/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Miaver meget....
Fra : LouisaSverige
Vist : 1859 gange
150 point
Dato : 18-07-08 13:58

Nu har et stykke tid kigget med herinde og er også kommet med nogle svar i ny og næ.
Nu har jeg selv et spørgsmål.

Jeg har to dejlige hankatte, begge lige over et år gamle, ingen af dem er endnu blevet kastereret, men planen er at de skal det begge to når pengene er til det.
Den ene er stille og rolig og siger ikke rigtig noget med mindre han er oppe at slås eller er sulten.
Den anden er en lille drillepind og rigtig kæle. MEN... han miaver næsten konstant hvis han da ikke sover. Det er virkelig begyndt at gå mig på, for jeg elsker mine to misser, men bliver bare irriteret når han bare bliver ved og ved og ved og ved..... For det meste tier han stille hvis jeg tager ham op og kæler for ham, og det ender tit med at han falder i søvn.
Men det ville jo være dejligt hvis han også ville stoppe med at miave når han ikke er hos mig.

Er der nogen kloge mennesker herinde der har en ide om hvad det kan være eller om han simpelthen bare skal kastereres hurtigst muligt? :)

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 18-07-08 14:01

Mit bud er, at katten er rastløs fordi hormonerne raser i kroppen på ham....han vil gerne ud og parre sig.

Han er i hvert fald utilfreds med et eller andet i dagligdagen.
Det kan også skyldes kedsomhed, manglende aktivering.

Er det indekatte eller har de adgang til at gå ud?

Kommentar
Fra : Olesen-50


Dato : 18-07-08 14:02



Citat
For det meste tier han stille hvis jeg tager ham op og kæler for ham, og det ender tit med at han falder i søvn.


Han vil da kæles med, og nu har han fået opdraget dig til, at når han bliver ved med at miave, så får han al den opmærksomhed han ønsker....så det hjælper ikke at få ham kastereret...

Du må finde dig i miaveriet og gradvis prøve at vænne ham fra, at han får sin vilje, det er det eneste der hjælper

Kommentar
Fra : LouisaSverige


Dato : 18-07-08 14:10

Citat
Er det indekatte eller har de adgang til at gå ud?


De er begge rigtig meget ude, det er to rigtige jæger-misser. Jeg vil nok sige de er ude minimum 50% af dagen/natten (alt efter om de kommer ind inden jeg går i seng)


Synes ellers jeg gør alt for at aktivere ham når der er noget med ham, men det er som om han ikke gider det hele tiden.

Kan nok godt tænkes det bare er mig der er for nem :)
Han er bestemt ikke en dum kat, i hvert fald. Han har da præsteret

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 18-07-08 14:18

Det er jo betydeligt billiger at få neutraliseret en han end en hun! Det tager kun et øjeblik.
Når du nu alligevel vil have det gjort, så synes jeg godtnok du skal se at få det overstået, inden den udvikler flere dårlige vaner. Jeg tror det virker

Kommentar
Fra : LouisaSverige


Dato : 18-07-08 14:24

hovsa :)

blev vist lige afbrudt der :)

Han har da præsteret at fange både duer og egern :)

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 18-07-08 14:28

Hvis han mijaver for at opnå noget bestemt og du vil vende ham af med at mijave, skal du ignorere ham og kun give ham det han før ville når han ikke mijaver. Ellers vil han sætte det sammen og tror at han kun opnår det ved at mijave.
Det hjælper intet at blive irriteret, kun at prøve noget andet. Men det ved nu nok allerede da du sikkert har været igennem det de første 7000 gange.
Jeg kan godt forstå det kan være meget irriterende især når man ved, at man allerede gør alt for at de skal have det godt.
Nogle katte er mere talende end andre, og nogle er det af natur meget, fx siamesere.
Der er også andre racer, som taler meget, måske har han arvet lidt fra en forfader/moder.
Når han kommer ud så meget som du siger, bliver han rigeligt aktiveret.
Hankatte kan være meget larmende i forbindelse med kurmageri, men dette er jo en anden situation, så det er ikke sikkert at kastration gør nogen forskel lige på det.

Kommentar
Fra : bruuno117


Dato : 18-07-08 14:49

heh, ja jeg skulle også lige til at spørge hvad det var han havde præsteret ;)

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 18-07-08 15:47

Når du lader dine katte løbe ude uden de er kast. er du medvirkende til, at vildkattebestanden stiger. En vildkat har det mest jammerlige liv, du kan forestille dig med orm, bylder, sygdom, slagsmål, sår, afrevne øjne, ører o.s.v.

Hvis du ikke har råd til at få dem kast., hvordan vil du så klare det, hvis en af dem bliver syg eller kørt over, så den skal indlægges og/eller opereres?

Jeg er sikker på, du kan lave en aftale med din dyrlæge og af få det gjort på "afbedrag", så skynd dig at ringe til ham. Jeg har set på dine tidligere indlæg, at du er glad for katte. Derfor går jeg ud fra, at du ikke har skænket de uønskede killinger der kommer til veren, en tanke. Hvis mit indlæg lyder som et surt opstød, er det altså ikke meningen. Det er "bare" en opfordring til at gøre livet bedre for de dyr, man kan.

Vi er selv nogle "fattigrøve", men selv om vores dyrehospital altid kræver kontant betaling, kan man sagtens lave en aftale med dem, så man afdrager regningen. Det tror jeg også din dyrlæge er villig til. Når de er blevet kast., tror jeg også du slipper for miav'eriet, med mindre du har lært den lille drillepind, at han bliver kælet, når han miaver.

Hilsen Jette



Kommentar
Fra : valde.


Dato : 18-07-08 16:55

Jeg tror da slet ikke det er så dyrt at få et par hankatte kastreret at der bliver nødvemdigt med afdrag,
Det kan slet ikke sammenlignes med hunkatte, - der må man jo lukke helt op sy forbinde og pyldre om dem i lang tid - hankatte går på jagt, så snart bebøvelsen er væk.

Kommentar
Fra : LouisaSverige


Dato : 18-07-08 18:11

Jeg bor et godt stykke oppe i Sverige, og her har vi faktisk, tro det eller ej, ikke nogen vildekatte. Her bliver nemlig så koldt om vinteren (her ligger sne fem måneder om året og bliver for det meste ned til 35-40 frost grader om natten) at der ikke kan leve vildkate som der gør hjemme i Danmark.

Dette har jeg fra Kommunen, jeg bor i.
Men Jette, jeg kan sagtens forstå hvad du mener :)
Jeg kan slet ikke holde til at se de vilde katte der lever hjemme i Danmark, det er simpelthen så synd at de skal leve på den måde. :(

Tror jeg skal finde ud af hvilken dag det er dyrelægen er her i byen og så bare få det overstået med dem begge to.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 18-07-08 18:47

Fy for den da. Det er jo lige så man fryser om tæerne bare ved tanken. Men jeg er nu ikke sikker på, om der ikke er en del om sommeren, der så "bare" fryser ihjel om efteråret/vinteren?? Jeg ved ikke, om de svenske kommuner er mere sandfærdige end de danske??? Her i vores kommune er der heller ikke vildkatte, siger kommunen. De er så de eneste der ved det, for alle vi andre kan se, der er en masse. Men under alle omstændigheder er det en god ting at få det gjort i en fart.

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : trudslevperle


Dato : 18-07-08 19:57

Hej
Jeg har også en hankat på 1½ år, og han miaver eller snakker meget. Han er kastereret og blev det fra helt lille. Ham har vi fået fra et internat, hvilket også betyder at han er enormt kællen og syg med at få opmærksomhed.... Det tror jeg i høj grad hænger sammen med hans snakkeri. Jeg synes jo det er en del af ham, men det er rigtig det kan blive en anelse anstrengende, når han kommer kl. 4 og vil have mad..... men det er jo da også charmerende, når han fortæller han gerne vil ud og lege... Men altså nej en kasteration har ikke hjulpet.

P.S. det er billigere at få gjort inde på dyrlægehøjskolen, hvor de også er dygtige.

Hilsen Charlotte og Pjævs'en

Accepteret svar
Fra : Jernladyen

Modtaget 150 point
Dato : 18-07-08 20:13

Ja, opmærksomhed spiller en meget stor rolle. Vores de "to små" (det var de engang) snakker også meget. Især hunnen. Og hvis man ikke svarer, får man et møgfald på størrelse med Eifeltårnet. Når hun er blevet våd, så "ævler" hun højt, længe og inderligt. Faktisk lige til der er en, der har tørret hende med en køkkenrulle. Og det SKAL være køkkenrulle. Skal hunden tørres i et håndklæde, skal hun altså tørres i et stk. køkkenrullle. Og det er uanset om kl. er tre om eftermiddagen eller om natten. Så skynd dig at stoppe med at kæle drillemissen, eller du kommer til at kæle ham resten af hans eller dit liv.

På nuværende tidspunkt er der intet, der kan stoppe vores, bortset fra et glas vand midt i hovedet, og så kommer jeg jo til at tørre hende bagefter, så det gider jeg ikke. Men man kan blive fuldstændig afsindig af alt den kattejammer. Hannen er ikke lige så slem, man når han endelig tager fat, går det heller ikke stille af. Han lyder nærmest som en ukast. hankat uden for et hus med en hunkat i løbetid, bortset fra, at han "snakker" i stedet for at vræle. Men det var meget værre, da de var små, og ikke kast./ster. endnu. Underligt, det synes som om det var sidste år eller sådan noget, men det var i sidste årtusinde.
Hilsen Jette

Men vores er der siameser i, og de snakker meget - og højt.

Kommentar
Fra : akle


Dato : 18-07-08 21:16

Din hankat miauer fordi den nu har alderen, hvor den har lyst til damer, dvs. det kalder på DAMER.
Få dog begge dine hanner kastreret, inden du får større problemer med dem, så som strinten, slogsen de to hanner i mellem, strejfen, tisseri indenfor mm.
Kastration er ikke ret dyrt og du kan nok få mængderabat.
MVH Akle


Godkendelse af svar
Fra : LouisaSverige


Dato : 18-07-08 21:24

Tak for svaret Jernladyen. :)

Tak for svarene alle sammen.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 18-07-08 21:29

Selv tak. Håber, du får held med at få drillemissen mere stille. Selv om man elsker sine dyr, kan man godt overveje at blive kattemorder, når de "ævler" løs midt om natten.

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 27-10-08 00:07

Citat
Så skynd dig at stoppe med at kæle drillemissen, eller du kommer til at kæle ham resten af hans eller dit liv
Og det gælder osse mænd

Kommentar
Fra : Gigli-Chico


Dato : 11-01-10 18:45

Hej.
Hvis du har en main coon eller en norsk skovkat vil de racer miave meget mere end andre katte da det ligger til deres natur. Katte har en rigtig god lugtesans og selv om de er inde kan de stadig lugte tingene udenfor. Hvis der er en hunkat i området eller flere kan de lugte det og derfor miaver de meget. Det kan hjælpe at kastrere dem men det hjælper nok mest mod at de ikke strinter og parer sig med andre katte.
Hilsen Maria

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste