|
| Skal min bærbare pensioneres? Fra : nielsandersen | Vist : 782 gange 100 point Dato : 12-04-07 16:09 |
|
Så er den gal igen. Jeg havde problemer med min bærbare acer-computer for ca. 1½ måned siden, men ved ikke om mine nuværende problemer har noget med det at gøre : http://www.cando.dk/Spg101132.aspx.
Problemerne starter pludseligt mens jeg har et tekstredigeringsprogram, winamp, et par browsere samt lidt andet åbent, med at ingen af programmerne svarer og jeg får så en blå skærm.
Jeg får lov at genstarte den et par gange men det samme gentager sig hver gang efter ca. 10 minutter inden jeg får taget ret meget back-up. Nu vil den så ikke starte op længere, men siger UNMOUNTABLE_BOOT_VOLUME på en blå skærm samt noget SMART Failure Predictet on Hard Disk 0 og siger jeg skal skynde mig at tage back-up og udskifte min hard-disk. Jeg kører så en chkdsk i reparationskonsollen fra en Xp-skive, hvilket resulterer i at jeg kan starte op og systemet er stabilt så længe at jeg når at tage back-up af alt hvad jeg skal bruge. Men det var så også det - hefra siger chkdsk at der er nogle sektorer, der ikke kan repareres og computeren kan igen ikke starte op. Der har også været et par separate meddelelser ved opstart om, at filerne. <windows-rod>\system32\ntoskrnl.exe samt \windows\system32\config\system mangler eller er beskadigede.
Da chkdsk tilsyneladende ikke kunne flere tricks besluttede jeg mig for at prøve at formatere, da jeg jo alligevel havde fået taget back-up. Dette kan skidtet dog ikke en gang, hverken med de originale acer xp-skiver, der fulgte med ved køb eller med en pirat cd med xp. Med acer-skiverne siger den error # 48, mens piratskiven ikke kommer videre end 0%, når den forsøger at formatere c-drevet.
Jeg har desværre ikke længere garanti på svinet, så jeg vil høre om jeg har andre muligheder end at smide penge efter en reparation (det kunne vel tyde på, at harddisken er ved at stå af?) eller begynde at se mig omkring efter en ny computer? Alle forslag modtages...
| |
| Accepteret svar Fra : e.c | Modtaget 100 point Dato : 12-04-07 18:54 |
|
Det kan sikkert godt svare sig at købe en ny harddisk.
Jeg ved ikke hvor den sidder på Acer.
Den kan sidde i en holder på siden / på bagsiden / under tastaturet.
Det er ikke særlig svært at skifte en harddisk på en bærbar.
Hvis du beslutter dig for udskifning må vi lige finde en manual til "dyret" så vi kan se hvordan den harddisk skiftes.
Ps. vi skal også ud hos Acer og finde drivere til selve comp.
| |
|
Nu kunne jeg pludselig få lov til at formatere dyret med de medfølgende cd-er efter at have prøvet nogle forskellige kommandoer i reparationskonsollen. Formateringen gik tilsyneladende fint, men jeg får stadig:
SMART Failure Predictet on Hard Disk 0: Toshiba MK4025GAS-(PM)
WARNING: Immediately back-up your data and replace your hard disk drive. A failure may be imminent.
Tilsyneladende virker systemet pt., men ved at google lidt på ovenstående fejlmeddelelse virker det ikke til at være nogen specielt holdbar situation, da det virker til at mange mener, det er et forstadie til et hdd-crash. Det kunne godt virke mest fornutig, at forsøge at få disken skiftet, selvom mange af windows' fejlmeddelelser kan virke til at være taget ud af den blå luft. Om jeg så selv kan magte en sådan operation er en anden sag. Er der nogen måde, hvorpå jeg kan teste/diagnosticere harddisken eller kan nogen bekræfte, om felmeddelelsen kan tages for gode varer?
| |
| Kommentar Fra : e.c |
Dato : 12-04-07 19:33 |
|
Når Xp formaterer så er der ingen programmer som kan drille.
Jeg ville med XP CD først slette partitionen og derefter oprette en ny som så bliver formateret af XP
Du skal ikke vælge hurtig men bare NTFS.
80% gæt .................bad harddisk.
Jeg går ud fra at du skriver fra en anden comp så du kan få hjælp undervejs.
| |
|
Altså computeren er nyformateret med acer-cd'erne, der fulgte med ved køb. Disse giver ikke mulighed for at ændre partitioner, filsystemer eller andet, så foreslår du at formatere med pirat-xp-skiven for at "starte på en frisk", eller hvad ville formålet være med en ny formatering?
Tilsyneladende laver stort set alle hdd-producenter, men ikke toshiba, specifikke diagnosticeringsværktøjer. Jeg har dog forsøgt mig med Hitachis DFT (Drive Fitness Test, som lader til at være et bredt anerkendt værktøj), som bare konkluderer "problem detected" og derefter "disposition code = 0x72".
Jeg skriver fra min stationære computer, så jeg har mulighed for at hente hjælp, selvom den ryger ned igen...
| |
| Kommentar Fra : e.c |
Dato : 12-04-07 21:14 |
|
Min snak var kun hvis du ville bruge en pirat - men den fra Acer er da den bedste, for der alle de drivere du har brug for.
En anden mulighed er at kopiere din dårlige harddisk over på en ny.
Og så bagefter bruge din Acer CD
Formålet er at få de filer og partitioner med over, som Acer fabrikken har lagt ind.
Der findes et billigt USBstik som kan håndtere en harddisk fra en bærbar.
Men det bliver lidt af en operation, og noget besværligt.
| |
| Kommentar Fra : michaelsp |
Dato : 13-04-07 00:07 |
|
Hej
e.c. har ret, for tegnene er rimelig tydelige. Du må se at få skiftet den harddisk. Forsøget med at få den til at køre, vil bare give tab af data, når den snart står endeligt af, og afhængig af hvor gammel din harddisk er, så vil du formentlig også opleve at pc'en vil køre mærkbart hurtigere med en ny disk. Hastighedsforøgelsen var ihvertfald markant, da jeg skiftede min harddisk efter den var begyndt at lyde sært og melde fejl.
Det er lettere at skifte harddisk på en bærbar end end stationær, for du kan formentlig skubbe den ud af kabinettet efter at have løsnet en skrue eller flyttet skydeknap. Dernæst skal du flytte rammen og stik-converteren fra din gamle til den nye harddisk, og så bare skyde disken på plads i pc'en. Det eneste der umiddelbart kan drille er de fabrikanter, der vælger at bruge skruer med en særlige 5-takket umbraco-agtig kærv. Det er dog alligevel lykkedes mig at få dem dem ud uden at skulle investere i special værktøj.
Når du har installeret din nye disk, så genetablerer du pc'en med dine Acer-disks, og sidst så køber du et USB/IDE-kabel, så du kan tilslutte din gamle hardisk som enhver anden USB-disk. Så har du mulighed for at redde dine gamle data.
Jeg har haft stor gavn at mit USB-/IDE-kabel i mange sammenhænge, og jeg købte det hos Nierle.de ( http://www.nierle3.com/s01.php?sid=PG001477447332348230527733234823&cur=dkr&sp=dk&ag=1&pp=aa&bnr=8124), men man kan sagtens købe det i Danmark ( http://www.edbpriser.dk/Products/Listprices.asp?ID=135484).
God fornøjelse
MichaelSP
| |
| Kommentar Fra : michaelsp |
Dato : 13-04-07 00:10 |
|
Hej igen
Kandu gjorde mine paranteser til en del af linksne, så du skal lige fjerne ).... fra dem, for at få de rette sider.
Mvh. MichaelSP
| |
|
Tak for jeres indlæg begge to. Jeg tror jeg vil følge jeres råd og opgive at få den til at køre med den gamle harddisk. Det kan godt være jeg vender tilbage med hensyn til selve udskiftningen, men jeg har indtil videre fundet noget, der lidt kunne ligne en manual, men alligevel ikke helt:
http://www.sendspace.com/file/bynpw1
Denne giver i hvert fald en ide om hvor man skal kigge efter disken, men ingen fremgangsmåde.
MichaelISP: Forstår jeg dig ret i at du siger harddisken i mange modeller kan "skydes" ud af kabinettet uden man behøver fjerne front- eller bagkabinet, men blot løsne en skrue eller to?
Mht. til data har jeg reddet, det der skal reddes, så problemstillingen er reduceret til hvorvidt computeren skal genoplives eller der skal investeres i nyt...
| |
| Kommentar Fra : michaelsp |
Dato : 14-04-07 07:12 |
|
Hej Niels
Ja. Jeg har aldrig oplevet bærbare, hvor du var nødt til at tage for- eller bagside af pc'en for at komme til harddisken. De har alle forskellige skuffer eller klapper.
Når du fjerner den gamle harddisk, så vær opmærksom på den lille converter, der sidder mellem harddisken og stikket, hvor den skydes ind i pc'en. Nogen gange sidder de så tæt på harddisken, at det virker som en oprindelig del af den. Af en eller anden årsag, så er der aldrig rigtig kommet en standard for dette stik, så mens harddisk producenterne godt kunne enes om at lave et mini-IDE stik, så er "modtager-stikket" forskellige på alle de bærbare, jeg nogensinde har set. Som eksempel har jeg pt. tre gamle Compaq, en Dell og en HP, som jeg går og sætter i stand, og ingen af dem har den samme converter - ikke engang de tre Compaq's. Det er et stort problem at skulle fremskaffe de rigtige convertere.
Lad dig ikke skræmme af dette. Du skal bare huske at få converteren af den gamle harddisk, før du smider den ud.
| |
| Kommentar Fra : Manse9933 |
Dato : 14-04-07 07:27 |
| | |
| Kommentar Fra : Manse9933 |
Dato : 14-04-07 07:27 |
| | |
|
Tak for linket. Det er dog desværre kun pdf-udgaven af de manualer, der fulgte med ved købet og viser ikke noget om harddiskens placering eller hvordan man kommer ind til den. Men jeg vil prøve at rode med den...
| |
| Kommentar Fra : e.c |
Dato : 15-04-07 19:27 |
|
nielsandersen kan du lægge et foto eller scannet billede af din comp, set fra undersiden.
Din harddisk kan sidde følgende steder:
Under tastaturet (mest gamle comp)
I siderne som frigøres af en lille knap/pal
I bunden under et låg som frigøres med en skyder som kan være låst af en lille skrue.
Harddiske i bærbare udtages ved at trække stikket fri og så løfte den op.
De fleste harddiske er monteret i en adapter så standard harddiske kan sættes i adapteren.
| |
| Kommentar Fra : Manse9933 |
Dato : 15-04-07 19:41 |
| | |
| Kommentar Fra : Manse9933 |
Dato : 15-04-07 19:46 |
| | |
| Kommentar Fra : e.c |
Dato : 15-04-07 20:00 |
|
Sådan sidder harddisken på min Compaq E500.
http://www.hirsenet.dk/harddisk.htm
(som tages ned når spørgsmålet er lukket)
Læg mærke til palen på låget til harddisken som ligger til højre
| |
|
Jeg har prøvet at tage et par snapshots. Kvaliteten er lidt svingende grundet lysforhold mm. Jeg har været vidt omkring (synes jeg i hvert fald selv) og troede først at min computer desværre var meget mere indviklet end mange af dem i beskriver. Men så gik der et lys op for mig (faktisk inspireret af nogle af de sider I har linket til, hvor harddisken nærmest kan trækkes ud vha en snor. Min harddisk kan trækkes ud ved at fjerne batteriet og hive i den lille plastik-"flap", som muligvis kan ses af følgende billede:
http://www.plan.aau.dk/~ntan04/billeder%20af%20min%20spand/P1000656.JPG
Flere billeder her (af bagsiden, forsiden uden tastatur mm.):
http://www.plan.aau.dk/~ntan04/billeder%20af%20min%20spand/
| |
|
Så er der også billeder af harddisken efter jeg fik den fisket ud:
http://www.plan.aau.dk/~ntan04/billeder%20af%20min%20spand/P1000661.JPG
Her har jeg skruet selves disken løs fra rammen/adapteren. Er det det øverste "stik", der hedder converteren og kan det afmonteres den gamle harddisk ved at løsne de to øverste skruer eller er det ikke noget man skal pille ved?
Du kan vel ikke komme i tanke om hvorhenne du har læst det med maksimumstørrelsen på disken i denne type computer, e.c? Evt et link. Den eksakte model er forøvrigt acer travelmate 243 lc.
Tusind tak for alle jeres svar og al jeres hjælp indtil videre.
| |
| Kommentar Fra : michaelsp |
Dato : 16-04-07 09:58 |
|
Hej Niels
Såvidt jeg kan se på billedet, så har du fjernet det, der fjernes kan, så du kan bare sætte en ny harddisk i rammen, og så skyde den på plads igen - formatere og installere.
Det ser ikke ud til, at der behøves en converter (eller adapter) på stikket til din harddisk. Så har man set det med - endelig en producent, prøver standardvejen i stedet for absolut at skulle være speciel. Så mangler vi bare de andre.
Billedet kan selvfølgelig drille, men du kan tage disken med til en butik, så du kan være sikker på, at dit gamle stik er standard, når du køber en ny.
Alternativt kan du lige vente til i aften, så jeg kan se på en af mine løse diske, om de har samme stik. Det er trods alt noget billigere at købe disk på nettet.
Mvh. MichaelSP
| |
| Kommentar Fra : michaelsp |
Dato : 16-04-07 18:24 |
|
Hej igen
Har netop sammenlignet billedet med en af mine disks, og det passer vist meget godt med standard.
Det er bare lidt uklart, om der er afstand i højre side før de sidste 4 pinde. Det er der på min standarddisk.
God fornøjelse med den nye disk
Venlig hilsen
MichaelSP
| |
|
Tak for checket. Der er også mellemrum på min, så jeg tror den skulle være godt nok. Der "mangler" en pin i 13. række fra venstre når disken vender som på billedet. Jeg ved ikke om det er standard, men toshiba-disken omtales stadig som en 44-pins i datasheets mm, selvom der jo reelt kun er 43 pins bortset fra de fire separate til højre, der (så vidt jeg har forstået) har med jumper-indstillinger at gøre. Og den nye disk jeg har bestilt er også en 44-pins, så jeg går ud fra det skulle passe...
| |
|
Hej alle!
Tusinde tak for alle jeres svar og al jeres hjælp. Jeg modtog den nye harddisk tidligere idag, så det var dejlig, hurtig ekspedition. Den passede perfekt og var lige til at skyde i i stedet for den defekte, hvorefter formatering mm. forløb lige som det skulle. Computerne kører rigtig godt nu, og det endte jo også med en opdatering til en ny, frisk harddisk med 5400 rpm i forhold til en gammel og slidt med 4200. Det er svært at bestemme, hvilket svar der skal accepteres, da der er flere elementer i flere forskellige svar, der har hjulpet mig meget gennem forløbet. Tusinde tak for hjælpen til jer alle, der har taget jer tid til at komme med forslag.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|