Efter søgning i: Hjælp, indhold og index, søgekriterie: skift sprog i IE, kommer denne txt frem:
Ændre sprogindstillinger i Internet Explorer
Du kan føje flere sprog til Internet Explorer for at få vist tekst på websider og adresselinjen korrekt. Du skal dog være opmærksom på, at selvom du installerer sprog i Internet Explorer, kan de kun benyttes på websteder og adresselinjen. Hvis du vil ændre det sprog, der bruges til menuer og knapper i Internet Explorer, skal du installere en version af Internet Explorer på det pågældende sprog.
Sådan føjes et sprog til Internet Explorer
Klik for at åbne Internet Explorer.
Klik på knappen Funktioner, og klik derefter på Internetindstillinger.
Klik på fanen Generelt, og klik derefter på Sprog.
Klik på Tilføj i dialogboksen Sprog.
Vælg et sprog på listen i dialogboksen Tilføj sprog, og klik derefter på OK.
Gentag trin 4 og 5, indtil du har tilføjet alle de sprog, du vil bruge.
Klik to gange på OK.
Bemærk!
Hvis du taler flere sprog, kan du arrangere dem i prioritetsrækkefølge. Hvis et websted findes på flere sprog, vises indholdet på det sprog, der har den højeste prioritet. Du kan ændre prioritetsrækkefølgen ved at klikke på sproget og derefter ændre rækkefølgen med knapperne Flyt op eller Flyt ned.
Sådan registreres sproget på et websted automatisk
De fleste websider indeholder oplysninger, der fortæller webbrowseren, hvilket sprog og hvilke tegn der skal bruges, når siden skal vises. Denne type oplysninger kaldes sprogkoden. Den rigtige sprogkode kan normalt registreres i Internet Explorer, selvom websiden ikke indeholder oplysninger om dette, hvis bare funktionen til automatisk valg af sprogkode er aktiveret. Benyt følgende fremgangsmåde for at aktivere denne funktion:
Klik for at åbne Internet Explorer.
Gå til en webside.
Højreklik på websiden, peg på Tegnsæt, og klik derefter på Automatisk valg.
Sådan vælges sprogkoden til en webside manuelt
Hvis Automatisk valg ikke kan fastslå, hvad den korrekte sprogkode er, og du ved det, kan du vælge sprogkoden manuelt.
Klik for at åbne Internet Explorer.
Gå til en webside, som du vil vælge sprog for.
Højreklik på websiden, peg på Tegnsæt, peg på Flere, og klik derefter på sproget.
Klik på Hent, hvis du bliver bedt om at hente forskellige komponenter til sprogunderstøttelse.
Bemærk!
Du kan indsætte knappen Sprogkode på værktøjslinjen, så du hurtigere kan skifte mellem forskellige sprog. Yderligere oplysninger om dette finder du i Tilpasse værktøjslinjer i Internet Explorer.
Sådan hentes skrifttyper automatisk
Hvis computeren skal bruge en ny skrifttype for at kunne vise tekst på et bestemt sprog, kan skrifttypen hentes automatisk i Internet Explorer. Denne funktion er aktiveret som standard, men hvis du benytter følgende fremgangsmåde, kan du slå den til igen, hvis den er slået fra.
Klik for at åbne Internet Explorer.
Klik på knappen Funktioner, og klik derefter på Internetindstillinger.
Klik på fanen Sikkerhed, og klik derefter på Brugerdefineret niveau.
Rul til sektionen Overførsler i dialogboksen Sikkerhedsindstillinger, og benyt derefter følgende fremgangsmåde under Overførsel af skrifttyper:
Klik på Deaktiver for at slå automatisk skrifttypeinstallation fra.
Klik på Aktiver for at tillade automatisk installation af skrifttyper.
Klik på Spørg, hvis du vil spørges, om der skal installeres en skrifttype.
Klik to gange på OK.
Se også
Installere et visningssprog
Tilføje et sprog