/ Forside/ Teknologi / Administrative / MS-Office / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS-Office
#NavnPoint
sion 18709
refi 14474
Klaudi 9389
Rosco40 5695
berpox 5456
dk 5398
webnoob 4919
Benjamin... 4870
o.v.n. 4637
10  EXTERMINA.. 4373
Makro til momsberegn. i word
Fra : kris3842
Vist : 620 gange
200 point
Dato : 29-07-07 14:27

Hejsa,

Jeg har en hulens masse wordfiler med en masse talangivelser (og almindelig tekst), der allesammen skal have lagt moms til. Og da jeg ikke har lyst til at regne dem allesammen ud i hånden, så håber jeg at der er nogen der har lyst til at hjælpe mig med at lave en makro, der ved markering af tallet kan regne momsen ud og lægge den til og så overskrive det oprindelige tal.

Alle tal er markeret med en typografi der hedder "kroner" hvis det gør det nemmere...

På forhånd tak

 
 
Kommentar
Fra : hvaderikkeibrug


Dato : 29-07-07 16:11

I Word går du op i "Hjælp" og skriver: Udføre beregninger i tabel.
Der står, hvordan du bærer dig ad med at udregne og ændre feltet.
Print det ud og gå så i gang med at foretage den første beregning, mens du indspiller en makro.
Slut makroen, når du er færdig. Højreklik et tomt sted på værktøjslinien og vælg "Tilpas". Her vælger du "Kommandoer" og finder "Makro". Træk den pågældende makro op på værktøjslinien. Herefter vil din handling blive udført hver gang, du trykker på knappen.
Hvis du højreklikker på makroen, kan du ændre tekst og skifte knapfladen, så den ikke fylder så meget.

Accepteret svar
Fra : sion

Modtaget 200 point
Dato : 30-07-07 02:16

Nedenstående makro kan bruges til at gange en faktor (eksempelvis moms) på alle tal med en bestemt typografi i et word-dokument.

VIGTIGT!!!
- ALLE tal skal være ENTEN med decimaler ELLER uden decimaler, da der kun kan søges efter enten talrækker med ét eller flere cifre efter et komma eller talrækker uden komma. Hvis der er begge dele i dokumentet, forkludres de to typer af søgninger. Se kommentaren i makro-koden for at vælge den rigtige søgestreng.
- Der må ikke være tusindtalseparator i tallene - altså punktummet i eksempelvis "9.999,00".
- Markøren skal stilles i toppen af dokumentet, før makroen køres.
- Når hele dokumentet er gennemarbejdet, melder makroen fejl - dette er blot tegn på, at der ikke er flere tal at beregne moms på. Ignorér derfor fejlmeddelelsen.

Kode
Sub Erstat_tal()
'
' Makro1 Makro
'
'

'## Ret herunder:

Faktor = 1.25
' Faktor, som ganges på alle de fundne tal.

Typografi = "Kroner"
' Den typografi, der skal søges i.

Søgestreng = "<[0-9]@,{1}[0-9]@>"
' Tal med et vilkårligt antal decimaler, dog mindst én decimal: "<[0-9]@,{1}[0-9]@>"
' Tal uden decimaler (og komma): "<[0-9]@>"
' Der må KUN være enten DECIMALTAL eller HELTAL.

Talformat = "###0.00"
' 9.999,99: "#,##0.00"
' 9.999: "#,##0"
' 9999: "###0"
' Bemærk at komma er tusindtalseparator og punktum er komma.

'## Ret IKKE herunder - med mindre du ved, hvad du har gang i :o)

Do

Selection.Find.ClearFormatting
Selection.Find.Style = ActiveDocument.Styles(Typografi)

With Selection.Find
.Text = Søgestreng
.Forward = True
.Wrap = wdFindStop
.Format = True
.MatchCase = False
.MatchWholeWord = False
.MatchWildcards = True
.MatchSoundsLike = False
.MatchAllWordForms = False
End With
Selection.Find.Execute

Selection.Text = Format(Selection.Text * Faktor, Talformat)

Selection.MoveRight

Loop


End Sub


Skriv hvis det ikke virker, eller hvis det skal tilpasses.

Simon

Kommentar
Fra : sion


Dato : 18-08-07 20:40

Hva' så kris3842??? Kunne du bruge svaret til noget?

Simon

Kommentar
Fra : kris3842


Dato : 18-08-07 21:23

Hej,

ja undskyld det sene svar (sommerferien komme lige i vejen Det fungerede perfekt - mange tak

Godkendelse af svar
Fra : kris3842


Dato : 18-08-07 21:23

Tak for svaret sion.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408922
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste