/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
LEO er syg :-(
Fra : BirgerH
Vist : 2905 gange
500 point
Dato : 03-12-07 21:02

Vores gamle kastrerede hankat er ikke rask. Var en tur ved dyrlæge i dag til forundersøgelse og blodprøve (afventer svar) til den nette sum af 1143,75kr (hvilket jeg vil kalde tyveri ved højlys dag).
Nå men katten er syg og blevet radmager så noget må gøres. Han er en gammel kat på 14 år og det er ikke unormalt at en så gammel kat får problemer med stofskiftet,sukkersyge og i værste fald nyresvigt. Dyrelægen vil heller end gerne sælge os en masse medicin, men fra andre i omgangskredsen bliver det fortalt, at det er penge ud af vinduet og den eneste der har noget ud af det er "dyr"lægen.
Er der nogen derude der har gjort erfaringen og hvad vil I kunne råde ? Han kan jo i princippet få
2-4 gode år endnu.
Med ønske om en god jul
Birger

PS! Vi er før blevet taget ved næsen, hvor vi betalte en formue for behandling af en kat der havde fanget en rotte der havde fået gift. Dyrlægerne ved udemærket hvornår der ikke er noget at stille op mod naturen og vi ønsker at gøre det rigtige for katten og ikke kun for os selv overfor dyrlægen.
Vi stoler bare ikke på dem.

 
 
Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 03-12-07 21:12

Mit råd er: SKIFT DOG DYRLÆGE!!!!!

Kommentar
Fra : chicapigen


Dato : 03-12-07 21:16

det er ihvertilfælde vigtigt man har tiltro til sin dyrlæge, jeg kører gerne 25 kilometer for at komme til vores dyrlæge, for ham stoler jeg på.

jeg ville nu vente til at se hvad de prøver viser , for nu har du været afsted med katten og man må da håbe de giver katten det nødvendige så han kan få det bedre,


venlig hilsen chicapigen

Kommentar
Fra : missjosephine


Dato : 03-12-07 21:31

ja...har man ikke tillid til sin dyrlæge, så skifter man...det e rvigtigt at man ha ren god læge....ligesom vi andre også gerne vil ha.ikke!!!!
vent til i har fået svarene og se hvad de siger
min tidligere kat var bare 7 år, da han pludselig fik sukkersyge.....og efter 14 dage med insulin, så var det slut.....han fik vand i lungerne og var ved at kvæles en aften i maj for 3½ år siden..hvad gør man så midt om natten når katten kigger klagende på en, med store bekymrende øjne der siger hjælp mig....så drøner man til dyrehospitalet......(københavn)....og får aflivet kræet...der var intet at stille op.......og var jeg ikke kommet, så ville han være død i løbet af få timer.....derhjemme..og så ved je ggodt hvordan je gville ha reageret alene med en død kat midt om natten....regningen........1200,- ca. nattillæg mm........hvad gør man dog ikke for sine kære firben..........nu har jeg en ny misser........en pigemis på nu 3 år......som er ved at lære italienske katte at kende..hun har lige haft besøg af en ude på trappen.......
miss.j.

Kommentar
Fra : housegoat


Dato : 03-12-07 22:00

Jeg vil - tråd med andres svar - råde jer til at vente til svaret på prøverne kommer. Derfra vil jeg så tage en beslutning om, hvad skal gøres. - Men en kat på 14 år er da en gammel kat., så mon ikke hans lidelse er aldersbetinget?! - Og med hensyn til dyrlæge: skift til en anden, hvis ikke I er tilfredse med den I har. Vi har en dyrlæge i byen, hvor jeg bor, og hende har jeg brugt i mere end 10 år, men sidste gang, jeg var der, syntes jeg hun var alt for overfladisk, så jeg fandt en ny i nabobyen 15 kilometer væk. Og sikke en forandring: pludselig bliver jeg taget alvorlig og de virker alle meget, meget glade for dyr det nye sted. Jeg havde sommetider på fornemmelsen, at hende den 'gamle' bare skulle have nogle grunker i kassen, og jo flere gange man kom med dyret, jo mere tjente hun. Jeg har aldrig fortrudt skiftet. Så måske skulle I prøve det samme.
Men held og lykke med Leo - og hils ham. Tag evt. et kig forbi min hjemmeside www.Onslow-Guldborg.dk og bliv opmuntret lidt.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 03-12-07 22:01

En 14 år gammel, syg kat der er blevet radmager, den trænger nok mest til at få fred.

Man bør ikke gå ret langt i bestræbelserne på at "kurere" på en kat på den alder og ved dårligt helbred.

For din kats vedkommende vil jeg mene, at grænsen går ved, om katten skal medicineres og evt. have specialfoder resten af livet.......det er ikke et liv at byde en gammmel kat, så helllere lade den få en værdig død uden en længere "forsøgsperiode" med medikamenter, andet foder o.s.v., hvor katten måske alligevel bliver dårligere og dårligere.

Måske/måske ikke kunne der trækkes et år eller to mere ud af katten, det ved man aldrig, ligesom man ikke ved hvilket liv den får.
Og 14 år er en høj alder for en kat.

Nogen bliver ganske vist ældre, men det er ikke flertallet.

Kommentar
Fra : akle


Dato : 04-12-07 00:18

Katten har haft sit liv! 14 år er en høj alder. Lad den få fred og spar pengene. Man skal ikke holde i live for en hver pris.
MVH Akle

Kommentar
Fra : tutter2


Dato : 04-12-07 21:35

Det kunne lyde ondartet når katten taber sig .... spiser den? En kat på14 år er vel træt? eller er han mere træt end normalt.
Hvis det er nyresvigt, kan det måske hjælpe at sætte den på diæt, en kost med mine mineraler osv så nyrer i hvertfald ikke er på overarbejde, men det er ok en stakket frist.
Har den sukkersyge er det nok aldersbetinget, her kan diætkost sikkert også hjælpe. Men den kan fejle mange ting alderen taget i betragtning....... måske har den bare en infektion som kan behandles. Nu er jeg ikke dyrlæge, men intensiv sygeplejerske, spændende hvad blodprøverne viser

Selvfølgelig skal man have tillid til sin dyrlæge. Men du kunne også overveje at have en forsikring, den er godt nok lidt dyr ca. 1200 kr om året ( for en hund.... ved ikke hvad katte koster??) men hvis man alligevel er den type som gerne ofrer dyrlæge på sine dyr lige meget hvad, så kan det hurtigt tjene sig ind. Sådan en er jeg.... og min hund er forsikret...

Marie


Kommentar
Fra : ZentaFreja


Dato : 10-12-07 12:57

Hej
jeg havde en gammel kat for tre år siden den blev 20 år
og det synes jeg er gammel for en kat. Men den ville
tilsids ikke spise noget og den hev efter vejret.
den lå bare inde i vinduskammen og ville ligge i fred.
Den havde en hængemave men det anså jeg ikke som
noget problem men den blev tyndere og tyndere jeg kunne
kun få lidt kylling i den.

Jeg gik til dyrlægen og hun fortalte og min misser havde vand
i lungerne det var derfor hun havde den hængemave. og hun
havde en byld som gjorde at hun ikke kunne få luft det var derfor
hun ikke ville spise hun kunne ikke trække vejrer samtidig med
at hun spiste.
jeg var nød til at aflive hende for der var ikke noget at gøre.
katten havde godt nok haft den hængemave i nogle år men hun
var frisk og spiste så det var lidt af en overraskelse at hun
ligepludselig blev så syg så hun hverken ville spise og hun hæv
efter vejret.

Hvis jeg var dig ville jeg lige afvendte svar og så tag stilling til
hvad du vil gøre bagefter. Jeg håber det bedste for din kat men
tænk på hvor gammel den er og hvad det er for et liv den kommer
til at leve bagefter.

Hilsen Lone


Kommentar
Fra : missjosephine


Dato : 10-12-07 13:09

jeg synes det lyder mærkeligt at din dyrlæge har sagt, at den har hængemave fordi den har vand i lungerne....
det er ret alm. at katte har hængemave.....det har min også og mine forrige katte, mine venners katte har også den der sjove hængemave...har spurt min dyrlæge hvordan det ka være at mange katte har sådan en sjov hængemave og der er hun mig svar skyldig.....
min forrige kat der blev aflivet pga vand i lungerne fik det ligepludselig an aften efter at ha haft sukkersyge og fået insulin i 14 dage........han var ved at kvæles og tiggede og bad om hjælp...det var forfærdeligt at se på....han gispede og gik hvileløst omkring og til sidst var det nødvendigt at køre til lægen midt om natten.,..jeg havde det forfærdeligt...for hva dkan man som menneske stille opmed en kat der bare ser på en og ber om hjælp.......hvis ikke je gvar taget på hospitalet med ham, var han død i mine arme indefor 2 timer af luftmangel......en ubehagelig død også for en kat......da han havde fået sprøjten væltede det ud med vand fra ham...så jeg synes det lyder underligt, at din kat kan ha gået rundt med vand i lungerne uden nogen form for behandling....
et menneske med vand i lungerne skal ha medicin og ofte skyldes det et dårligt hjete....
og iøvrigt en 20 årig gammel kat er godt nok en gammel dame......og gamle damer blir svagelige med årene...godt klaret.....det sjældent en kat blir så gammel, men hun må jo ha levet godt....
ciao missers mor...i italien....................

Kommentar
Fra : ZentaFreja


Dato : 11-12-07 08:46

Dyrlægen sagde heller ikke det var derfor hun havde
hængemave, men hun kunne mærke på maven at der
var væske, hvor længe hun har haft væske ved jeg ikke
men det var den buld hun havde der gjorde at hun ikke
kunne få luft derfor nægtede hun at spise.

Hilsen Lone

Kommentar
Fra : BirgerH


Dato : 23-12-07 23:56

Er der nogen der kan oversætte dette her til dansk.
Vi har fået nogle piller til Leo mod infektion! (Ronaxan vet.100mg)(kontrol efterfølgende)
Umiddelbart hjælper de ikke. Da katten ikke har værken kræft,nyre og lever svigt. Vi havde da ikke tænkt os at opgive ham sådan lige. Vi forstår så ikke lige der ikke kommer nogen bedring.

Her er hvad dyrlægen har beskrevet !!!!!
3/12-2007
A: vægttab
K: vægttab over de sidste mdr. på trods af normal appetit
Ingen kliniske fund iøvrigt.
udtaget blod til geriatrisk us
D:afv lab fund

5/12-2007
Lab. svar:
Hypoglobulinæmi
Neutrofili (obs stress, under blodprøveudtagning)
let anæmi, alle andre værdier på geriatrisk profil normale:
BUN, Crea, Na, K, Phosphat, Billirubin, ALT, AP, GGT, AST, GLDH, total protein, albumin, globulin, glucose, fructosamin, cholesterol, CK, LDH, Ca, Mg, triglycerider, T4.
ord. ronaxan 100 mg ½*1*10 dage via Ejby apotek (for at udelukke kronisk infektion)

God jul fra Leo
og hans mennesker


Accepteret svar
Fra : taliskoko

Modtaget 500 point
Dato : 24-12-07 10:42

Umidelbart et let blodmangel. Hypoglobulinæmi betyder nedsat mænge af blodet transport molekyler for immunforsvarets responsmolekyler, hvorfor katten har dette kan være svært at finde ud af, men da det er en ældre kat, så kommer dette også typisk med alderen.
Drikker den nok??

Jeg ville give væske og så en mere alm. antibiotika (Chlamoxyl eller Noroclav), for netop at forhindre sekundære infektioner. Men hvorledes ser tænder og tandkød ud??, siden dyrlægen har valget et antibiotikum typisk anvendt til øvre luftvejslidelser?

Kommentar
Fra : BirgerH


Dato : 24-12-07 13:14

Hej taliskoko
Her de senere dage er han kommet sig lidt. Han har hele tiden selv indtaget væske (vand). På et tidspunkt holdt han helt op med at spise ! hvorved vi ikke kunne få pillen i ham, men så fandt vi på at give ham killinge mælk med sprøjte med medicinen i og det kan ligefrem være det der får ham til at live op igen. For en time siden hoppede han ned fra sin stol og begynte at æde Catz lækkerbidder i gele som vi har købt i brugsen hvorefter han begyndte at pudse sig, som han ikke har gjort længe. Han har hele sit liv fået tørfoder, men det kan han ikke håndtere, så det kunne tyde på at der er noget med mundtøjet. Har kigget ham i halsen (under protest) og jo han er en gammel herre der mangler lidt spidser på nogle tænder, men direkte rød og væskende tand kød er der ikke. Han øjne væsker lidt og hænger en smule, men det er meget forståligt.
Vi vil forelægge dyrlægen dit forslag. så kan han blive fornærmet. Det er ligesom hans problem. Hvis det er tilfældet at han giver medicin i blinde og jeg får klarhed for det. Ja så har vi et troværdigheds problem vi skal have løst.

Kommentar
Fra : missjosephine


Dato : 24-12-07 14:17

hej,,,er det piller han får elelr flydende medicin
hvis piller, så åben munden på ham og læg den helt ned bagi halsen åp ham, luk igewn has mund og før fingeren ned langs halsen så sluger han den automatisk...
katte vil sku da ikke ha det ækle stads til medicin....har prøvet med mine katte...de spyttet ud hvis ikke man nærmest tvinger det i dem...men nødvendigt..
godt han er begyndt at vaske sig, det tyder på fremngang.....en syg kat vasker sig ikke....eller ikke så grundigt har jeg opdaget.....gode tegn...også at han vil æde foder han normalt ikke har villet...
har dyrlægen ikke kiggewt i halsen og tænder efter....dårlig dyrlæge...
min misser havde for et stykke tid siden en 4-5 dage hvor hun ikke ville spise elelr noget, og da jeg senere kom til dyrlæge med hende..viste det sig at hun faktisk har knækket noget af en tand, så måske det var årsagen....hun har måske haft ondt når hun skulle tygge..hvem ved, kun misser..og de kan o ikke vores sprog..
god jul til mis og ejer, fra min mis og hendes ejer...ciao


Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 25-12-07 10:53

Som tilføjelse til missjosephine´s indlæg kan man også når pillen er lagt ned som beskrevet, hvor man evt. lidt "vrister" munden åben i mundvigen på katten, når pillen er lagt ned bageste i munden, så kommer man lige 1-3 ml vand med via en engangssprøjte. Så er katten nødt til at synke, og således er pillen taget.

Kommentar
Fra : sik420


Dato : 22-01-08 15:26

jeg vil råde at skifte dyrerlæge men jeg vil ik gi den midercin en gamel kat kan dø af for magede nu siger du at den er 14 år man kan finde en bili dyrerlæge da kan måske gører den rask gi den lidt midercin og håbe at den bliver rask

Kommentar
Fra : BirgerH


Dato : 22-01-08 17:52

NEKROLOG over Leo !
Kære alle sammen !
Det var en sorgens dag, da Leo og vi tabte kampen for små 14dg. siden.
Leo var så syg og afkræftet til sidst at vi i samråd med dyrlægen lagde Leo til hvile.
Hele familien blev samlet og specielt vores voksne børn tog en stille afsked med katten, hvor tankerne gik tilbage til alle de gange de havde brugt ham som påklædnings dukke, lagt ham i seng og hvad børn ellers bruger en kat til. Vi andre har værsat at han har holdt området rydet for rotter og mus, mosegrise sammen med sin søster som hedder intet mindre end "Sussi" som stadig sammen med hunden går og kigger efter ham.
Elsket og savnet ! på familiens vegne.
BirgerH

Godkendelse af svar
Fra : BirgerH


Dato : 22-01-08 17:57

Tak for svaret taliskoko.

Kommentar
Fra : missjosephine


Dato : 22-01-08 18:56

nåhhhhhhhhhh....det er så kedeligt når man e rnødt til at aflive sin elskede kat....har prøvet det for snart 4 år siden med min elskede røde hankat der bare blev 7 år, men fik sukkersyge ogmedfølgende vand i lungerne...det var meget hårdt....
det er forfærdeligt når ens kat er syg...je gfår det så dårligt når min misser ikke er rask....
føle rmed jer men nok det bedste for missen....
knuser fra en missekatteelsker....miss.josephines mor...miauuuuuuuuuuuu


Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 22-01-08 19:20

Jeg beklager I ikke fandt en medicinsk løsning.

Det gør ondt at sige farvel til et dyr, som har været en del af familien. Men det blev trods alt til 14 gode lange år.

R.I.P.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste