Her er et par bud:
Bænken - Zentropa, 2000, dansk.
De sidder der hver dag. På bænken. Kædedrikkende tabere, anonyme ansigter, som vi normalt ikke ønsker at vide noget om. Men bag hvert ansigt gemmer sig en skæbne, en historie. Som nu Kaj. En bitter mand, der engang har været kok for selveste Simon Spies. Jesper Christensen spiller alkoholikeren Kaj, der konfronteres med sin fortid. En film der kryber ind under huden.
Filmen vandt i 2001 tre Bodil priser - bedste film - bedste mandlige hovedrolle - bedste mandlige birolle.
Filmen vandt samme år fem Robert priser - bedste film - bedste instruktør - bedste mandlige hovedrolle - bedste kostumier - bedste sminkør.
Hærværk - 1977, dansk
Filmatiseringen af Tom Kristensens roman med Ole Ernst i hovedrollen som den desillusionerede, selvdestruktive Juornalist, Jastrau. Det er nogle af Jastraus tidligere bekendte, der sætter skred i tingene, da de af politiske årsager søger skjul i hans velordnede hjem. Deres tilstedeværelse i hjemmet skaber splid – især mellem ægtefællerne. Jastrau starter sit opgør – sit indre hærværk – mod den tilværelse han lever i. Han er i dyb krise og det hele ender i druk og ludere. Alt går i opløsning…
Medvirkende: Ole Ernst, Poul Bundgaard, Jørgen Reenberg, Jesper Christensen, Kirsten Peuliche
Instruktion: Ole Roos, Foto: Peter Roos
Manus: Klaus Rifbjerg og Ole Roos
Café Paradis - ASA, 1950, dansk
Filmen beskriver to skæbner, hvis veje krydses. Begge er alkoholikere og begge prøver at komme fri af alkoholen. De kommer fra hvert sit sociale lag. Et socialrealistisk drama af høj kvalitet. Selvom filmen havde premiere i 1950, er den stadig aktuel.
Filmen fik i 1951 en Bodil for bedste film. Ib Schønberg fik en Bodil for bedste hovedrolle
...og lige en lille korrektion til Kortoververden
Det er ikke Nicolas Cage, men personen i hovedrollen i filmen "Leaving Las Vegas", som vil drikke sig ihjel.
Leaving Las Vegas - Lumiere Pictures 1995, USA - ingen dansk titel.
Den dybt alkoholiserede Ben er nået til "the point of no return". Totalt udbrændt, fyret fra sit job, forladt af konen og vennerne. Han trækker stikket ud, hæver sine sidste penge og drager til Las Vegas - hvor barerne aldrig lukker - for at drikke sig ihjel.
Nicolas Cage vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle som den fordrukne Ben.
Venlig hilsen
Kresten