Du kan lytte til andres råd eller du kan danne dig din egen mening.
Det er nemt nok: Tag billeder med alle mulige opløsninger og med 1, 2 eller 3 'stjerner', indlæs dem i computeren og vurdér selv. Husk at prøve at forstørre billedet 'helt vildt' - du vil altid kunne finde fejl - du skal bare finde ud af HVOR groft der skal forstørres før du kan se fejlene. Fejl afsløres bedst på computeren - papir er lidt mere tilgivende.
'Stjerner' - bare så du forstår hvad det går ud på - er et spørgsmål om hvor 'hårdt' billedet komprimeres. Hvis der komprimeres meget hårdt vil du kunne se at der ved overgangen mellem to farver er nogle mærklige fejl.
Du skal kunne gemme billederne. En DVD til 3 kr kan 'kun' gemme 4,7 GB. Det tar længere tid at behandle (beskære, rotere, farvekorrigere etc) store billeder. Det er rart med plads til 'nok' billeder i kameraet. Jeg har aldrig været over 450 billeder efter en to-ugers ferie. Er opløsningen ubegrundet for lille kan du ikke anvende små udsnit så nemt. O.s.v.
Selv lavede jeg den test og konstaterede at jeg ikke (eller næsten ikke) kunne se forskel på det du kalder to og tre stjerner, så jeg startede med at anvende højeste opløsning men kun 'to stjerner'. Nu gør jeg dog mere i 'tre stjerner', da jeg ikke synes det giver nogen væsentlige ulemper.
Lyt til andre, men ret dig efter din egen mening.