|
| Download af gl. grammofonmusik Fra : Oldboston | Vist : 1062 gange 100 point Dato : 09-08-08 10:16 |
|
Spørgsålet går på, om der mon et eller andet sted findes større samlinger af grammofonmusik, som man kan downloade fra (eller købe på CD)
Ældre brugere af kandu.dk vil vide, at der i årene fra 1930'erne op til 1960 blev indspillet mange tusinde danske 78-grammofonplader, dvs. lakpladermed 78 rpm. Der var "schlagermusik" eller refrænsang (Raquel Rastenni, Birthe Buch, Birthe Wilcke, Viktor Cornelius, Carl Brisson) filmmusik (Ib Schønberg, Liva Weel) jazz (Leo Mathisen, Svend Asmussen), korsang (Lørdagspigerne, Boolsen-kvartetten), opera og operette (Hans Kurt og Else Marie), skønsang, viser (Mogens Wieth) dansemusik (Valdemar Davids, Flatou-Pedersen) og meget meget andet.
Grammofonmusikken fra den periode adskiller sig fra nutidens musik, dels ved at være meget sangbar, med melodier, der huskes straks, og dels ved at teksterne ofte har en handling og en pointe. Desuden er teksterne på dansk og hvert ord og hver pointe forstås umiddelbart.
Landsarkivet i Århus har udgivet vistnok 3 eller 4 cd'er med titler som "Refrænsang i Besættelsestiden" og "Refrænsang i Efterkrigsårene", og de indeholder hver ca. 15 - 20 numre. Men det er jo som en dråbe i havet; folk, der samler på gamle 78-lakplader kan fortælle, at der findes i tusindvis af indspilninger fra de store pladeselskaber, som var Polyphon, Odeon, Tono og flere andre. Mange findes endnu i samlinger, men det bliver mindre og mindre med tiden.
Mon der er nogen på kandu.dk, der har kendskab til, om der noget steds findes en digital samling af større dele af den slags musik, eller om der er nogen, der arbejder med planer om at etablere en sådan? Man kunne tænke sig, at især komponister, sangere, musikere men også almindelige mennesker kunne have glæde af at gå ind på samlingen og finde de gamle succeser fra grammofonpladens guldalder. Det interesserer selvfølgelig ikke nogen særlig stor kreds (ligesom, der ikke er ret mange, der læser dansk litteratur fra før 2. verdenskrig), men det er trods alt noget af det bedste, der er produceret sangligt og tekstmæssigt, så jeg leder med lys og lygte, om dette spørgsmål kan føre til nogle impulser/refleksioner. Håber på nogle gode svar.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 09-08-08 10:18 |
|
Jeg har været heldig og finde en del musik til mine forældre på www.youtube.com
Mange tror fejlagtigt, at det kun er det moderne musik, der er på den side, men prøv at tjekke den ud.
| |
| Kommentar Fra : viskinge |
Dato : 09-08-08 11:44 |
|
Du skal bare på jagt i Bilka, Føtex osv. Der er kommet rigtig mange af de "gamle" kunstnere på CD'er til billige penge (mange gange Kr. 25 - 50).
Problemet er at de ikke er samlet på et sted, samt nogle af dem er der kun i perioder.
Her i byen (Aalborg) har vi også en brugtforretning (Læsehesten) der har masser af det du efterspørger.
Du finder ikke det hele på en gang, men er nok noget, der tager et stykke tid, at opbygge en sådanne samling.
MVH
| |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 09-08-08 12:25 |
| | |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 09-08-08 12:37 |
|
http://peecee.dk/upload/view/126563
Jeg har i min samling nogle plader fra 78-ernes tid
senere er de lagt på LP plader.
Ray Noble og Al Bowlly, det kendte danseorkester fra
england.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 09-08-08 12:37 |
| | |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 09-08-08 12:39 |
| | |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 09-08-08 12:41 |
| | |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 09-08-08 12:42 |
| | |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 09-08-08 12:43 |
| | |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 09-08-08 12:46 |
| | |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 09-08-08 12:49 |
| | |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 09-08-08 14:56 |
| | |
| Kommentar Fra : Oldboston |
Dato : 09-08-08 17:10 |
|
I skal have mange tak for jeres svar indtil nu. Jeg vil selvfølgelig tjekke de forskellige links.
Viskinge skriver om de mange CD'er, der dukker op: "Problemet er at de ikke er samlet på et sted, samt nogle af dem er der kun i perioder." Det er lige præcis det centrale problem.
Vil man finde litteratur fra 1900-1980 kan man gå på bibloteket, og hvis bøgerne er kasseret, fordi de har stået i fem år på hylderne uden at blive lånt ud, så forsvinder forfatteren ikke helt ud i glemslen, for der er stadig Landsarkivet og specialbiblioteker - samt antikvarboghandlere, ikke at forglemme - der har det hele eller næsten det hele.
Men når det drejer sig om dansk sang og musik fra f. eks. 1930 til 60, så er det rene tilfældigheder, der afgør, hvad der kommer på CD'er. De allerstørste navne i grammofonens tid var Valdemar Davids, der solgte mere en 1 million 78-plader før 1955, Raquel Rastenni overgik dem senere. Operettesangere som Hans Kurt og Else Marie stod på scenen sammen mere end 2000 gange og folk købte deres store 78-plader ("koncertplader" i hundredetusindvis. Aksel Schiøtz, der regnedes for den største danske sanger nogensinde, indspillede flere hundrede pladesider fra 1930 til 1955, men det er væk altsammen. Kun nogle få hundrede pladesamlere på 65 år og opefter har gemt denne skat. Det er fint med en CD i ny og næ, men den indeholder måske 20 numre, og der er mindst fem - ti tusinde numre af forskellige kunstnere, som ville være spændende også for eftertiden.
Det er faktisk lidt af et kulturtab (suk). Nu kender jeg tilfældigvis nogle enkelte af de grånende pladesamlere og jeg har adgang til et par store samlinger. Kan man forestille sig, at det ville være muligt for en enkelt mand eller en lille gruppe af mennesker at gå i gang med systematisk at overføre musik til digitale medier fra 78-plader, mens der stadig findes en række samlinger i landet. Så at sige redde denne musik for eftertiden på elektroniske medier? For om nogle få år er det for sent. Og ville der være biblioteker, kulturarvsstyrelse eller andre, der ville være interesseret i at gå ind i sådan et projekt og hjælpe med økonomien i forbindelse med overspilning af materialet? I, der svarer på dette spørgsmål (jeg har jo set flere af navnene mange gange på kandu) er så kreative, så jeg håber I vil ofre et par minutter på at spekulere over et par gode ideer eller tre ( i stedet for at grine af den gamle særling, der bedre kan lide skønsang fra 1950'erne end rap fra 2007). Jeg er spændt på at høre fra jer, på forhånd mange tak.
| |
| Accepteret svar Fra : Nordsted1 | Modtaget 100 point Dato : 09-08-08 17:20 |
| | |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 09-08-08 17:36 |
|
Citat Det er faktisk lidt af et kulturtab (suk). Nu kender jeg tilfældigvis nogle enkelte af de grånende pladesamlere og jeg har adgang til et par store samlinger. Kan man forestille sig, at det ville være muligt for en enkelt mand eller en lille gruppe af mennesker at gå i gang med systematisk at overføre musik til digitale medier fra 78-plader, mens der stadig findes en række samlinger i landet. Så at sige redde denne musik for eftertiden på elektroniske medier? For om nogle få år er det for sent. Og ville der være biblioteker, kulturarvsstyrelse eller andre, der ville være interesseret i at gå ind i sådan et projekt og hjælpe med økonomien i forbindelse med overspilning af materialet? |
Tag kontakt til kulturarvsstyrelsen, jeg ved de gør en stor indsats for at redde gamle fotografier
på glasplader.
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 10-08-08 13:32 |
|
Teil har givet linket til kommunebiblioteket.
Der får du et password, som sammen med dit cpr giver dig gratis mulighed for at søge i deres store database, hvor masser af det du søger er ordnet sytematisk. Du kan downloade lån, som du kun må (kan ????) afspille i en begrænset tid. Hvad du så gør er et spørgsmål om samvittighed .
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|