/ Forside/ Interesser / Videnskab / Fysik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fysik
#NavnPoint
pbp_et 5378
svendgive.. 2190
transor 1763
berpox 1458
rubion 1050
3773 930
sipelip 890
vagnr 815
SimonGjer 695
10  CLAN 630
Gennemtrængelighed af stråling
Fra : jonas_999
Vist : 3343 gange
100 point
Dato : 02-06-07 10:03

Synligt lys stoppes let af en mur, mens radiobølger (med længere bølgelængde) og røntgenstråler (med kortere bølgelængde) kan trænge igennem. Hvad er det, der er afgørende for, om stråling kan trænge gennem et materiale?


 
 
Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 02-06-07 10:14

Uden at vide det: Energien som strålingen har 'med sig'?

Synligt lys kan sagtens gennemtrænge en mur. Tænk på kraftige lasere.

Taler vi radioaktiv stråling er det vist ligeledes energien, men den er jo også større, da der et tale om partikelstråling og ikke blot fotoner (lyskvanter).

..men jeg gætter

Hænger på hér og lærer forhåbenligvis noget

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 02-06-07 11:15

Det er afhængig af "lysets/strålingens" frekvens.
Feks. er der flere bølgelængder i "radioaktiv stråling", der er: Alfa beta gamma, kun den sidste gennemtrænger faste materialer.
Der findes selvfølgelig faste materialer. som også gennemtrænges af de første, og synligt lys, feks. en diamant.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 02-06-07 13:06

Der er flere ting der spiller ind så! Gammastråler stoppes af en tynd blyplade, det gør røntgenstråler også. Alfa og betastråler stoppes af huden. Hvorfor ?

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 02-06-07 14:42

Fordi... de har mindre energi 'med sig' ..vi taler her: Kinetisk energi .. enerti med andre ord.

Bølgelængde er jo et spørgsmål om energi. pr. tidsenhed ..målt over 'samme' afstand!

Der kan være flere 'energi-enheder' på en centimeter ved høj frekvens .. end ved lav ..målt i 'energi-enheder' pr. centimeter ..og ikke pr. 'svingning'.

..som jeg har forstået fysik'n

..men der kommer såmen nok nogen 'eksperter' og gi'r dig et fyldestgørende svar jonas_999

..hvid JEG kender 'dem' ret

Jeg venter 'stadig' i spænding på en 'fysisk' forklaring

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 02-06-07 15:53

Hallo hallo.
Er det dig der rænder rundt med stjålet radioaktivt
materiale fra skolen i Støvring eller der omkring?

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 02-06-07 16:02

Teil - Der er da ingen der render rundt med stålent materiale fra det fysiklokale. Kalorius meldte sig selv i går

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 02-06-07 16:04

Tak valde, så er jeg rolig.
Min lånte geigermåler kan afleveres igen.
plus alt andet udstyr, mine naboer gloede
så underligt på mig.

Kommentar
Fra : fætter


Dato : 02-06-07 23:59

Høj frekvens er ikke nødvendigvis lig med højt enrgi indhold.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 03-06-07 08:21

fætter -> Korrekt, men sammenligner vi f.eks. med lydbølger så indeholder en lyd ved 2.000hz. mere energi end ved en 200hz. hvis begge lyde opfattes lige højt, simpelthen fordi de 200hz. kræver 'mere' plads for at kunne afvikles på 1 sekund og bliver dermed mere 'fortyndet'. Derfor anlage jeg synspunktet om energi pr. meter. Måler vi energien ved 100db. lydtryk over en afmålt afstand på en meter vil den høje frekvens alt andet lige have mere energi.

</MOLOKYLE>

Accepteret svar
Fra : pbp_et

Modtaget 100 point
Dato : 03-06-07 12:20

Taler vi om elektromagnetisk stråling, er der ganske mange ting, der spiller ind. Det skal vi ikke forveksle med lyd, oder er iøvrigt ikke belæg for at hævde, at lyd ved 2000 Hz indeholder mere energi end lyd ved ved 200 Hz. Det afhænger ganske af varighed og intensitet. Snakker vi EM, så er det ikke helt sandt at Röntgenstråling går igennem murværk. Den slags, man bruger til medicinsk undersøgelse, bremses ganske voldsomt af selv tynde knogler. Ellers var det heller ikke særlig praktisk til undersøgelser for knoglebrud!! Stoffernes transmission/absortion af forskellige frekvenser afhænger af bl. a. molekylestørrelse og -struktur. Som eksempel kan nævnes, at RADAR, som ellers bruges til navigation i tåge og regndis ikke kan bruge frekvenser lige omkring 2,4 GHZ = 2400 MHz, fordi den frekvens absorberes af vandmolekyler. Til gengæld ar freklvensen perfekt til den type radar, som bruges til at følge regnvejr hen over landkortet samt i mikrobølgeovne, fordi størstedelen af vores madvarer er vand. Is, derimod absorbere ikke nær så meget ved den frekvens; det er derfor det kan være en blandet fornøjelse at tø dybfrost op ved fuldt drøn på ovnen. man kan sagtens have frosne klumper indeni samtidig med at andre partier er branket.

Godkendelse af svar
Fra : jonas_999


Dato : 03-06-07 14:38

Tak for svaret pbp_et.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 03-06-07 15:08

Takker - var det forresten ikke dig med nordpolen?

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 03-06-07 15:24

pbp_et -> Jo, det var ..og videnbegærlighed er ikke at kimse af

Se, nlærte jeg også noget idag ...som var hele mmit formål med at deltage i tråden hér

..som bekendt: http://www.kandu.dk/spg105177.aspx#1174740

Ps. jonas_999 -> ..som jeg antog:
Citat
..der kommer såmen nok nogen 'eksperter' og gi'r dig et fyldestgørende svar jonas_999


</MOLOKYLE>

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste