Udfordringen på nettet er efterhånden ikke at finde information men at undgå information, eller frasortere information.
En søgning på billeder af "Paris.Hilton" giver f.eks et billede til en artikel der hedder "Fri os fra Paris Hilton". Den kommer selvfølgelig med i Googles oversigt, selvom forfatteren åbenbart vil det modsatte. Som salig Spies sagde "dårlig omtale er bedre end ingen omtale".
Tilsvarende så siger en forfatter på
www.joyzone.dk (omtalt af </MOLOKYLE> - tak for det) at journalister namedropper Google for at virke interessante, men selvsamme forfatter nævner selv Google mange gange (i en god sag). På den måde er det svært at fjerne irrelevant information fra nettet for jo mere man omtaler det der skal væk, jo mere bliver det omtalt.
Min aktuelle opgave i denne sag er ganske betydningsløs og jeg er sikker på at der er mange gode kræfter sat ind på at gøre Google retvisende, så den vil jeg bare lade ligge hvis det er meget besværligt at løse.
En anden beslægtet opgave jeg har er at jeg gerne vil oprette en hjemmeside for medlemmer, hvor tekst og billeder kun kan vises for medlemmer der er logget på og ikke via andre kanaler selvom man f.eks kender en URL til en tekst eller et billede. Dette har jeg foreløbig tænkt mig skulle foregå i Joomla! så jeg vil nok søge hjælp i Joomla!-foraene, da jeg endnu ikke kender Kandu så godt.
www.joyzone.dk ser meget spændende ud og jeg er meget tæt på at acceptere svarene fra </MOLOKYLE>. Jeg vil dog lade spørgsmålet stå åbent lidt endnu med håbet om flere gode referencer.
Angående "at ville findes på nettet" så tror jeg at netop det bliver interessant i fremtiden. Jeg holder f.eks meget af Jakob Nielsen (om usability) og Poul Staal Vinje (om bl.a softwaretest og agile metoder). Måske bliver det fremover mere vigtigt at få gode anbefalinger på nettet end at skaffe mange hits. Hvis f.eks </MOLOKYLE> får en høj stjerne hos mig, så han jeg jo prøve at følge med i hvad han/hun? synes om dette og hint. En udfordring kan så blive om medierne f.eks mener det de skriver eller blot skriver det for at tjene penge.
En stor udfordring for nettet vil i alle tilfælde blive spørgsmålet om privatlivets fred. Løsningen kan jo f.eks blive at man har flere identiteter alt efter behov. Vi internetbrugere bliver jo nok mere og mere digitaliserede også rent mentalt.