Det var smukt - jeg har altid sagt, at jeg vil ønske, at jeg stadig har lyst til at købe en ny kjole, når jeg bliver meget gammel
Men det er jo så forskelligt, hvordan vi får lov til at opleve vores alderdom.
Det fik mig til at tænke på dette digt -
Hvad ser du søster ,her i min stue?
en gammel, sur og besværlig frue
usikker på hånden og fjern i blikket,
- lidt grisset og rodet, hvor hun har ligget.
Du taler lidt højt ,men hun svare ikke,
hun savler og hoster, har snue og hikke
hun takker dig ikke for hvad du gør,
og er så tit, som hun ikke bør.
Er det havd du tænker, er det hvad du ser?
så luk øjnene op og se der er mere.
................................................
Nu skal jeg fortælle dig, hvem jeg er,
den gamle kone der ligger her:
Jeg er et barn på ti i et lykkeligt hjem
med forældre og søskende-jeg elsker dem
jeg er en ung på seksten med håb og drømme
så let på fod med tanker så ømme
jeg er en brud på tyve, med roser på kind
i mit eget hjem går jeg lykkeligt ind
.........................................................
Jeg bliver mor og bygger et hjem så trygt
og værner mine mod kulde og frygt
og børnene vokser-sorger og glæder
med årene veksler, vi ler og græder
så flyver ungerne bort fra reden
.............................................................
Min mand mig trøser, vi nyder freden
vi når de halvtres og børnebørnene kommer
og bringer uro og glæde hver sommer.
Men så kommer sorger og tunge dage
min mand er død jeg er ene tilbage
for børnene har nu selv børn og hjem
der er så meget, der optager dem
og borte er alle de gode år
de glade og gode kår
...........................................................
Nu piller alderen fjerene af mig
min ynde og kraft bliver taget fra mig
for ryggen er bøjet, og synet svigter
jeg har ikke kræfter til dagens pligter
mit hjerte er tungt, og mit har er gråt
med hørelsen er det også lidt småt
.................................................................................
Men indeni dette gamle kadaver
er endnu levende smukke enklaver
der lever barndom, ungdom og steder
der lever minder, sorger og glæder
de gladeste minder i sindet synger
skønt alderen mit hjerte tynger
og smertelig nemmes den tunge lære
at intet kan blive ved at være.
.................................................................................
Hvad ser du nu søster?- en gammel, besværlig
og træt lille kone?--vær nu ærlig--
se nærmere til-måske kan du finde,
et barn, en brud, en mor - ja en kvinde
se mig, som sidder der inderst inde
det er mig du skal prøve at finde.