Eyvinds løsning virker uden tvivl, men det må nu være nemmere og mere korrekt blot at tildele tankestregen en genvejstast - altså uden at lave en macro.
I Word 2007 er det meget nemt, og jeg mener at huske, at det er næsten det samme i Word 2003.
I menuen i Word 2007 vælges 'Indsæt' --> 'Symbol' --> 'Flere symboler'.
I det åbnede vindue vælges fanen 'Specialtegn'. Her er en liste over en masse mere eller mindre benyttede skrifttegn. Der er både en lang og en kort tankestreg. Når Words autokorrektur laver en tankestreg, er det den korte. I Word 2007 er der allerede defineret genvejstaster for begge tankestreger; henholdsvis 'Alt+Ctrl+Num -' for en lang og 'Ctrl+Num -' for en kort.
Hvis man ønsker at omdefinere disse genvejstaster (eller definere flere), gøres det ved at klikke på knappen 'Genvejstast...' i bunden af vinduet, mens den pågældende tankestreg er markeret på listen.
Simon
---------
EKSTRA TIPS fra nørden
Når man nu er inde og se på specialtegn, så bør man kaste et blik på:
- 'Hård bindestreg', som er en bindestreg, der ikke tillader et ord at blive delt over to linjer.
- 'Blød bindestreg', som kun vises i udskriften, hvis ordet deles over to linjer. Den kan altså bruges, hvis Words automatiske orddeling ikke kan finde ud af at dele et ord rigtigt.
- 'Hårdt mellemrum', som sammenholder to de to ord på hver side, så de ikke dele over to linjer. Dette er eksempelvis meget anvendeligt, hvis man ønsker at "50" og "%" sammen - det ser jo dumt ud, at en linje starter med et herreløst procent-tegn.