/ Forside/ Teknologi / Telekommunikation / Mobil-Telefoni / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mobil-Telefoni
#NavnPoint
Klaudi 20830
refi 17101
Nordsted1 13879
o.v.n. 13756
Kortoverv.. 9673
thyfoon 6564
Ghettofam.. 6087
rotw 5524
katekismus 5124
10  g_h 4281
Mobilantenner og stråling
Fra : HenrikBo
Vist : 1198 gange
50 point
Dato : 24-09-07 14:00

Jeg bor meget tæt på flere mobilantenner, hvordan måler man effekten af disse inde i stuen og kan man leje et målesinstrument til dette ?

Jeg vil gerne nedsætte niveauet.


 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 24-09-07 14:23

De bliver i forvejen kontrolleret i hoved og r...

Så hvad er formålet udover at gøre dig endnu mere bekymret.....

Sæt der slet ikke er noget at måle

Kommentar
Fra : pve


Dato : 24-09-07 14:28

Jeg tror ikke umiddelbart at det er noget du selv kan måle. Du kan læse mere om det her: http://adm.aau.dk/fak-tekn/mobilmast.doc.


Citat
Sæt der slet ikke er noget at måle
- hvad hvis der er ???

Kommentar
Fra : pve


Dato : 24-09-07 14:32

Citat
Du kan læse mere om det her: http://adm.aau.dk/fak-tekn/mobilmast.doc.
og det kan du så ikke alligevel.

Men så her da: http://www.googlesyndicatedsearch.com/u/aalborguniversitet?q=mobilmast

Bl.a. den anden artikel fra toppen.

Kommentar
Fra : HenrikBo


Dato : 24-09-07 15:04

Du kan være rolig det er de skam, nu er det sådan at visse mennesker kan mærke den type energi i kroppen lige som der er folk det ikke kan tåle, EL, sollys eller så meget andet. Jeg bor 600 meter næsten i lige linje over for 4 mobilmaster og forskellige andre data paraboler.

Min altan er af alminium og 15 kvm. Når jeg måler med et billigt gaussmeter på mine metal persienner, så giver det et kraftigt udslag - jorder jeg disse så forsvinder det næsten, så et eller andet sker der.

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 24-09-07 15:14

Citat
Jeg vil gerne nedsætte niveauet.

Det kan du nok ikke få lov til da det jo næppe er dine master

Kommentar
Fra : refi


Dato : 24-09-07 15:14

Selvfølgelig er der "noget".....

Men hvad vil du bruge det til udover at bekymre dig selv..... ?????

Du får dem ikke til at fjerne masterne der garanteret er godkendt - så de målinger har nok været lavet og kendt "uskyldige".......

Kommentar
Fra : refi


Dato : 24-09-07 15:17

Så medmindre du kan påvise at strålingen er OVER det tilladte - såååå

Og det gør du altså ikke med et eller andet købt ved t.hansen......

Der skal nok lidt mere proffudstyr til før det bliver anerkendt......

Så start med et beboermøde - hør om andre har problemer.....

Kommentar
Fra : HenrikBo


Dato : 24-09-07 15:45

Hmm, dufter det af lidt sarkasme - måske skulle du lige chekke op på emnet før du agerer rådgiver - de tyske myndigheder har lige frarådet trådløsenetværk.

Tror du virkelig at en industri som dette ville indvillige på at deres produkter skulle være skadelige.
De har da styr på hvilke grænseværdier der sættes officielt. Du er måske også af den mening at man ikke tager skade af at bo i den indre by fordi grænseværdierne for bil os er "overholdt"

Se også her: http://emfelter.blogspot.com

Hvis man Jorder min persienner så reduceres de miligauss jeg kan måle, det var det jeg mente.


Kommentar
Fra : refi


Dato : 24-09-07 16:03

Der er IKKE spor sarkasme ment......

Men det hjælper altså IKKE noget hvis det bare er dig der har et problem som måske slet ikke er et problem....

Hvad der er tilladt i Tyskland er jo underordnet.....

Så hvis din mening er at du som den eneste berørte i området kan få dem til noget som helst - så er du naiv.....

Helt OK at en tager initiativet, men der skal altså mere til - det er DER du skal starte....

Citat
Du er måske også af den mening at man ikke tager skade af at bo i den indre by fordi grænseværdierne for bil os er "overholdt"



Jo - derfor ville jeg heller aldrig bo inde midt i en større by.....

Bilerne kan JEG jo ikke flytte - kun mig selv......

Kommentar
Fra : HenrikBo


Dato : 24-09-07 21:31

Tror vi taler om hver sin ting, jeg påtænker ikke at flytte mobilmasterne men leder efter metoder hvor jeg han holde de ude af lejligheden, det er nu ikke hokus pokus, der er mange ting på nettet som er chekket af PHD,er og andre lærde. Det er bare en jungel. Men det finder jeg nok selv ud af.

"hvis det bare er dig der har et problem som måske slet ikke er et problem.... "

hmm, sjov formulering ! Nu er jeg jo ret ligeglad om andre kan gå på glødende kul og pisse i modvind, hvis jeg ikke kan, så er det stadig et problem i mit liv og det nu det jeg er ved at løse.

Men fred med det, jeg leder selv videre på nettet.


Accepteret svar
Fra : Kortoververden

Modtaget 50 point
Dato : 01-10-07 13:48

Når vi ringer fra en mobiltelefon, udsender telefonen radiobølger, som opfanges af en mobilantenne i nærheden. Mobiltelefonen tilpasser automatisk effekten og sendestyrken efter modtageforholdene, det vil sige, hvor god forbindelsen er til nærmeste mobilantenne.


Mobiltelefonens effekt måles i Watt. En GSM-mobiltelefon har typisk en effekt på mellem 10 milliWatt og 2 Watt afhængig af telefontype og sende- og modtageforhold. I områder med god dækning kan en telefon eksempelvis have en effekt på under 10 milliWatt.



SAR-Værdier
En bruger af en mobiltelefon udsættes for den stråling, mobiltelefonen udsender helt tæt på. Den styrke eller effekt, som bølgerne påvirker kroppen med, angives med en såkaldt SAR-værdi. SAR er en forkortelse for det engelske udtryk specific energy absorption rate. SAR opgives i Watt pr. kilo (W/kg). Jo lavere SAR-værdi, jo mindre effekt bliver man udsat for.
Læs mere om SAR-værdier hos Forbrugerrådet.

EU har vedtaget en SAR-grænseværdi for, hvor meget effekt mobiltelefoner højst må påvirke brugeren med. Maksimalgrænsen er sat til 2,0 W/kg legemsvægt. Producenterne af mobiltelefoner skal opgive SAR-værdien (f.eks. i manualen/brugsvejledningen), og for tiden ligger de mellem 0,22 og 1,94 W/kg for fuld maksimal sendeeffekt. Sendeeffekten er størst når der er langt til en mobilantenne.

Påvirkningen fra andres mobiltelefoner ("passiv stråling") aftager kraftigt med afstanden, således at den fra en mobil to meter væk typisk er 10.000 gange lavere end påvirkningen fra ens egen mobil.





Sendestyrke
Både 2G og 3G telefoner sender med en styrke på mellem 0,0002 W til 0,25 W, mens en Walkie-talkie til sammenligning sender med omkring 4 W. Intensiteten helt tæt på en babyalarm er målt til 1W - altså meget kraftigere end en mobiltelefon.
De fleste mobiltelefoners maksimale SAR-værdi ligger under 1,0 W/kg, og i praksis udstråler de kun maksimumsværdien, hvis modtageforholdene er dårlige. Derfor er det en fordel at have god dækning, det vil sige mange master i nabolaget. En mobiltelefon justerer selv sendestyrken alt efter hvor god dækningen er. Jo bedre dækningen er jo mindre effekt skal mobiltelefonen sende med.

Stråling
Den stråling du bliver udsat for fra din mobiltelefon er 100 til 1.000.000 gange større end fra en antenne på taget - også selvom man befinder sig helt tæt på antennen.

Ingen sundhedsrisiko siger forskning
I mere end 40 år er der blevet forsket i, hvordan elektromagnetiske felter kan påvirke mennesket. I de senere år har en lang række forskningsprojekter verden over fokuseret på radiobølger fra mobiltelefoner. Internationalt vurderer forskerne, at energien fra mobiltelefonerne (og antennerne) er så lav, at der ikke er helbredsskader forbundet med mobiltelefoni. Gennem medlemskab af GSM World Association bidrager Sonofon økonomisk til yderligere forskning på området.

Herhjemme har Kræftens Bekæmpelse sammenlignet tilfælde af cancer med brugen af mobiltelefoni og kunne 6.december 2006, i den største undersøgelse af sin art i verden, slå fast at der ikke var nogen sammenhæng. Sonofon støttede undersøgelsen økonomisk og deltog aktivt i arbejdet blandt andet ved at levere data til undersøgelsen, der omfattede næsten en halv million mobilbrugere.
"Mobiltelefoni øger ikke risikoen for hjernekræft" (artikel)
Læs undersøgelsen: "Mobile phones and risk of cancer cohort"
Forskere fra Århus Universitet har kortlagt forskellen på stråling fra henholdsvis 2G og 3G master i bymiljøet - i forhold til stråling fra mobiltelefoner. "Mobilstråling i skolegården" (pdf)

3G-telefoner

Et nyt mobilnet er i disse år ved at blive etableret i Danmark. Det er UMTS-nettet, også kaldet 3G, som gør det muligt at transmittere store datamængder, og som sender på en højere frekvens.
Enkelte forskningsprojekter har undersøgt effekten af de nye 3G-telefoner i forhold til stråling, og intet tyder på, at risikoen er hverken større eller mindre i forhold til mobiltelefoner til 2G-nettet (GSM).





9 gode råd når du taler i mobil:
Mobiltelefoner kommunikerer med hinanden ved hjælp af elektromagnetiske bølger. Når man taler i mobiltelefonen, bliver der dannet et elektromagnetisk felt. De elektromagnetiske bølger trænger gennem kroppen, hvor de bliver omsat til varme. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet påvirker de elektromagnetiske bølger kroppen med en temperaturstigning på 1/10 grad. Kroppens celler bliver udsat for risiko ved mere end 42 grader. Ønsker man alligevel at begrænse påvirkningen fra mobiltelefonens radiobølger, kan man vælge at:



Brug håndfrit sæt (headset), hvis du skal føre lange samtaler - det gør den elektromagnetiske påvirkning af hovedet mindre.
Anvende SMS-beskeder i stedet for at tale i mobiltelefon. Ved brug af SMS-beskeder holder man mobiltelefonen længere væk fra kroppen, hvorved varmepåvirkningen bliver mindre.
Lade være med at presse mobiltelefonen mod øret. Ved at holde den lidt væk fra hovedet begrænser man mængden af de radiobølger, der optages i kroppen og omsættes til varme.
Undersøge mobiltelefonens SAR-værdi. Jo lavere SAR-værdi en telefon har, des lavere effekt vil man normalt blive påvirket af.
Begrænse samtaler i mobiltelefon i områder med dårlige antenneforhold - check dette på telefonens display.
Begrænse samtaler, mens man er under transport, da mobiltelefonen kortvarigt øger effekten til maksimum hver gang den søger ny antenne.
Undgå at dække for mobiltelefonens antenne - hold nederst på mobiltelefonen
Det er forbudt at køre bil og snakke i en håndholdt mobiltelefon. Brug håndfrit sæt, hvis du har brug for at tale i mobiltelefon, medens du kører.
Fjern mobiltelefonen fra opladeren, når batteriet er opladt.


Kommentar
Fra : HenrikBo


Dato : 01-10-07 14:31

Jeg takker for et meget seriøst og klart svar. Jeg må lede videre efter kilden til mine opservationer eller symptomer i denne ny lejlighed - der er i mit univers noget der påvirker mig, bliver lidt varm, ukonsentrere og mærker en svag citrer især i hovedet. Kender dette fra blandt andet højspændingsledninger, hvis man står lige under dem. Så måske er dette en kombination af diverse trådløse net, el ledninger m.m. altså elektromagnetisme.

Når jeg måler med mit gausmeter, på persiennerne, så giver de et rimeligt udslag, jorder jeg disse forsvinder det.


Godkendelse af svar
Fra : HenrikBo


Dato : 01-10-07 14:31

Tak for svaret Kortoververden.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste