|
| uheldig logerende Fra : donquixote | Vist : 1246 gange 100 point Dato : 20-02-08 12:15 |
|
Jeg er værtinde og har udlejet værelser gennem 14 år, men denne gang har jeg været uheldig med en lejer som er på metadon og har et sidemisbrug af piller. Dette gør mig utryg, fordi han glemmer at lukke udedøre o.s.v. Dette lejeforhold er det første, hvor der er oprettet en lejekontrakt, fordi lejers datter var med ved samtalen. Det er en voksen mand på 52 år, så alene det, at han behøvede sin datters bistand burde have vækket til eftertanke.
Spørgsmålet lyder: Hvordan slipper jeg af med ham? Jeg har forsøgsvis læst i kontrakten som er på 13 sider, at det kræver opslgelsesvarsel på 1 mdr., men er det muligt at omgå denne regel, og bede ham flytte omgående. Han skal nok få sit depositum, fordi fred i mit hjem har større betydning end pengene.
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 20-02-08 12:20 |
|
Så skal du postulere, at han opfører sig på en sådan måde, at du lovligt kan ophæve kontrakten. Men det er mere end tvivlsomt, om du får medhold med opsigelse på under 1 måned.
| |
|
Som regel er det lejer der står stærkest, men jeg synes at du skal tage en snak med ham....
Er du utryg ved at han bor i huset, så skal han selvfølgelig ikke bo der, men måske du kan forklare ham at der er opstået nogle "pludselige skader" så du ser dig nødsaget til at opsige ham med en måneds varsel... så skal du heller ikke være nervøs for at han ser sig sur på dig i den resterende tid han skal bo der. Det lyder som om du er bange for at han kan blive rasende eller voldelig.
Du kan evt. kontakte lejernes LO og spørge dem til råds. Forklar dem at du ikke ønsker at manden skal ende på gaden, men at du er meget utryg ved at han bor der... og høre om de har et forslag til en god løsning. Du kan også ringe på et boligkontor inden for en mindre radius og høre hvor længe deres ventetider er, så kan du bringe det ind i samtalen med ham, npr han modtager opsigelsen.
Vi vil jo alle sammen gerne behandles pænt.... og når han er på metadon, er han nok ikke et menneske med en masse ressourcer og socialt netværk..... så det kan nemt blive en stor og uoverskuelig ting for ham.
... pøj pøj
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 20-02-08 12:48 |
|
Der må jo være sket meget siden
http://www.kandu.dk/Spg113622.aspx
Men han har 1 måneds opsigelse, så han kan/skal bo hos dig til den 31.03.08.
Har du talt med datteren om problemet med at han ikke lukker dørene ! Har du sagt det til ham selv !
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 20-02-08 13:21 |
|
transor
Lad nu være at lokke nogen til noget som ikke er holdbart. Skal personen ud øjeblikkelig, skal kontrakten OPHÆVES grundet misligholdelse af kontrakt - hvad det så end er. En opsigelse er noget helt andet og skal følge de regler, der er for opsigelse af møbleret værelse.
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 20-02-08 13:42 |
|
Citat men denne gang har jeg været uheldig med en lejer som er på metadon og har et sidemisbrug af piller |
Har han selv fortalt dig det !!
Tal med ham om det problem , at han ikke låser de døre, der skal låses.
| |
|
Citat
Jeg er værtinde og har udlejet værelser gennem 14 år, 20/2-08
Jeg har lejet ud i 10 år og nu 7/12-07
Kan det svare sig at gøre noget, tiden går jo hurtigt kan jeg se
Ho ho ho.....
| |
|
Tror også den er løbet fra den kære værtinde
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 20-02-08 15:28 |
|
Hva så prinsesse... Har du fået malet nummeren??
| |
|
Tak for de seriøse besvarelser. Ja jeg har talt med ham hver gang jeg har følt mig utryg. Han fortalte mig hele sin historie, da han var pinlig sober og jeg viste interesse for hans liv. Jeg rådede ham endog i en nyligen foregået lægesamtale til at lægge kortene på bordet overfor lægen, fordi han fortalte, at han gerne ville ud af sit sidemisbrug, men han gjorde det ikke. Han oplyste derimod om det misbrug som var legalt, men det illegale undlod han. Det var dumt.Han har adgang til at købe den eftertragtede medicin over nettet, og jeg har jo ingen som helst sikkerhed for, at han ikke gør det igen. Med det store sidemisbrug han har, er det ikke muligt at følge en behandlingsplan, hvis ikke man har fortalt sandheden uden at forsyne sig på een eller anden måde illegalt. Jeg har arbejdet med stofmisbrugere i 9 år og ved derfor noget om hvor svært det er at holde med benzodiazepiner. Det KAN ikke lade sig gøre at gå ned fra 8 stesolid daglig til 3. Det er ikke muligt. Derfor er min mistanke ganske velbegrundet. Husk nu, at en stofmisbruger eller enhver anden kan løbe med hele mit indbo på et tidspunkt hvor jeg ikke er hjemme. Det er jo klart det gør mig utryg.
Jeg har ikke kaldt hans datter til samtale endnu, men tror da jeg bliver nødt til det. Jeg har været forkælet med meget pålidelige lejere, så dette lejeforhold er bare så mærkeligt for mig. Hvordan ophæver man et lejeforhold? Er det virkelig nok, at hoveddøren ikke er låset? Det er jo påstand mod påstand? Vedkommende er svensk og er kommet til Danmark for at komme i metadonbehandling, fordi det tager meget lang tid at komme i behandling i Sverige. Vedkommende er en meget venlig og blød mand, og jeg har ingensomhelst interesse i at sætte ham på gaden, hvis han ville holde med sit sidemisbrug, men hans behandlingsplan er som sagt urealistisk.
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 20-02-08 18:06 |
|
Citat Er det virkelig nok, at hoveddøren ikke er låset |
Nej.
| |
|
Der gælder jo andre regler for udlejning af værelser, end der gør ved lejligheder.
http://www.llo.dk/sw257.asp
Men regelen står jo i den kontrakt i har underskrevet.
Der skal meget alvorligere grunde til at smide en lejer ud før tid, og sager i huslejenævn kan ankes, og tage flere år. Ligeledes kan sager der indbringes for fogedretten, trække langt ud, og der skal beviser på bordet, og adskillige anbefalede breve.
VH Palle Hansen
| |
| Accepteret svar Fra : Birgitta | Modtaget 100 point Dato : 20-02-08 18:24 |
|
Selvfølgelig kan du ikke sætte ham på gaden fra den ene dag til den anden. Især da han jo ikke har gjort dig noget.
Når hans datter har været med til samtale, så har du sikkert hendes telefonnummer. Og så er det nog bedst at ringe og snakke med hende.
Hvis manden er så syg af misbrug som du har på fornemmelsen, så er det også bedst, at hun får det at vide. Måske er hun ikke klar over, at han har fået et tilbagefald... Jeg går ikke ud fra, at du vidste at han var misbruger, da han flyttede ind?
Måske skal han bo et sted med bedre omsorg og opsyn... Og det lyder som om han har en datter, der bekymrer sig om ham...
Prøv på at forklare datteren, at DU ikke rigtig kan tage ansvaret for ham, så syg han er... At han nok har brug for decideret behandling...
Og om du har lejet ud i 10 eller 14 år er fuldstændig irellevant. Jeg kan da også sagtens regne fejl om f.eks. hvor længe jeg har været skilt, eller hvor længe jeg har været på pension... DET kan nemt blive et ca. tal på plus minus 5 år... Tiden GÅR nemlig underlig hurtigt og umærkeligt...
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 20-02-08 19:03 |
|
Du er osse gammel og senilBirgitta LOOL
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 20-02-08 21:14 |
|
Det hedder ikke senil, klumse, det hedder dement.
Senil er bare et andet ord for at være gammel...
Selv med min skrumpede hjerne så er min IQ højere end de fleste andres...
Det er bare et spørgsmål om at kompensere.
| |
|
Nej jeg tænkte nok at en ulåst dør ikke kunne gøre det. Jeg aner virkelig ikke mine levende råd. I morgen tager han til Sverige efter nogen ting, og når han kommer tilbage vil jeg tage en samtale og følge ovennævnte råd med en alvorlig samtale med datteren og ham selv. Har spurgt ham, om jeg måtte kontakte hende, mens han var væk, men det var han ikke glad for. Det jeg er oppe imod er en mand enten fuld af medicin eller fuld af abstinenser. Det kan jeg ganske rigtig ikke tage ansvar for. Men jeg må jo så følge lejeloven og sige ham op med en måneds varsel. Det skulle der vel ikke være noget i vejen for? Vi har godt nok lavet en kontrakt, hvori der står, at han skal bo her til den 31.8, men jeg mener nu stadigvæk, at jeg må kunne sige ham op med 1 mdrs. varsel. Jeg har sagt rent ud til ham, at hvis han ikke holder med sit store sidemisbrug, så kan han ikke bo her.
Jeg føler mig osse en smule ført bag lyset af dem begge to. De kunne godt have sagt det ved den indledende samtale. Jeg tror det er sådan, at datteren ser det som sin misson at redde sin far. Det kan ikke lade sig gøre med en misbruger. Man kan kun redde sig selv, og kun når man er parat.
| |
| Godkendelse af svar Fra : donquixote |
Dato : 21-02-08 10:45 |
|
Tak for svaret Birgitta. Det var det fint, og jeg vil følge dit råd.
Hav en god dag.
Hilsen Anne
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 21-02-08 13:24 |
|
Tak for accepten af mit svar...
Selvfølgelig ser datteren det som en mission at redde sin far. Sådan er det jo tit med "co-misbrugere", altså pårørende, der kører med på misbrugerens spil for at bevise at de ikke er ligeglade. Og fordi de tror, det kan hjælpe.
Datteren kan jo ikke vide, at hendes far igen er ude i et misbrug. Hun har sikkert troet, at værelset skulle være (endnu?) en ny start på et liv uden misbrug for hendes far.
Men netop derfor er det så vigtigt, at datteren får besked. HUN kan overtale sin far til en evt. ny indlæggelse med afvænning. Måske er han kommet ud for tidligt..
Og hvis din lejer bliver indlagt til afvænning, så er det ikke mere så vigtigt, om han flytter nu eller d. 31-3, vel?
--Jeg tror slet ikke, at du skal tage snakken med ham alene. At han ikke ønsker at du skal kontakte hans datter, det tyder også på, at HUN ikke ved at han er faldet i igen. --Det bedste for alle parter er hvis hun kan få ham indlagt, --derefter opsiger du lejemålet til 31-3, og når han så bliver udskrevet, så har hans stakkels datter ordnet hans flytning for ham...
Hvis du presser HAM ved at snakke opsigelse og samtale med hans datter, så vil han på ægte misbruger-maner bruge DET pres som "undskyldning" til at misbruge endnu mere...
Jeg håber, du får løst dit problem...
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 21-02-08 13:29 |
|
Klumme, --hvis du hænger på endnu: Hjernen består altså hovedsagelig af fedtvæv, så hvis alt fedtet var skrumpet fra, så ville der kun være en valnød tilbage...
Og det rasler ikke, når jeg hopper, -så SÅ galt står det ikke til.
men pas på, hvad du drikker... Alkohol er fedtopløseligt...
Forresten er jeg 182 høj og har lange arme, så jeg når hvad jeg skal.
| |
|
Man kan ikke blive indlagt nogen steder, fordi man er på stoffer og vil til afgiftning. Det kan man ikke i Danmark. Man går på Socilamedicinsk klinik og påbegynder en metadonbehandling. Derefter tager man kontakt til egen lægen omkring benzodiazepiner, og de kan så vurdere, hvad de synes er relevant. Det er virkelig svært at være stofmisbruger. Her er jo tale om et illegalt stof, så derfor er der ikke rigtig nogen tydelighed omkring hvad man bør gøre. Datteren ved godt om hans misbrug og forsøger ganske rigtigt at redde sin far. Osse det er urealistisk, hvis han ikke er indstillet på det. Datteren kan evt. bruges til at skubbe på, så han indser, at hvis han vil blive her, så må han holde op med sit sidemisbrug. Jeg ved ikke med din sidste bemærkning, om at han skulle sætte misbruget i vejret, hvis jeg presser. Det kan faktisk godt være, men jeg synes bare jeg er nødt til at opføre mit anstændigt ved at tale med de to som anbragte ham her i mit hjem og forklare dem, at dette her ikke er en mulighed. Det forekommer mig mest anstændigt.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 22-02-08 13:16 |
|
Jo, man kan godt tage ophold på en afvænningsklinik. Men det koster. Og hvis ikke der er tvingende grunde, så vil kommunen sikkert ikke gå ind og hjælpe.
Men familiens økonomiske status kender vi jo ikke til. Måske vil den reddende datter investere i et ophold til sin far. Måske vil kommunen betale noget. En måneds ophold koster vel 50-100 tusinde..
Hvis IKKE der er nogen, der vil hjælpe ham til et bedre sted at være end hos dig, så må du bare opsige ham nu, og så prøve på at klare den sidste korte tid han er hos dig...
Min bemærkning med at han sætter misbruget i vejret hvis du presser ham, det skyldes, at misbrugere meget ofte, -måske næsten altid finder grunde til at de er misbrugere. Om ikke andet, så kan de jo altid fortabe sig i at nedgøre dem selv med deres egne svigt. Så hvis/når du opsiger ham, så vil han sandsynligvis opleve det som endnu et nederlag, hvor han ikke var "god nok" ---og dermed har han endnu en grund til at misbruge.....
---Det ER altså ikke så sært, at familie, døtre, koner osv. bliver med-misbrugere.. Man vil jo nødig sparke til en, der ligger ned...
Men tit er det bedst at sige stop...
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 22-02-08 13:48 |
|
donquixote
Citat Det kan faktisk godt være, men jeg synes bare jeg er nødt til at opføre mit anstændigt ved at tale med de to som anbragte ham her i mit hjem og forklare dem, at dette her ikke er en mulighed. |
Hvem er de to !!! Han er da ikke anbragt i dit hjem. Du lejer et værelse ud og har sagt ja til den lejer du har nu.
Men spørgsmålet er nu, om du kan opsige ham, så han fraflytter den 31.03.08.
Du skriver jo, at du i lejekontrakten har skrevet under på at han kunne blive boende til den 31.08
Citat Vi har godt nok lavet en kontrakt, hvori der står, at han skal bo her til den 31.8, men jeg mener nu stadigvæk, at jeg må kunne sige ham op med 1 mdrs. varsel. Jeg har sagt rent ud til ham, at hvis han ikke holder med sit store sidemisbrug, så kan han ikke bo her. |
Er han tilmeldt på din adresse !! I hvor lang tid har han boet i Danmark !!
Jeg har ikke sat mig ind i reglerne, men kan ikke forstå, hvis han kommer direkte fra Sverige, at han så hurtigt kan komme i metadonbehandling.
Men noget tyder på, at han lige er flyttet til Danmark, for du skriver
Citat I morgen tager han til Sverige efter nogen ting |
Hvor i landet befinder vi os !!
| |
|
Vi befinder os i Århus, og vedkommende kom hertil i november 2007 og har hidtil været indlogeret i nogle gæsteværelser her i mit nærområde, hvor datteren også bor. Han er i metadonbehandling. Det ved jeg, men her kender jeg ikke reglerne for hvor længe man skal have boet her, men det er et faktum. Han er tilmeldt min adresse både på folkeregister og på socialforvaltningen, hvor han jo henter sine penge.
Jeg føler jo lidt, at han er anbragt, idet hans datter og ham selv kom og lejede værelset uden at fortælle om misbruget, og jeg kunne jo ikke vide, at han var misbruger. Jeg spurgte ham rent ud om han drak, fordi jeg godt kunne se han var lidt slidt, men datteren, som er ok, svarede med fuld overbevisning, at det gjorde han ikke. Det gør han jo heller ikke!
Ja lejekontrakt er udfyldt på en sådan måde, at der står den varer til den 31.8, men jeg mener nu, at de almindelige lejelove alligevel er gældende, og altså dermed en mdrs. opsigelse., men jeg kan da godt føle mig usikker på det?
Angående minnesota modellen, så tror jeg ikke socialforvaltningen vil ofre penge på en 52 årig svensker, som lige er komet til Dk, eller det vil de da ikke, og datteren har ikke rigtig nogen penge at gøre med.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 23-02-08 16:00 |
|
Ved du hvad... Det er for indviklet... Det er ikke til at overskue ud fra paragrafferne i lejeloven, om du har mulighed for at opsige ham før tid...
Prøv at henvende dig til dem her:
http://www.aarhusretshjaelp.dk/hvem.htm
De kan råde uden at det koster dig noget.
-----Er han kommet hjem fra Sverige? --For det kan jo være svært at aflevere en opsigelse til ham, hvis han ikke kommer hjem. Og han skal jo have opsigelsen ret hurtigt, hvis han skal ud til d. 31 marts.
I dit første indlæg skriver du, at
Citat Jeg har forsøgsvis læst i kontrakten som er på 13 sider, at det kræver opslgelsesvarsel på 1 mdr. |
---Når det står i jeres kontrakt, så SKULLE der jo ikke være problemer med en måneds opsigelse...
..Men kontakt alligevel retshjælpen i Århus. De kan bedre fortælle dig om dine muligheder.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|