jeg alle oplysninger, da jeg startede hjemme-firma i sin tid. Og jeg har aldrig haft problemer. (kontor på 8 kvadratmeter).
Ellers gå ned i din kommunebutik og få hjælp. Det er det, de er der for.

Accepteret svar
Fra : Oldboston

Modtaget 50 point
Dato : 15-09-08 06:51

Om der findes noget i lovgivningen? Ja, selfølgelig, hvor skulle reglerne ellers findes? I det tilfælde, vi taler om her, er det ligningslovens § 9, der er reglen. Den fastslår, at der er fradrag for udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde, når disse er nødvendige for at "erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten" (i det omfang, udgifterne overstiger 3.000 kr.).

Gå ind på skat.dk. Vælg menuen "Virksomhed". Søg derefter på relevante ord. Start f. eks med
arbejdsværelse. Senere kan du søge under hjemmearbejdsplads. Du fimder talrige eksempler på, at fradrag er enten godkendt eller nægtet. Flere af eksemplerne er domme fra domstolene eller kendelser afsagt af Landsskatteretten. Som du kan se, er der flere tilfælde, der ligger lige på grænsen. En af de ting, der lægges vægt på, er indretningen af lokalerne etc., ganske som det er nævnt foran i et svar. Men prøv at læse de forskellige afgørelser selv, så får du lidt efter lidt en fornemmelse af kravene. Når du så har besluttet dig for, hvordan du vil gribe det an, kan du ganske rigtigt tale med Borgerservice, og de kan sætte dig i forbindelse med skattevæsenet. Du kan evt,. spørge, om hvordan du kan sikre dig en "bindende forhåndsbesked", dvs. at du får et ja eller nej på forhånd. I dit tilfælde er det dog tvivlsomt, om du kan få et så klart svar, fordi meget jo vil afhænge af, hvordan du faktisk griber det an bagefter. Så hvis du får et ja, vil der nok være forskellige forbehold knyttet til det.

Men du skal ikke regne med at Borgerservice selv kan give dig et klart svar; de sidder der bare for at hjælpe dig med at finde frem til de rigtige kontaktpersoner, og ¨når du har fundet dem, kan du selvfølgelig altid få en god snak; de er som regel hjælpsomme. Men de er kun bundet, hvis du har det skriftligt.

Nu skriver du ikke, hvilken slags firma, du vil drive. Hvis du f. eks. er it-konsulent og driver firmaet fra hjemmet, hvor du sover, spiser og arbejder og opholder dig døgnet rundt, kan det være svært at komme igennem med. Der må være en vis klarhed i adskillelsen mellem hjemmets funktioner og firmaet. Men det kan du læse dig til i de mange afgørelser, jeg har henvist dig til.

Af nem litteratur er der: "Skatten 2008 Erhverv", den lille bog, der udkommer hvert år omkring nytårstid og fås i alle kiosker og boghandler. Sikkert også tilgængelig på biblioteket.

Endelig: Hvis dit firma har en vis størrelse, f. eks. er over grænsen for momsregistrering, så har du måske en revisor til at bistå dig. Han kan faktisk svare på spørgsmålet, endnu bedre end os på kandu.dk

Venlig hilsen og god fornøjelse!
Oldboston

Kommentar
Fra : azkp91


Dato : 15-09-08 08:41

hej Tkrylmann.
Mit råd til dig vil være at du kontakter skat og beder om besøg af konsulent derfra, det gør skat gerne og han kan med det samme fortælle dig hvad du kan eller ikke, så er du sikret god vejledning og få hans visitkort så du kan kontakte konsulenten hvis du har problemer siden hen.
Det gjorde jeg og det var meget positivt med et sådant besøg. Du behøver da ikke at spørge andre om råd.
hilsen azkp91

Kommentar
Fra : alka


Dato : 15-09-08 10:24

Som udgangspunkt, kan du fratrække omkostninger. Det er i sidste ende en vurdering, hvor meget du kan trække fra. Lokalet skal som udgangspunkt - som andre også er ind på - fremstå, så det alene og kun kan anvendes til formålet. Det vil være en MEGET stor fordel, hvis der er egen indgang til lokalet.

Fradrag for el, varme, vand, husleje, rengøring (incl. materialer til rengøring). For 12 kvm. kontor, trak jeg ca. 500 kr. - godkendt af kommunen - fra om måneden for et hjemmekontor i Hjørring kommune i årene 1984-1996.

Godkendelse af svar
Fra : Tkryhlmann


Dato : 15-09-08 13:44

Tak for svaret Oldboston. og alle jer andre. Meget god hjælp at hente her. Jeg driver et it-virksomhed hvor jeg har et arbejdsbord og lign men ikke et rum "KUN" til det. Men så har jeg mange gode råd når jeg skal flytte til noget større hvor jeg gerne vil have et rum kun til det.

Kommentar
Fra : Saandy


Dato : 21-06-19 15:30

Da jeg havde mit lille hjemmekontor kunne det ikke betale sig.. Så jeg nu lejer jeg mig ind ved https://syddanskeforskerparker.dk - Det sjove er at nu for jeg lavet mere og føler mig mere motiveret når jeg møder op på mit eget kontor og så er der andre i samme situation som man kan sparre med.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste