|
| Maling af MDF og tørre tid ? Fra : MartinFr | Vist : 13049 gange 45 point Dato : 24-06-07 05:02 |
|
Hej,
jeg har fået skåret en bordplade i MDF til et skrivebord / computer bord, som nu skal sprøjte males og lakeres i hvid.
Jeg leder efter noget slidstærk maling og lak som det er muligt at rengøre og som vil du til dette formål.
Looket jeg går efter er hvid ligesom en Ipod, dog med en smule mere dybde ved flere lag klarlak. ( http://playlistmag.com/publications/playlist/images/2004/11/04ipod_front_librarysm.gif)
Hvad for en glans skal jeg gå efter ?
Nogen der kan anbefale noget ?
Samtidig skal jeg også lige høre om der er nogen grund til at bruge grunder først ?
Ved lakering af pladen hvor lang tid skal der da typisk gå mellem hver sprøjt / påførelse ? samt hvornår kan det malede typisk slibes (helt hærdet) ?
Skal det hærde helt igennem før man giver det et ekstra lag eller venter man 2 timer eller lignende ?
Mvh
Martin
| |
| Kommentar Fra : MartinFr |
Dato : 24-06-07 05:06 |
| | |
| Kommentar Fra : dabj |
Dato : 24-06-07 07:22 |
|
Glansen skal nok være halvmat.
Ja, grunder først.
Med hensyn til tørretid mellem overmalingerne, må du se hvad der anbefales for den maling/lak du vælger, da det er forskelligt fra fabrikat til fabrikat.
Hærdningstiden står også på den valgte maling/lak.
Mvh
dabj
| |
| Kommentar Fra : trimare46 |
Dato : 24-06-07 08:36 |
|
gå til en autolakerer og få noget autolak. der findes ikke noget stærkere . og så er det let at arbejde med.
bare husk at rengøringen er af stor betydning og du skal give det en grunder først, hvorefter du mellemsliber og så er det klar til lak.
| |
| Accepteret svar Fra : tararam | Modtaget 45 point Dato : 24-06-07 08:41 |
|
Skal du have en Piano-glans overflade - så kan du nok ikke lave det selv.
Har du selv en sprøjtepistol, så brug - for maximum kvalitet en 2K-acryl - (kan være autolak) som topfarve.
1. Det er vigtigt at pladen først er fuldgrundet og der ingen steder, - også på kanter kan ses noget træ. Gi hellere et extra lag grunder for at være på den sikre side. Husk også at træ grunderen skal påføres forsigtig de første gange for ikke at få træet til at rejse sig. Lad pladen stå til næste dag. Slib med klods og korn 240 og herefter en finere slibning med korn 320-400. Slib nu ikke igennem på kanterne - for så skal du helt forfra.
2. Påfør den færdigblandede maling (maling/hærder/fortynder) i 3 lag, med 30 minutters afluftningstid imellem lagene. Du kan her også som sidste lag give 2K klarlak. (Lad pladen stå til næste dag og med udluftning, og minimum 20 grader varme. Dampene skal ud, så sprøjter du i en garage, kan du ikke bare lukke når du er færdig. Så kan dampene ikke forlade rummet - ogpladen tørrer ikke ordentligt igennem.
3. Dagen efter - eller 2-3 dage efter - kan du prøve om du kan lave fingeraftryk på pladen. Kan du ikke - er du nu klar til finishen. Sprøjter du i rigtig kabine er pladen færdig, men hvis du selv laver det hele hjemme - og måske har lidt nullermænd i lakeringen, så kan du nu vandslibe med korn 2-3000. Med klods og igen forsigtig på kanter. Herefter kan du højglans polere pladen.
| |
| Kommentar Fra : MartinFr |
Dato : 24-06-07 15:01 |
|
Mange tak for de mange gode svar.
Er autolak lige så "godt" / holdbart som f.eks Skibslak / Polyurethan ? eller Gulv maling og lak ?
Er det en bestemt type grunder jeg skal bruge til træ ?
Hvilken type grunder er den stærkeste jeg kan få fat i ?
Det skal gerne være så bordet kan holde til noget slid, og det må også forventes at kontorstolen kommer til at banke ind i kanten nogle gange og det skulle det gerne kunne holde til uden at malingen begynder at skalle af.
| |
| Kommentar Fra : tararam |
Dato : 24-06-07 15:35 |
|
Ja, autolak er selvfølgelig stærkt. Det er jo derfor det anvendes på biler til alt vejr og klima.
Netop fordi du siger det skal holde til slid, er det godt med klarlak. Det er altid til at polere op igen.
De fleste gænge træ grundere kan bruges, men spørg en autolakere om du kan få en skvat, og de vil sikkert gerne hjælpe dig med råd hvis du selv skal lave det hjemme. Så frem med nogle tomme glas og så afsted til en maler. Der skal jo ikke bruges meget til en bord plade, og skal du købe 1 ltr af hver ting bliver det dyrt.
| |
| Kommentar Fra : MartinFr |
Dato : 25-06-07 01:06 |
|
Tak igen.
Har blot lige et sidst spørgsmål jeg glemte at få med.
Skal der sprøjtes direkte ned på fladen ovenfra eller skal der f.eks være en smule hældning på pistolen eller lignende ?
| |
| Godkendelse af svar Fra : MartinFr |
Dato : 25-06-07 16:19 |
|
Tak for svaret tararam.
Det var super.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|