|
| Problemer med håndværker Fra : pathil | Vist : 1272 gange 100 point Dato : 29-10-07 20:15 |
|
Jeg har fået støbt gulv i min stue og har den forbindelse fået problemer.
Jeg har en meget kortfattet skriftlig aftale med håndværkeren, der primært indeholder prisen. Efter min bedste vurdering er arbejdet ikke lavet efter håndværksmæssige foreskrifter. Der er flere ting galt, men da de fleste vil kræve at gulvet skal brækkes op og støbes om, har jeg valgt udelukkende at insistere på at det i det mindste bliver rettet til, så det er lige. Det gik de oprindeligt med til og de har nu lappet på det over 3 gange uden at det er blevet lige. Håndværkeren vil nu ikke længere rette på gulvet og henviser nu til, at den skriftlige aftale ikke siger noget om præcist hvor plant gulvet skal være. Jeg vil selvfølgelig have det på de 2mm over 2m, der er standard og som er nødvendigt for at jeg kan lægge et trægulv flydende oven på.
Al kommunikation har indtil nu foregået mundtligt. Jeg har betalt ½ af det aftalte beløb.
Vi er nu begyndt at snakke om syn- og skøn. Hvad er mine muligheder og hvad bør jeg være opmærksom på? Kan jeg få det afsluttet nogenlunde hurtigt uden at acceptere det skæve gulv?
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 29-10-07 20:44 |
| | |
| Kommentar Fra : pathil |
Dato : 30-10-07 08:10 |
|
Beklager, at jeg ikke har styr på hvordan den her side fungerer. Jeg har ikke selv annuleret mit tidligere spørgsmål og ville da hjertens gerne have spurgt videre i den tråd, men kunne jeg da det?
Jeg spørger i øvrigt ikke om det samme. Mit spørgsmål den gang gik på om det han havde lavet var i orden. I dag går det på hvordan jeg skal forholde mig i forhold til det rent juridiske (syn og skøn, advokat...). Derfor spurgte jeg sidste gang i murer-sektionen og denne gang i jura-sektionen.
Beklager endnu en gang, hvis jeg er for dum til at fatte, hvordan man spørger korrekt på denne side.
| |
| Accepteret svar Fra : myes | Modtaget 100 point Dato : 30-10-07 12:02 |
|
hejsa
Jeg kan ikke forstå hvorfor folk herinde ikke bare kan tage et spørgsmål som et spørgsmål i stedet for med det samme at fare ind og se hvad folk har af annullerede spørgsmål, eller hvad de tidligere har spurgt om.. Det er sgu efter min mening tarveligt..
Men jeg tror også jeg ville starte med at kontakte den brancheorganisation som trimare46 siger... Hvis der ikke er noget hjælp der så gå til en advokat.
Og så hvis det er muligt lad være med at snakke med håndværkeren, men gør det på skrift, så skal du ikke bekymre dig om at det hele ender med at det er dit ord mod hans. Skriv evt. til ham at du ikke er enig med ham i hans beslutning om at fejlen ikke er hans og så gør opmærsom på at du derfor har valgt at gå videre med det. Nogle gange er det det der skal til for at vække dem, så de er klar over man altså ikke finder sig i den behandling.
Og altså dum håndværker skal man lede længe efter stå og sige at den skriftlige aftale ikke hentyder til at gulvet skal være lige... Det giver vel sig selv at når man laver noget så skal sofabordet ikke bagefter rutsche ned i den anden ende af stuen.. (okay lidt overdrevet men stadigvæk)
Jeg håber på du finder en god løsning på det hele, så det hele løser sig positivt for dig..
| |
| Godkendelse af svar Fra : pathil |
Dato : 10-11-07 21:14 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|