/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Hvad gør man ved dødsfald
Fra : anetteogjesper
Vist : 3593 gange
55 point
Dato : 15-08-07 15:40

Hej

Min farmor er lige død og jeg står og skal arve min fars halvdel. Men hvad gør jeg nu?
Jeg er bange for at de andre arvinge går ud og ripper huset og det ville jeg være ked af, for jeg er sådan set lige glad med pengene, men jeg ville gerne have nogle ting jeg har derude og så nogle billeder. Hvem skal jeg kontakte og hvad skal jeg gøre nu, for at dette ikke sker?

 
 
Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 15-08-07 15:42

Kontakt din advokat... det er mest sikkert, og så tager du dit kamera og går ud og tager 10.000 billeder.

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 15-08-07 15:44

Først og fremmest skal du være bevidst om at du ikke må trænge ind i boligen uden skifterettens tilladelse, og det må dine øvrige slægtninge heller ikke.

Så hvis reglerne bliver overholdt er der ikke noget at være bange for

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 15-08-07 16:07

Du skal kontakte skifteretten. De kan rådgive dig.

Din familie må ikke fjerne noget overhovedet fra dødsboet før det har været behandlet i skifteretten.

VH

Kommentar
Fra : chicapigen


Dato : 15-08-07 16:54

hejsa
jeg syntes også du skal kontakte skifteretten.
men du skal også være opmærksom på at en ting er hvad man må og ikke må ! en anden ting er hvad man gør!!!! da min farmor døde skete der det, at min far og søster kom derned dagen efter og ville se hvordan det stod til og de fik nærmest et chock for min fars andre søskende havde allerede samme dag som min farmor døde rippet det meste af det og sagde til dem at det meste var sådan set delt og de kunne tage hvad de ville have at det der var tilbage, så sådan kan det altså også forekomme.

venlig hilsen chicapigen

Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 15-08-07 17:10

Hvis det er nogle ting du selv har derude og nogle billeder du kan sætte navn på allerede nu, er det så ikke bedst at tage kontakt til din familie og forklare dem dine ønsker?

Jeg tror at netop den uro for at "de andre" gør noget, er det der går galt i rigtig mange arvesager. Så hellere tage tyren ved hornene med det samme og lægge op til en sober tone.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-08-07 17:52

Det er skifteretten, du skal have fat i.
Især hvis der er bohave af værdi, så kan de beslutte, om huset skal lukkes, så I ikke har adgang til det før ved bobehandlingen.
Jeg går ud fra, at I endnu ikke har været i skifteretten.

Der er osse det, at det sandsynligvis er en af de andre arvinger, der har stået for anmeldelse af dødsfaldet og arrangering af begravelsen. Og det betyder, at DU ikke bliver kontaktet af Skifteretten. Det er den anden arving, der får indkaldelse til møde. Han/hun BØR så give dig besked om mødedato, men hvis I ikke snakker sammen i familien, så KAN det jo være et problem.
Det bedste var jo selvfølgelig at snakke med familien.....

Når du kontakter skifteretten, så kan du både nævne din bekymring angående bohave, og bede om at få besked om mødet.
For det er jo nok vigtigt, at du er med til det møde.
--Jeg går ud fra, at din far er død, siden du arver.. Har du nogen søskende?

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 15-08-07 18:50

Ja så er det hvem kommer til at stå for boet, er det faste, onkel eller hvad, i første omgang er det den der står for bisættelse eller begravelse somregel, er der formuge i boet skal dette gøres op via skifteretten, men det vil dine fastre eller onkler sig at det er der ikke, men er der penge på bankbogen er det en anden sag og så undersøger skifteretten sagen. og jeg tror så ikke at du kan gøre krav på visse ting i boet da der er flere arvinge åbenbart. OG der må ikke tømmes noget fra boet før man har været i skifteretten, som så har talt hvad der skal ske og du har din fulde ret til at til at møde op til dette møde.

dr.dem

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-08-07 20:57

Hvis der er et hus, så ER der da en eller anden formue. Boet skal i hvert fald gøres op i skifteretten.

Kommentar
Fra : anetteogjesper


Dato : 17-08-07 11:50

Hej

Dvs. det bedste jeg nu kan gøre er at kontakte skifteretten?

Jeg ved der er et testamente, men ikke hvad det indeholder og der er vist en advokat på sagen....
Min far er død og min søster og jeg skal arve hans andel og jeg ønsker meget at komme med i skifteretten og høre om det videre forløb.

Jeg fik ellers af vide af nogle af de andre arvinge at vi ville blive automatisk indkaldt, men det er så ikke sikkert? - Kan skifteretten mødes uden alle arvinge er informeret?

Jeg ved kun der er et hus, ellers ved jeg ikke noget. Min søster og jeg står vel på lige fod med vores fastre og onkel i bodelling med mere?

Hvad gør vi i den situation, der kommer uvedkommende med til bodellingen dvs. kusiner ægtemænd m.m.?

Hvad er tvangsarven egenligt?

Kommentar
Fra : viskinge


Dato : 17-08-07 12:07

Prøv lige at gå ind på www.familieadvokaten.dk og kigge under brevkassen. Her kan du sikkert finde svar på noget, af det du spørger om. Du kan også melde dig ind for under Kr. 100,00 og så stille alle de spørgsmål du har, til en advokat. De er normalt meget hurtige til at svare dig.
Jeg tror at det er måske de bedste penge du kan ofre i øjeblikket. Det kan godt være, at de råder dig til at få fat i en advokat, men så er du sikker, og det har ikke kostet dig en formue.

MVH

Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 17-08-07 14:37

TJA HOS RET OG RÅD ER ADVOKATRÅDGIVNING VIA NETTET GRATIS...

Kommentar
Fra : hawaii7


Dato : 17-08-07 15:04

Du skriver din fars andel og andre arvinge. Det kan jeg ikke få til at hænge sammen.
Hvor mange brødre eller søskende har din far. Du skriver din fars halvdel, så går jeg ud fra din far har en bror eller en søster.. Når nu din farmor er død sidder hun nok i uskiftet bo (fra dengang din farfar døde). Din far og hans bror eller søster skal så dele hvad der måtte være at arve. Som tidligere nævnt skal skifterette have besked. Det får de automatisk når hun død og/eller af bede.manden. Alle konti i pengeinstitutter bliver spærret. Få huset aflåset og fjern ikke noget. Få fat i din fars bror/søster og find en løsning på at dele indboet. Du kan få en blanket fra skifteretten hvor formue og gæld skal skrives på. Denne skal du/IO udfylde og det er ikke svært. Husets vurdering, gæld i huset, evt. indestående i pengeinstitut, skyldig husleje, regninger m.m.
Bedemanden søger normalt for at evt. søge begravelseshjælp ved kommunen.
Tal med den anden arving og få udfyldt papirerne i fællesskab. Det kommer man længest med, istedet for at kontakte en advokat som mange skriver. Det koster bare en masse penge.
Jeg ordnede selv det hele da min far døde. Salg af bil, salg af andelsbolig m.m.


Med venlig hilsen
hawaii7


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-08-07 15:10

Okay.........

Hør her..
Jeg forstår det sådan, at din far havde 2 søstre og en bror.
Så din farmor havde 4 børn.
Hvis IKKE der er noget testamente, så arver de hver en fjerdedel af din farmors bo.
Du og din søster skal så dele din fars arv. D.v.s. I får hver en ottendedel.

Hvis din farmor har lavet et testamente, så kan hun råde over det, der ikke er "tvangsarv". Hun kan borttestamentere halvdelen af sin formue til hvem hun vil.
Tvangsarven er så den anden halvdel af boet. Som bliver delt på samme måde.

Så hvis Farmor har haft specielle ønsker med hensyn til sin formue, så arver du og din søster hver en sekstende-del af hendes formue.

http://www.familieadvokaten.dk/Emner/831.html

Angående indkaldelse til skifteretten:

Den, der i papirerne står som anmelder af dødsfaldet, -altså den, der har lavet aftaler med bedemanden om begravelse osv. er den arving, der får indkaldelse fra skifteretten.
I den indkaldelse står der:

Citat
VEJLEDNING

De er den eneste, der er indkaldt. De bedes underrette evt. arvinger om indkaldelsen. Der må gerne møde flere personer.

Ofte er det praktisk, at en af arvingerne står for behandlingen af boet. Så skal de andre arvinger give fuldmagt. Fuldmagterne skal medbringes til mødet. Blanketter til skiftefuldmagter kan fås i skifteretten eller hentes på internettet www.domstol.dk .

På mødet skal der tages stilling til, hvordan boet skal behandles.

Det er vigtigt, at skifteretten får så mange oplysninger som muligt om familie- og formueforhold.

De bedes så vidt muligt medbringe:

...............................................


Og så er der en liste på 12 ting, som skal medbringes... Bl.a. testamente og liste over arvinger.

Citatet er fra den indkaldelse, som jeg fik da min mor døde i 2004.


Man må GERNE tage en støtteperson med i skifteretten.

Så hvis alle 5 arvinger møder op og hver har en støtteperson med, så KAN I blive mange.

Som regel er det dog kun én eller to arvinger, der møder op med fuldmagt fra resten.

Da min mor døde var vi to børn og tre børnebørn, der var tvangsarvinger. Børnebørnene foretrak at give mig fuldmagt, så det var kun min søster og mig, der mødte op. Hun havde en støttepædagog med som støtte, og jeg havde min datter (der selvfølgelig ikke var tvangsarving).



Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 17-08-07 15:16

Citat
Kan skifteretten mødes uden alle arvinge er informeret?

Ja Hvis det er et lille bo som intet er i (almendelig bo)

Citat
Jeg ved kun der er et hus, ellers ved jeg ikke noget. Min søster og jeg står vel på lige fod med vores fastre og onkel i bodelling med mere?


Det vil sige at dig og din søster har 1/3 del arv og hvis der er hus/indbo/bankkonto og div. så skulle du/I gerne blive indkaldt medmindre faster eller onkel laver numre, men en ting hus og bankbog kan faster og onkel ikke røre ved det er lukket, og bliver huset solgt senere til et meget lille beløb, så har din faster eller onkel taget jeres røv og putet sorte penge ned i lommen.


Citat
Hvad gør vi i den situation, der kommer uvedkommende med til bodellingen dvs. kusiner ægtemænd m.m.?


De må kun tage det der bliver tildelt deres forældre og hvad i ellers bliver enige om

dr.dem

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 17-08-07 15:22

Hvem står/stod for begravelsen/bisættelse?????

dr.dem

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-08-07 15:30

---Og lige så interessant: Hvornår døde farmor?

Indkaldelsen til skifteretten kommer ret hurtigt efter anmeldelsen af dødsfaldet.

I min mors tilfælde:

Min mor døde d. 11-7. Jeg modtager indkaldelse der er skrevet d. 15-7. Og mødet er d. 10-8. Altså en måned efter dødsfaldet.


Personalet i Skifteretten har ret godt styr på den slags møder. De har prøvet ALT før. Så det skal nok gå. Kusiner og ægtefæller får ikke lov til at blande sig mere end nødvendigt. Det ER altså en ret, der er tale om.

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 17-08-07 15:42

Citat
Personalet i Skifteretten har ret godt styr på den slags møder. De har prøvet ALT før.


Nej hvis der ikke er noget i boet gør de intet, hvis dem der kommer i skifteretten siger der er intet men er der et hus der skal sælges og er bangkonto der er stor er det noget andet.

dr.dem

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-08-07 15:46

Ej, altså... Der ER jo et hus...

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 17-08-07 15:56

Citat
Ej, altså... Der ER jo et hus...

Ja og måske en bank konto, hvis faster eller onkel får tildelt boet i skifteretten hvis der ikke er ret meget tilfalder det (faster/onkel) er der større værdier skulle andre arvinge gerne blive indkaldt.

dr.dem

Kommentar
Fra : anetteogjesper


Dato : 17-08-07 15:57

Min farmor døde i forgårs (onsdag).

Vi har et ekstremt dårligt forhold til denne del af familien, da vores farmor var lidt sær og der var meget forskelsbehandling. Dertil kommer at min far døde da jeg var 5, så kontakten røg til onkler og fastre på fars side.

Min far havde 2 søstre og 2 brødre, hvoraf den ene bror er død og her arver vel hans søn.

Min farmor har vist skrevet testamente til fordel for min kusine, da hun var den der faktisk passede hende og det er helt fortjent. Men hvad testamentet indeholder ved jeg ikke.

Min onkel er den der anmeldte dødsfaldet så det er vel ham der bliver indkaldt til skifteretten.

Jeg har ingen anelse om værdier m.m., men jeg ved der er ingen gæld. Det er min kusine der har haft fuldmagt over farmors bo de sidste par år, men jeg stoler ikke på hende, da hun meget tilgodeser sig selv og sin familie. Lige så god hun var ved min farmor, lige så minipulerende var hun over for hende, især når det galt de andre børnebørns samvær med farmor.

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 17-08-07 16:07

Citat
Min farmor har vist skrevet testamente til fordel for min kusine, da hun var den der faktisk passede hende og det er helt fortjent. Men hvad testamentet indeholder ved jeg ikke.


Hvis det er med advokat stempel og det hele så er du lig nul, hvis det er håndskrevet og underskrevet indenfor de sidste 14 dage så kan der falde brænde ned (over din kusine) så skal du køre en sag.



Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 55 point
Dato : 17-08-07 16:25

Nå...
Så kan du ikke gøre så meget.
Mødet i skifteretten vil sikkert blive i starten af september.
Mon ikke, din onkel lader dig vide hvornår mødet er?
Selv om du ikke har det godt med resten af familien, så er det nok en god ide alligevel at komme til begravelsen, hvis du overhovedet orker. Du og din søster kunne måske støtte hinanden...

Så har du chance for at få lidt at vide om hvad de har tænkt sig med hus og ejendele.

Ang. formue:

Vi går ud fra, at din kusine arver halvdelen af din farmors bo.

Den anden halvdel skal deles mellem de 5 søskende, -døde som levende. Der bliver altså en femtedel af halvdelen til hver. Altså din døde far arver en tiendedel af din farmors formue.

Og derfor bliver der en 20-del til dig og en 20-del til din søster.

Er formuen f.eks. på en million ialt, 1.000.000kr, så arver kusinen 500.000 og de andre 500.000 bliver delt mellem tvangsarvingerne. Det giver 100.000 til din far og dermed 50.000 til dig og 50.000 til din søster.

---der kan være noget med udgifter til bobehandling og skifteret, men det kommer an på boets størrelse og forskellige andre ting.

På det første møde i Skifteretten skal det også besluttes, hvordan boet skal behandles.
Om det skal udleveres til privat skifte eller om det skal være offentligt skifte.

I begge tilfælde kan man have en advokat til at varetage boets interesser.

Se denne side om "bobestyrer": http://www.familieadvokaten.dk/Emner/826.html




Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 17-08-07 16:31

Citat
Nå...
Så kan du ikke gøre så meget.
Mødet i skifteretten vil sikkert blive i starten af september.
Mon ikke, din onkel lader dig vide hvornår mødet er?
Selv om du ikke har det godt med resten af familien, så er det nok en god ide alligevel at komme til begravelsen, hvis du overhovedet orker. Du og din søster kunne måske støtte hinanden...

Så har du chance for at få lidt at vide om hvad de har tænkt sig med hus og ejendele.

Ang. formue:

Vi går ud fra, at din kusine arver halvdelen af din farmors bo.

Den anden halvdel skal deles mellem de 5 søskende, -døde som levende. Der bliver altså en femtedel af halvdelen til hver. Altså din døde far arver en tiendedel af din farmors formue.

Og derfor bliver der en 20-del til dig og en 20-del til din søster.

Er formuen f.eks. på en million ialt, 1.000.000kr, så arver kusinen 500.000 og de andre 500.000 bliver delt mellem tvangsarvingerne. Det giver 100.000 til din far og dermed 50.000 til dig og 50.000 til din søster.

---der kan være noget med udgifter til bobehandling og skifteret, men det kommer an på boets størrelse og forskellige andre ting.

På det første møde i Skifteretten skal det også besluttes, hvordan boet skal behandles.
Om det skal udleveres til privat skifte eller om det skal være offentligt skifte.

I begge tilfælde kan man have en advokat til at varetage boets interesser.

Se denne side om "bobestyrer": http://www.familieadvokaten.dk/Emner/826.html


Du komme bare med de rette ord Birgitta

dr.dem

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-08-07 18:15

Tak, dr.dem

Jeg synes jo STADIG ikke, det er så længe siden at min mor døde.. Selv om der er gået 3 år...

Hun havde ikke noget hus eller formue, men de indledende ting er jo ens.

Dengang var det MIG, der spurgte på kandu..



Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 17-08-07 18:41

Har du været inde hos SKAT og læse deres udmærkede beskrivelse?

Ellers kig her:

http://www.skat.dk/display.aspx?oId=133801&vId=201580&indhold=1

Men det sikrer dig selvsagt ikke imod personer, som ikke overholder reglerne...




Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 17-08-07 18:50

http://www.kandu.dk/Spg95912.aspx
Her spurgte jeg også, det hele blev tildelt mig jeg ringede til familien, men de var ikke interesseret og det var til min fordel for jeg fik papir fra skifteretten, at alt kunne jeg fjerne fra lejligheden

dr.dem

Kommentar
Fra : hawaii7


Dato : 17-08-07 19:05

Du får en masse gode ideer også med at kontakte en advokat..
Da jeg kan læse at der er problemer mellem arvingene, så afvent til du hører fra skifteretten.
Ingen bliver snydt i en arvesag. Ligger der et testamente som er tinglyst finder skifteretten det frem og hvad der står står bliver overholdt. Du kan være ganske rolig det bliver ligeliugt fordelt. Når nu i arvinge ikke kan tale sammen, så afvent hvad skifteretten gør. Der kan dog blive det problem at en kusine måske har en nøgle og kan hente nogle ting.
Jeg læste et eller sted noget om deres ægtefæller. De er yt og har intet at skulle have sagt. De kommer slet ikke med til et møde i skifteretten. Det er kunarvinge der bliver indkaldt.
Dit spørgsmål kan ikke sådan besvares 100% uden man kender til baggrunden.



Med venlig hilsen
hawaii7


Godkendelse af svar
Fra : anetteogjesper


Dato : 17-08-07 19:30

Tak for svaret Birgitta. OG TAK TIL ALLE MED DE MANGE GODE SVAR

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-08-07 20:53

Tak for accepten af mit svar.

Læs de mange gode links, du har fået.

Yssevens link til SKAT giver en god og tydelig forklaring på, hvad der vil ske.

Og tag med til mødet i skifteretten.
Hvis du ikke møder op -og hvis du ikke giver din onkel en fuldmagt, så vil der blive et nyt møde hvor du vil blive indkaldt. --Hvis der er penge i boet, så kan de ikke gøre noget uden DIN accept.

Hvis der kun er ganske lidt penge i boet, så får din onkel dem for at have stået for begravelsen.

Men det går bare lidt hurtigere, hvis du er med til det første møde. Evt. med en fuldmagt fra din søster, hvis hun ikke selv kan eller vil med.
Held og lykke med det.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste