Lav et nyt lag oven på dit billede.
Vælg blyantværktøjet i den ønskede tykkelse og vælg farven hvid.
Hold shift-tasten nede, klik ned, hvor firkanten skal begynde, klik ned hvor f.eks. venstre side skal slutte. Hold stadig shifttasten nede og klik til højre, hvor bunden skal slutte, gå op og klik, hvor højre side slutter og klik så tilbage, hvor du startede. Så har du de fire sider i din firkant, men intet fyld (du kan jo altid fylde det ud bagefter). Du kan skubbe og trække firkanten i den størrelse, du ønsker.
Hvis du "lukker øjet" på dit billede, mens du laver firkanten, kan du få den nøjagtig lige ved at følge "ternene" i den gennemsigtige baggrund. Så tænder du øjet igen og trækker firkanten på plads over dit billede, vælger Lag og Sammenflet lag, så har du et billede med en firkant.