/ Forside/ Interesser / Hus og have / Møbel-reparationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Møbel-reparationer
#NavnPoint
pbp_et 1279
dova 1086
ans 978
BjarneD 890
jakjoe 856
Sunowich 850
CLAN 820
miritdk 785
Ysseven 740
10  transor 665
Ny bordplade til skrivebord
Fra : MartinFr
Vist : 10052 gange
40 point
Dato : 20-06-07 15:03

Hej,

jeg har endelig fået en lejlighed og skal derfor ud og anskaffe mig nogle møbler. Heriblandt skal jeg have et rigtig godt skrivebord til computeren mm.
Jeg har købt et brugt hæve/sænke stel, og jeg mangler nu at få lavet en bordplade i passende størrelse.

Mine øvrige møbler skal være mørke brune (manhoni lignende) i farven og derfor er mit ønske også at få en lignende bordplade til mit skrivebord.
Men jeg er usikker på hvilken type træ jeg skal vælge og om der overhovedet findes plader i den størrelse jeg skal bruge uden det bliver meget dyrt.

Den ønskede størrelse på pladen er 160 - 180 cm lang og 100-120 cm bred, i en tykkelse på 2,2 til 3 cm. Det gør dog intet hvis pladen opbygges af en type lag i bunden for tykkelse og så en tynd plade i toppen for looket (hvis det kan lade sig gøre), eller at der laves en "snydekant". Kravet til tykkelsen er af monteringsmæssige årsager.

Pladen skal dog ikke være firkantet som målene antyder, men med en runding hvor bredden går fra 68 cm ud i 100 - 120 cm.
Pladen regner jeg med at få skåret på en stor CNC fræser efter en AutoCad tegning jeg har lavet.


Hvis det ikke er muligt at få en plade i den ønskede størrelse til rimelige penge så har jeg tænkt på om det er muligt at få en plade i noget træ som det er muligt at bejdse så det bliver den ønskede farve ?


Jeg har snakket med en ven der er tømre som forslog mig blot at købe en billig MDF plade og male/lakere den hvid.
Det synes jeg lyder som et fint alternativ men er MDF så det rigtige valg og er det overhovedet muligt at få et godt resultat ud af det som er holdbart ?


Bordet vil blive brugt rigtig meget så derfor skal det kunne holde til lidt af hvert. Der vil med garanti både blive spist og drukket ved bordet og det skal derfor være til at rengøre samtidig skal det også kunne holde til at man f.eks kan skrive på papir med en kuglepind uden at trykke igennem lakken og at kontorstolen banker ind i siden af bordet uden at det begynder at skalle af.

Er det f.eks muligt ved maling / lakering af få en overflade som ved lakering af en bil med maling og derefter en klarlak ?


Mvh

Martin F


ps. jeg kan desværre ikke give mere end 20 point da jeg ikke har flere som ny oprettet. Håber nogen gider at svare alligevel.

 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 20-06-07 15:07

Alternativ....

En røgfarvet glasplade skåret i dine mål......

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 20-06-07 17:52

du skal gå til en snedker og få ham til at lave en laminatplade i den ønskede facon. de kan fåes i størrelser der hedder 120 x 240 cm og er 3 cm tykke. du kan selvfølgelig også få den lavet i massiv træ, men det er ret dyrt.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 20-06-07 19:17

Mdf lyder som et rimeligt valg. Få den evt fineret hos en professionel, så kan du bejse og klarlakere med møbellak.
Bejdsninb direkte på MDF bliver ikke ligeså pænt.

Der laves ikke laminatplader i den tykkelse. Det er laminat belagt træfiber plade af en art.

Hvis du kan få en bordplade fra et gammeldags skrivebord, kan det være rigtig møbelplade , som er bedre end MDF, Hvis den ikke er for skrammet kan du slibe den flot , uden at slibe igennem fineren.

Kommentar
Fra : sottmann


Dato : 20-06-07 21:55

man kan i dag få MDF plader i forskellige farver, hvad med en sort
plade i 22mm der får en gang klarlak.

Kommentar
Fra : Klojs


Dato : 20-06-07 21:56

Aner ikke noget om trætyper, men jeg vil ikke anbefale at bejdse. Jeg har forsøgt mig med det, og det var et værre svineri og skulle lakeres frygteligt mange gange. Vi blev færdige men bejdser aldrig mere.

Da vi skulle have loftlister i soveværelset i mørk kirsebær, kunne vi ikke købe dem færdige, så vi valgte at købe en alm træliste og noget indendørs træbeskyttelse. Det var bare såååå nemt at arbejde med. Og man maler bare til farven bliver mørk nok - ligesom med bejse. Vi lakerede dem ikke, men ved ikke om du får behov for det med en bordplade som skal tåle lidt knubs.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 20-06-07 22:15

Silvan plejer at have billige bordplader i ædeltræ. Det eneste problem er, at de kun er 50-62 cm brede. Men da du er allieret med en snedker, kan jeg foreslå indkøb af sådan èn i dobbelt bredde, skåret over og limet sammen kant mod kant. I øvrigt kan der også købes samlebeslag til netop køkkenbordsplader, og i butikken kan du mod betaling få skåret spor til samlebeslag. Hvis du før samlingen sørger for at affedte kanterne og bruger den rette lim, får du samlet med både lim og beslag!
VIOLA!
mvh
pbp

Kommentar
Fra : alka


Dato : 21-06-07 07:56

En rigtig go' idé er MDF plade. Den er til at købe for penge, den behøves ikke at kant-listes, den fås med forskellig belægning på, og så er den passende hård, men som med andre "finerede ting", så er fx gløder ikke godt på pladen.

Accepteret svar
Fra : annette-sejr

Modtaget 40 point
Dato : 21-06-07 10:19

Brug gulvlak og / eller gulvmaling. Det er det mest slidstærke. Lyder fornuftigt med MDF. Husk at slibe kanterne inden du maler / lakerer. De helt skarpe kanter er ikke ret slidstærke. Jeg tror at farvet MDF er billigere og pænere end at male med en god maling. Mvh. Annette

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 21-06-07 10:59

den ægte vare på tilbud er ikke meget dyrere og væsentlig kønnere

Kommentar
Fra : MartinFr


Dato : 21-06-07 13:40

Hej,

Mange tak for alle de gode svar.

Er der nogen der tør at sætte ca. priser på de forskellige muligheder der har været nævnt?

Massiv ? 2500-3000 kr mindst ?
finer ?
laminat ?
ædeltræ ? plader fra silvan som samles ? 500-600 kr pr stk plus samlings halløj ?
glasplade (på toppen af en mdf, så ville rengørings og slid problemer være løst) - ved dog ikke hvad det vil koste og om det overhovedet er en god ide ?

mdf ? 350 kr ? Hvis den kan fås i hvid ville det være en nem og billig løsning.


pbp_et: Hvad mener / hentyder du til med den "ægte vare" ? er det i forbindelse med massiv kontra laminat eller finer ?


Mvh

Martin


ps. jeg har lige uploadet et billede af en bordplade jeg synes er pæn og som er i den farve som jeg er ude efter. http://www.expostyling.dk/martin/19.bmp
For mig at se ligner det at det må være noget finer eller laminat (ud fra den lyse kant på stolene).

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 21-06-07 14:02

jeg mener massivt stavlimet træ. Det er tungere end det meste af det andet, og så ældes det med ynde, mens de fleste af erstatningerne bliver ræddelige at se på i løbet af ret få år
pbp

Godkendelse af svar
Fra : MartinFr


Dato : 24-06-07 03:58

Tak for svaret annette-sejr.

Har fået skåret pladen ud i går.
Kanterne får en tur med en overfræser i dag, så maling / lak forhåbentlig holder.

Så køber jeg noget gulv maling og lak på Mandag som jeg vil prøve at sprøjte male det med.

Har også fundet noget der hed skibslak som skulle være rimelig holdbart.

Er der nogen grund til at starte med en grunder ?

Hvis nogen ved noget om hvad for noget klarlak man brug for at det bliver så klart som muligt og hvad glansen skal være for at få en farve ala farven på en hvid Ipod (høj eller lav glans?) så modtager jeg meget gerne nogle kommentarer.


Kommentar
Fra : annette-sejr


Dato : 01-07-07 09:21

Kunne Ipoden ikke bringes til farvehandlen ? De burde da være de bedste til at rådgive ! ! Man kan jo handle et andet sted . . . . . .( Bagefter, hvis man synes ) Ved iøvrigt ikke hvad en Ipod er. Er en elektronisk analfabet. Mvh. Annette

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste