/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hvor køber jeg hunden
Fra : Nikolaus
Vist : 1814 gange
100 point
Dato : 09-12-07 07:24

Hej på kandu,

Jeg har besluttet mig for at købe en hund, men ikke fra internat og absolut ikke fra lyssky private forhandlere såvidt jeg kan undgå det.

Jeg søger ikke en hvalp, da jeg ikke har tid til at give den fornødne opmærksom, sådan en lille fyr/dame har brug for. Alderen skal derfor være omkring 1 års tid.

Af race skal det være i nærheden af Border Collie eller Dværg/Mellem Schnauzer eller måske en dansk-svensk gårdhund.

Hunden må meget gerne være avl og have stamtavle, men ikke et absoult krav.

Hvor finder jeg en forhandler af ældre hunde af denne slags? - Er indtil videre kun faldet over kenneler med hvalpe og andre med hvalpe - ingen unghunde.

Bedste hilsner
Nikolaus

 
 
Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 09-12-07 07:46

Det er jo netop fra internater man køber "brugte" hunde.
De mere seriøse sælger ikke syge eller tilpasningsvanskelige dyr.

Og opmærksomhed skal den have det første stykke tid da den skal vide hvem der er herre

Kommentar
Fra : knh15


Dato : 09-12-07 08:16

Jeg giver da luffeA ret. Hunde fra et internat, bliver testes på alle mulige og umulige måder. Du får en udtalelse fra en konsulent om hundens mentale sind, dens særheder og andre egenskaber.

Du får papirer på at den er i en forsvarlig sundhedsmæssigt tilstand, du får noget af vide om dens baggrund og der er også en fortrydelseret hvis dig og hunden ikke harmonerer sammen.

Men som du selv nævner, hold dig laaaaaaaaaangt væk fra private hundehandler og formidler.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 09-12-07 09:00


"Vores" dyrlæge får folk skrevet op til dyr som ellers skal aflives.

Mange skiller sig af med deres dyr, pga sygdom, skilsmisse osv. det er ikke nødvendigvis fordi hunden er syg

Så prøv at snakke med din dyrlæge, eller ring rundt til internaterne

Accepteret svar
Fra : MissXX

Modtaget 100 point
Dato : 09-12-07 10:05

Ta' kontakt til klubben under DKK som du ønsker hund fra fx. hyrdehundeklubben. De har en hvalpehenviser som også henviser voksne hunde.

Nogle opdrættere har også unghunde, som af forskellige grunde ikke kan indgå i avl. De bliver solgt til familier, som ønsker en unghund. Jeg har skaffet sådan en unghund til min svigerinde. Hun ønskede sig en golden retriever, men ikke som hvalp. Jeg kontaktede nogle opdrættere, som henviste mig til én speciel opdrætter, som havde Sally.

Sally var 1 år, men havde desværre C på den ene side at hoften. Derfor skulle hun ikke bruges til avl og min svigerinde fik sig en rigtig rigtig lækker hund.

Go' jagt!

Kommentar
Fra : nanahund


Dato : 09-12-07 10:09

Hvis du ikke har den fornødne tid til en hvalp, hvor finder du så tiden til en unghund, for den skal der nu også bruges meget tid på. De fleste hunde kræver da, og at der er en der udeler arbejde i form af aktivering så den hele tiden lærer nyt at udfylde sin tid med.

Hilsen Nanahund

Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 09-12-07 10:50

Nikolaus - (kommende ejer af problemhund)

Er helt på linie med Nanahund - har du overhovedet sat dig ind i, hvad du er i gang med ?

Hvis du ikke har tid til en hvalp, har du heller ikke tid til en unghund - og slet ikke af de nævnte racer, som kræver aktiviteter (collie) og særlig omgangsform (Schnauzere). Hvis du vælger dansk/svensk gårdhund, fordi du har set Matador, så må du forberede dig på en overraskelse. Racen er ikke nødvendigvis "nem", hvis du ikke har tid til at aktivere hunden.

Altså - vent med at købe til du har tid til at tilbyde et fornuftigt hundeliv.

Hvis du ønsker selskab eller een til at modtage dig, når du kommer hjem, så køb en kat.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 09-12-07 15:08

Hvis du ikke har tid til en hvalp, så har du heller ikke tid til en border collie på et år, --eller 5 år for den sags skyld.
Det er IKKE en border collie, du skal have.

Så er der schnauzeren...
God race, men hvis du vælger en voksen hund, så ved du jo ikke, hvordan den er opdraget. Den KAN være totalt forstyrret... Der er ikke nogen, der opdrætter hunde specielt til salg i 1 års alderen. DET ville blive ret dyre hunde.... For det koster jo at fodre på og træne en hund i dens første leveår. Jeg ville skyde på mindst 10.000 OVENI prisen for en hvalp.

Så du skal jo finde en "genbrugshund".
Det gør du ved at kontakte specialklubberne for at høre om de har nogen af racen som evt. er kommet tilbage til opdrætteren eller af andre årsager har brug for et nyt hjem.

F.eks. har dværgschnauzerklubbens hjemmeside både en liste for hvalpe, -og for hunde over 7 mdr.

http://www.dvkweb.dk/dvaergschnauzerklubbens-hvalpeliste/

...Lige nu er der en 6-årig hanhund, der hedder Candy, som søger nyt hjem.

---På samme måde med dansk svensk gårdhund. På racens hjemmeside vil man kunne finde hunde der ønsker nyt hjem. Der er dog ikke nogen lige nu.

Du kan finde links til opdrættere af alle racer på Dansk Kennelklubs webside:

http://www.hundeweb.dk/dkkcm/public/openIndex/view/list_veiviser.html?ARTICLE_ID=1163153047360

Og på de hjemmesider er der næsten altid links til racens specialklub. Hvor eventuelle "genbrugshunde" fremlyses..

Kommentar
Fra : Nikolaus


Dato : 09-12-07 16:51

Tak for jeres respons.

Alt andet lige mener jeg, at der er forskel på tidsforbruget for en hvalp og en unghund. De kræver begge aktivitet, gå-ture, træning og socialitesering, men hvalpen kræver altså mere, bl.a. også om natten.

Angående tiden, kan jeg godt se jeg ikke fik udpenslet hvad jeg egentlig mener.
Min arbejdstid er ca 20 timer - så mon ikke det er bedre end fuldtidsbeskætigelse.
Men jeg er, bl.a. pga. min arbejdssituation, ikke indstillet på at stå op om natten og gå tur, eller være der 24 timer for den, den næste måneds tid.

Birgitta, som du nævner, er Border Collien nok ikke sagen. Det er jeg blevet klar over sidenhen. Men jeg kender et par stykker med erfaring fra Schnauzer, og skulle mene det kunne være den rigtige hund. Men som du også nævner, er der ingen garanti for dens tidlige opvækstsvilkar - men det er der heller ikke for voksende hunde fra internater eller andre steder fra. Så man må jo gå efter sin fornuft og fornemmelse når man handler, ik.

Bortset fra det ligger det ikke langt væk for mig, at tage en hundeskæbne til mig fra fx et internat. Syntes bare jeg har hørt så meget om hunde, der enten blir fuldstændig skøre af at være på internatet, været genanbragt flere gang og/eller viser sig at være anderledes end beskrevet på internatet (fx. mere bidsk eller mindre god alene hjemme etc.). Men hvis sandheden er en anden, kan det sagten være en mulighed.

Kommentar
Fra : knh15


Dato : 09-12-07 16:56

Her på tråden, i blade og andre medier hører vi næsten kun om dårlige erfaringer. Heldigvis får de fleste hunde et lykkeligt liv efter internatet.
Prøv og hør dig frem på de internater du kan overskue og besøge og drag dine egne erfaringer om hvert enkelt.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 09-12-07 18:35

Som sagt kan du finde racehunde der skal genplaceres på de forskellige racers hjemmesider.


Hvis du ikke vil have en 6-årig schnauzer, så kontakt de forskellige kenneler. Det kan sagtens være, at de kender nogen, som af en eller anden grund er nødt til at skille sig af med deres unge hund..
Fordelen er, at du kan møde forældrene og måske søskende til hunden. Det siger lidt mere om, hvordan hunden bliver som fuldt udvokset.

En hund på et år er nemlig ikke fuldt udvokset. Hverken fysisk, eller specielt ikke psykisk..


Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 09-12-07 19:29

20 timer....

Jeg bor alene og har i mange år også villet have en hund, men gjorde op med mig selv at bare de 9 timer jeg er væk er synd.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 09-12-07 21:43

Det ER et stort arbejde at være helt alene om en hund. Uanset race og alder.
Det synes JEG, der ikke skal af sted på arbejde hver dag...

Kommentar
Fra : MissXX


Dato : 09-12-07 22:00

Jeg vil give dig ret..... Jeg vil heller ikke tage en hund fra et internat! Ikke fordi jeg taler af erfaring, men fordi at jeg vil kende hele hundens historie og hvorfor at den skal skifte hjem.

Jeg kan også godt følge dig i at du ikke ønsker at få en hvalp. En hvalp kræver meget arbejde, meget tid og meget opmærksomhed. Ikke at en unghund ikke gør det (for det gør den selvfølgelig) men ikke i helt samme grad som en hvalp. Hvis hvalpen er blevet stimuleret, opdraget og trænet gennem hvalpe/unghundetiden er arbejdet mindre som unghund. Problemer som renlighed, lydighed m.m. er nemmere med en unghund. Men med en unghund kan man selvfølgelig ikke bare læne sig tilbage og nyde sin hund, der skal stadig arbejdes. Og især hvis du vælger en unghund af de racer, som du tidligere har omtalt.

Når så du vælger at få dig en unghund er det kun endnu mere vigtigere at den kommer fra de rigtige betingelser! At den er blevet korrekt stimuleret, har oplevet verden og har fået den rigtige træning. Og det aner man ikke med en hund fra internat. Derfor vil jeg igen, som jeg tidligere skrev, anbefale dig at kontakte specialklubben for den ønskede race under DKK. De vil helt sikkert hjælpe dig med at finde den perfekte "kasserede" avlshund til dig.

Og en sidste kommentar fra min side..... En hund er IKKE kun for pensionister, kontanthjælpsmodtagere og lignende. Os med fuldtidsjob kan faktisk godt klare "hele" 2 hunde. Det handler om at opfylde hundens behov og drifter. Når disse er opfyldt kan de skam sagtens overleve en arbejdsdag derhjemme. Skaden sker hvis ens liv er for travlt til at tage sig af hunden uden for den almindelige arbejdstid.....

Kommentar
Fra : Nikolaus


Dato : 09-12-07 22:24

Jeg ved hvad det kræver at holde hund. Jeg er vokset op med dem og har selv haft glæden af en Dalmatiner og Schæfer fra hvalpe af - iøvrigt samtidig med et fuldtidsarbejde og barn. Begge hunde blev trænet en gang om ugen på skole og aktiveret et par timer hen over dagen med snuseopgaver, aport og svømning mm., udover et par timers gå ture. Så jeg vil mene jeg kender lidt til det, efter to så krævende racer.

Selvom jeg idag syntes det er synd, at et hund, som jo er et flokdyr skal være alene hjemme længe, så trivedes begge mine storartet, på trods af at de var alene hjemme ca. 8 timer om dagen. Jeg mener ikke at man kan generalisere og afgøre, at det er synd for en hund at være alene hjemme mere end X antal timer om dagen. Måske har (eller får) den et bedre liv end den havde før under alle omstændigheder (fx internat hunde) og så kommer det helt an på ejeren, dens omgivelser og personlighed.

Jeg vil nu kontakte et eller to internater, min dyrelæge som kender mig fra de andre hunde og evt. en hvalpehenviser.

Iøvrigt havde jeg overvejet en hund fra græskehunde.dk. Men ved ikke rigtig om jeg tør rode mig ud i den affære.

Tak for kommentarer og anbefalinger.

Nikolaus

Kommentar
Fra : Nikolaus


Dato : 09-12-07 22:30

MissXX.

Jeg havde egentlig ikke mere at sige, men opdagede så at du mens jeg skrev mit indlæg, smed et nyt ind. Jeg vil blot konstatere, at vi mener præcis det samme, mht. hvalp/unghund og tidsforbrug, internat/kennel og hundens opvækst samt, som jeg også skriver i mit indlæg, at det sagtens kan fungere helt fint med hund og arbejde samt børn. Og det er klart, at der også er arbejde på en unghund - men det jo blot spændende og udfordrende for begge parter.

Nikolaus

Godkendelse af svar
Fra : Nikolaus


Dato : 09-12-07 22:31

Tak for svaret MissXX.

Kommentar
Fra : MissXX


Dato : 09-12-07 22:34

Ja, vi er helt enige og jeg glæder mig på dine vegne.

Desuden ville jeg ønske at der findes flere af din "slags" som sætter sig så godt ind i racer, hvalp/unghund, prægning, socialisering m.v.

Held og lykke med jagten på din kommende vovse

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste