/ Forside/ Teknologi / Hardware / Andet hardware / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hardware
#NavnPoint
tedd 22408
refi 21484
Klaudi 14878
o.v.n. 12736
severino 10876
Fijala 9709
peet49 7935
Gambrinus 7284
emesen 6789
10  pallebhan.. 6757
HJÆLP.... hva'... er PC'en død
Fra : pytberg
Vist : 1477 gange
100 point
Dato : 20-09-07 20:15

Godaften derude

Er der nogen experter der kan hjælpe mig med at løse et problem ?

Min stationære PC vil ikke starte op. Det vil sige at jeg kan sætte strøm på, starte den, så alle div.blæsere går igang, men så sker der ikke mere. Der er ingen lys i nogle dioder på fronten, hverken for strøm eller HD. Man kan ikke får skufferne til CD drev ud, ingen lys i diode eller nogen bevægelse. Man kan heller ikke slukke for maskinen igen via tænd / sluk knappen på fronten, kun via kontakt på væggen.

Hvad mon der er galt ?

På forhånd tak


 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 20-09-07 20:18

Tja - tilsyneladende er det kun blæser der får strøm så en defekt strømforsyning kunne være et godt bud.....

Kommentar
Fra : pytberg


Dato : 20-09-07 20:33

Takker for hurtigt svar.

Men når jeg tænder for maskinen, går strømforsygningen tilsyneladende igang og blæser på grafikkort, CPU og strømforsygning snurrer lystigt rundt. Men måske kan strømforsygningen alligevel være kaput ? Men den leverer da strøm.....

Kommentar
Fra : refi


Dato : 20-09-07 20:48

Citat
og blæser på grafikkort, CPU og strømforsygning snurrer lystigt rundt


Men ingen lamper lyser....

Hvad med nye briller

Med mindre alle dine lysdioder er gået på en gang kan det der IKKE lade sig gøre.....

Kommentar
Fra : pytberg


Dato : 20-09-07 21:59

He he...
Jamen det er sgi rigtigt... men også det der undrer mig. Maskinen starter op, men der er ingen kontakt til noget som helst....andet end at før omtalte blæsere fiser rundt...
Der er fire dioder på fronten, en grøn der viser at maskinen er tændt , en gul/orange der viser aktivitet på Harddisken og to på henholdsvis dvd og cdbrænder drev som blinker kortvarigt ved opstart.
Der er INGEN lys i noget som helst og normalt kan cd skufferne "trykkes" ud, men der er ligesom ingen kontakt.

ALT er dødt undtagen de blæsere !!

Hmm..

Kommentar
Fra : leif0149


Dato : 20-09-07 22:10

Hej.
Du er sikker på, at resetknappen ikke har sat sig fast?
Det er mit bedste bud - ud fra erfaring med flere maskiner, så jeg håber, det er der, problemet ligger, for det vil være let at løse.
VH
Leif

PS. Den tæller ikke ram op, vel?
Hvor længe har du haft den? Defekt batteri?

Kommentar
Fra : pytberg


Dato : 20-09-07 22:23

Godaften....

Nej den tæller ikke ram op..... den foretager sig intet andet end at starte de blæsere op....
Maskinen er ca. 3,5 år gammel.... men batteriet er det ikke kun til at holde liv i ur og dato når maskinen er slukket ?

På forhånd tak

Kommentar
Fra : refi


Dato : 20-09-07 22:30

Citat
Maskinen er ca. 3,5 år gammel....


Har den stået ubrugt i 3½ år.....

Der er nok en der er løbet med bioschippen.......

Kommentar
Fra : pytberg


Dato : 20-09-07 22:39

Tja... nu tror jeg i gasser mig !

Nej , maskinen har ikke stået stille i 3,5 år. Den virkede i morges, men da fruen i eftermiddags prøvede at tænde for den, skete der ikke en dyt.

Den foreslåede reset knap er ikke til stede, kun en powerknap, der "plejer" at kunne bruges som cut-off ved at holde den inde til maskinen slukker. Men det kan den heller ikke nu... jeg kan stå og trykke den ind i timer uden at der sker noget ( timer... hm.. måske )
Når jeg tænder på On /off kanppen BAG på pc'en ved strømforsygningen, giver det et lille ryk i blæseren og når jeg så tænder på fronten lyserindikatoren for HD et millisekundt, blæserene går igang og intet mere sker....



Kommentar
Fra : refi


Dato : 20-09-07 22:48

Det lyder som en sag for en der FYSISK er tilstede......

Sandsynligvis strømforsyning, men det er umuligt at sige uden at SE komputeren.....

Kommentar
Fra : justuniverse


Dato : 20-09-07 23:30

Prøv at fjerne alt unødvendigt (USB-dimser osv...), der måtte være tilkoblet computeren, men vær sikker på, at mus, tastatur og skærm er tilsluttet. Og så prøv igen????

Har lige været udsat for det samme (eller i hvert fald næsten) og der var en USB-hub, der bremsede for alt af én eller anden grund...

Næste forslag er at åbne kabinettet for at kontrollere, at alle indstikskort sidder rigtigt i deres "sluts".... og at IDE-kabler og strømkabler sidder rigtigt.

Men i øvrigt kan strømforsyningen godt være gået i stykker selvom den stadigt leverer strøm til blæserne. Der går flere ledninger ud fra strømforsyningen, og måske er det kun nogle "udvalgte" ledninger, den leverer strøm til... og... der er vist forskel på, hvor stærk strøm de forskellige ledninger leverer... og blæseren er ikke den "dims", der skal bruge mest strøm....

Held og lykke.

Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 21-09-07 00:59

PSU'en KAN være stået af, men noget af den virker altså.
Der kan befinde sig en kortslutning på en af udgangsspændingerne.
Langt de fleste PSU'er er overbelastningssikret og lukker ned ved overbelastning / kortslutning.
De vil så have brug for at sunde sig (køle af) før de funker igen.
12 Volts udgangen forsyner bla. diverse møller.
5 Volts udgangen forsyner bla. diverse LED’s
3 Volts udgangen forsyner bla. RAM.
De kan også være flere 5 Volts og 12 Volts udgange, der arbejder uafhængigt af hinanden.
At dine LED's ikke virker, tyder altså på at en 5 Volts udgang er kortsluttet.
Både 12 Volt, 5 Volt og 3 Volt bruges mange andre steder.
Så prøv at følg min Kandu – standart - fejlfindingsprocedure :

Sluk for 220 Volt mellem hvert punkt.

Systematisk fejlfinding :
Alt kobles fra bundkortet undtagen 20/24 polet strømforsyningsstik,
startknap, Intern højttaler og CPU m/køler.
Tryk på startknappen.
CPU-blæseren køre og højttaleren giver flere beeps.
Fejlmelding men PSU og CPU køre.
Sæt RAM i og tryk på startknappen.
Højttaleren giver flere beeps.
Fejlmelding men PSU, CPU og RAM køre.
Monter grafikkort og tryk på startknappen.
Højttaleren giver et enkelt beep.
(Den smukkeste lyd i verden med undtagelse af en Alfa Romeo boxermotors brøl)
PSU, CPU, RAM og grafikkort køre.
Nu kan de resterende enheder : Skærm, tastatur, mus, diskettedrev, harddisk, CD-drev. PCI-kort tilsluttes en enhed af gangen og evt. fejl lokaliseres.
Gambrinus
PS : Evt. tilføjelser / rettelser til denne fejlfindingsprocedure modtages med glæde.


Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 21-09-07 01:06

Refi bruger du selv briller ?
Citat
Med mindre alle dine lysdioder er gået på en gang kan det der IKKE lade sig gøre.....

Forkert !
Jeg taler ikke ud fra teori, men har set det flere gange i praksis.
Gambrinus

Kommentar
Fra : pytberg


Dato : 21-09-07 07:09

Tak alle sammen..

Jeg har den "rå" maskine liggende på spisebordet, kun med strømstik til. Alle strømstik og kabler er taget af og sat på igen. Intet sker.

Gambius.. jeg vil prøve din systematiske problemløsning. Og ja, den lyd af det enkelte biip er, oftest en sen nattetime, som at blive født på ny..

Måske jeg kan låne en PSU på mit arb. idag og se om det virker .

Kommentar
Fra : pytberg


Dato : 21-09-07 07:40

Kom lige i tanke om, at jeg havde den "gamle" PSU liggende fra da jeg måtte skifte den ud til det nye grafikkort.

Men ØV..... nøjagtig samme sker.

Hva' dælen sker der ?

Kommentar
Fra : severino


Dato : 21-09-07 20:33

Har du prøvet at måle alle de spændinger der kommer fra strømforsyningen???
Som nævnt længere oppe, så er der flere spændinger som skal være til stede for at dyret virker!

Kommentar
Fra : pytberg


Dato : 21-09-07 21:31

Nej jeg har ikke målt spændinger, men jeg har prøvet systematisk at tage alt fra og sætte til en ad gangen og prøvet en anden PSU, med samme resultat.
Det mystiske, for mig, er at hvis jeg tager IDE kablet fra dvd/cd drev væk fra bundkortet, kan jeg godt aktivere skufferne, altså de kører ud. Men med kablet i bundkortet, er de døde. HD IDE kablet som sidder i det andet stik på bundkortet, virker heller ikke. Der er ihverttilfælde ingen kontakt til HD.

Kan det være de to IDE stik på bundkortet der er røget ?

På forhånd tak

Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 21-09-07 21:43

Øøøøøhhhh....
Hvor langt kommer du ?
Spiller elektronhjernen med kun bundkort, CPU, RAM og grafikkort ?
Så skulle det da derfra være nemt at lokaliserer fejlen, hvis resten tilsluttes en enhed ad gangen.
Gambrinus

Kommentar
Fra : pytberg


Dato : 21-09-07 22:02

Jeg takker mange gange for jeres hjælp derude.

Mit forsøg med at pille alt fra og så sætte det til en for en, gav kun det resultat, at cd skufferne fungerede når IDE kablet IKKE var i stikket på bundkortet. Ellers var der overhovedet ingen kontakt til noget andet en de før omtalte blæsere på CPU og grafikkort. ( kan jo ikke se om de vikrer, men blæseren kører ) Jeg har været i Elgiganten og købe et nyt IDE kabel til HD for at se om det virkede, men ingen forskel.
Altså... Jeg kan tænde for maskinen på power knappen og der er liv i de omtalte blæsere. INTET andet sker..... Jeg kan ikke slukke for maskinen på power kanppen igen, kun på kontakten på væggen.
Uden på nogen måde at være expert, hælder jeg til, at bundkortet, måske bare de to IDE stik er kaput. For jeg håber ikke det er HD'en der er stået af ( men så ville maskinen da også starte op og ig nogle fejl bip... eller hvad ?

Takker



Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 22-09-07 01:17

Jeg tror du har misforstået min procedure.
(Den må rettes til næste gang)

Citat
Systematisk fejlfinding :
Alt kobles fra bundkortet undtagen 20/24 polet strømforsyningsstik,
startknap, Intern højttaler og CPU m/køler.
Tryk på startknappen.
CPU-blæseren køre og højttaleren giver flere beeps.


Hvis du ikke får nogle Beeps her, fungerer CPU og/eller bundkort ikke.
Så er der ikke grund til at gå videre med RAM, harddisk, drev etc.
Gambrinus

Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 22-09-07 01:23

Hvis drevene kan åbnes, har du jo ikke afmonteret strømstikkene på drevene.
Når jeg skriver : Alt frakobles. MENER JEG ALT !
Strømstik og IDE + floppykabler, USB tilslutninger..... ALT PÅ BUNDKORTET !
Undtagen 20/24 polet strømforsyningsstik, startknap, Intern højttaler og CPU m/køler.
Gambrinus

Kommentar
Fra : justuniverse


Dato : 22-09-07 01:25

Gaaab.. Jeg hopper af nu. Held og lykke


Kommentar
Fra : pytberg


Dato : 22-09-07 08:16

Takker for alle svarene.

Gambrinus... jeg har haft ALT frakoblet som du beskriver.
Og nu hopper jeg selv af.... prøver at finde et andet bundkort.


VH

Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 22-09-07 09:29

Men du skriver ikke, hvor langt du kommer i fejlfindingen.
Så er det altså lidt svært at følge med.
Gambrinus

Kommentar
Fra : pytberg


Dato : 22-09-07 10:34

Gambrinus, jeg takker mange gange for din hjælp.

Jeg har fuldført den systematiske fejlfindings procedure du foreslog, trin for trin. Intet forandret,med undtagelse af at cd/dvd drevene kunne aktiveres når IDE kablet IKKE sad i IDE stikket på bundkortet....
Jeg har prøvet at sætte en anden PSU til, inten forskel.

SÅ.... jeg kan tænde for maskinen, SÅ de omtalte blæsere kører og INTET andet sker ! UANSET hvad jeg sætter til og tager fra på bundkortet og hvilken PSU der er sat til.

Jeg tænker selv på, at det må være bundkort/ IDE stikkende der er kaput, da der ikke er kontakt med cd/dvd drev eller HD.

VH


Accepteret svar
Fra : airdrac

Modtaget 100 point
Dato : 24-09-07 13:45

jeg vil gætte på at det er bundkortet der er gået da min gamle stationære opførte sig på samme måde da en af kondensatorerne gik på det ( og da de ikke kan skiftes betød det nyt bundkort) og nu lever den i bedste velgående

Kommentar
Fra : pytberg


Dato : 24-09-07 19:30

Jep... airdrac... det var bundkortet. Og nu kører grisen igen... dejligt

Godkendelse af svar
Fra : pytberg


Dato : 24-09-07 19:31

Tak for svaret airdrac.

Kommentar
Fra : airdrac


Dato : 25-09-07 11:29

selv tak:) skulle det være en anden gang

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste