/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Tilbehør til lask/spinat tærte
Fra : Sillepigen
Vist : 7222 gange
100 point
Dato : 09-06-08 14:22

Jeg holder fødselsdag for de næreste i morgen aften, vi bliver 4-5 personer.
For at være lidt modig har jeg bestemt, at jeg selv vil lave maden. Indtil videre er en laske/spinat tærte ELLER en lakse/spinat lasagne på menuer. Men hvad kan man lave til, som er lidt lækkert og sommerfriskt (da vi selvfølgelig regner med, at vejret bliver 28 grader og skyfrit).

Håber på nogle gode forslag :)

God sommer,
Kathrine

 
 
Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 09-06-08 14:33

Du kan da ikke nøjes med en tærte eller 2 som aftensmad...mener jeg, men Lasagnen er ok. Til den ville jeg anbefale en stor skål salat og noget rigtig godt brød af italiensk karakter. Enkelt og nemt.

Kommentar
Fra : Sillepigen


Dato : 09-06-08 14:35

Det er også det jeg mener. Hvad kan man lave til, så det ikke bare er en tærte? Om tærten er tilbehør eller om det andet er, er jeg ligeglad med. Bare der er nok :)

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 09-06-08 14:38


Når vi får lasagne (og pudsigt nok skal vi have det idag), så bestiller jeg altid tomatsalat som tilbehør hos min hobbykok

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 09-06-08 14:40

Det samme. En stor skål salat...sommerligt, smukt og dejligt. Jeg bruger kun tærter til frokost, så det er derfor jeg ikke rigtig har fantasi til hvad man mere kan servere. En tærte er jo lissom en afsluttet ret, hvor det der skal fortæres er i tærten. Men det kan da være nogle skarpe hoveder har anden erfaring.

Kommentar
Fra : Lærke93


Dato : 09-06-08 14:58

Pastasalat og hvidløgsflutes

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 09-06-08 15:00

Jeg giver egentlig Klumme ret.
Hvis I "kun" er 4-5 er tærten/lasagnen med en god stor skål grøn salat + et godt brød til tilfælde af lasagne (tærten er jo "brød".

men
hvis du gerne vil udvide lidt kunne du holde dig til fiske-temaet og også servere en lille let men lækker ting:

Makrel, kryddermarineret

Marinade:

1 spsk estragon
1 spsk dild
1 spsk citronsaft
1 vand
Peber

En røget makrel udbenes, deles i stykker og trækker i dressingen i køleskabet 10 min.

En godt brød spises til.

Samt:


Torskerognssalat

200 g kogt torskerogn evt. fra ds.
ca. 100 g mayonnaise
2-3 spsk ymer
1 tsk revet løg
¼-½ tsk karry
nogle dråber citronsaft
salt og peber
2 hårdkogte æg
2 tomater
karse
citronbåde
Pil hinden af torskerognen. Mos den med en gaffel.
Bland mayonnaise med ymer, krydderier og torskerogn.
Pynt salaten med både af æg og tomater, samt karse.
Giv citronbåde til.

Lav ikke for store portioner af de tre dele, server dem samtidigt og slut af med en eller anden pragtfuld dessert.

De to opskrifter er lette at lave, men meget lækre og ikke "helt almindelige"

Kan du lide rabarber? Har nogle pragtfulde rabarberopskrifter.




Kommentar
Fra : transor


Dato : 09-06-08 15:25

Det væsenligste tilbehør er en god tør hvidvin.

Accepteret svar
Fra : piaskov

Modtaget 100 point
Dato : 09-06-08 15:41

Citat
Det væsenligste tilbehør er en god tør hvidvin.

Se det er til at forstå !!!
Men som andre siger . Tomatsalat flutes og grøn salat.
Slut af med is og friske jordbær , så kommer jeg også

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 09-06-08 15:42

Jeg foretrækker en kølig Rosé

Kommentar
Fra : Sillepigen


Dato : 09-06-08 15:57

Fantastisk med alle jeres forslag! Bliv endelig ved. Så laver jeg Århus' største fødselsdags buffet til laks/spinat tærte. Jeg vakler lidt mellem rosé- og hvidvin. Jeg er selv mest til de søde. Har I nogle mærker? I'm a wine virgin (ved indkøb af vin i hvert fald).

Pia: Jeg må beklage - har ananas, melon, is og chokolade i tankerne, men hvis du selv tager jordbær med, skal du være velkommen

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 09-06-08 16:06

Citat
men hvis du selv tager jordbær med, skal du være velkommen


DET KAN JEG IKKE !!!
Solsorten spiser dem !!!!

Kommentar
Fra : transor


Dato : 09-06-08 16:17

Hvis du er til det søde så kan du servere Cabernet d'anjou. Det er en Rose af de velsmagende og billige, men efter min mening for sød til maden. Fin som aperitif hvis den er køleskabskold. Så kan de, der vil, jo fortsætte med den til maden, medens andre kan få en tør vin. Husk også at sætte vand på bordet.

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 09-06-08 16:26

hej igen !
Hvad med at lave en broccolisalat til.
Rør en mayonnaise op med rødvinseddike
tilsæt lidt sukker salt og hvid pebber
hakket rødløg
rosiner
ristede pinjenkerne
og en masse små broccoli stykker

Det smager himmelsk
Du kan jo altid lave en almindelig salat til også. Det er jo ikke alle der kan lide broccoli.

Kommentar
Fra : kryds


Dato : 09-06-08 17:50

Det lyder rigtig godt altsammen - bliver helt lækkersulten. Med hensyn til vinen vil jeg kraftig anbefale en MATHEUS ROSE, den er virkelig god til mange ting!
Velbekomme og hilsen fra kryds

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 09-06-08 20:40

Sådan en tærte er jo pragtfuld - og kan sagtens være hovedretten -

Men måske nok en "pigeting"
Citat
Du kan da ikke nøjes med en tærte eller 2 som aftensmad


Server den med en salatbuffet, dvs. små skåle med f.eks krølsalat, ruccola salat, champignon, peberfrugt, blommetomater, minimajs, udkernede agurker, melon og hvad du ellers kan lide -alt sammen selvfølgelig udskåret.
Lav flere forskellige dressinger til evt. cheasy fraishe med hvidløg/ salt/peber/ dild - cheasy fraishe med estragon/kørvel/salt/peber
en mild agurkesalat vil passe fint som ekstra tilbehør.

Som kryds foreslår
Citat
MATHEUS ROSE
og/eller en ikke for sød hvidvin.

Tillykke og god fest

Godkendelse af svar
Fra : Sillepigen


Dato : 11-06-08 16:36

Tak for alle jeres råd! Havde en dejlig dag med tilfredse gæster.
Pia: Det endte med økologisk vanilieis og jordbær til dessert. Kan anbefales

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 11-06-08 21:13

Hej med dig.
Ja det kan jeg kun gi dig ret i. Det smager så englene synger
Jeg har nu investeret i et fuglenet til mine jordbær så er der da en chance for jeg får et par stykker.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408919
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste