|
| Leveringsfrist v/køb af ny bil Fra : No1Here | Vist : 2256 gange 50 point Dato : 30-03-07 16:03 |
|
Hej.
Er der nogen der kender loven hvad angår køb af en ny bil- og der på slutsedlen ikke er angivet en leveringsdato?
Slutsedlen er underskrevet den. 12/01 og den mundtlige aftale var, at bilen ville blive leveret i uge 13 (vi har et vidne på den mundtlige aftale)
På slutsedlen står der under rubrikken LEVERING - Er leveringsdato ikke angivet, leveres køretøjet senest 30 dage efter slutsedlens dato (varevogne, lastvogne og busser dog 60 dage)
| |
| Kommentar Fra : taliskoko |
Dato : 30-03-07 16:35 |
|
Jamen, sælger kan jo selv vælge om han vil bruge det der står på slutsedlen"Er leveringsdato ikke angivet, leveres køretøjet senest 30 dage efter slutsedlens dato (varevogne, lastvogne og busser dog 60 dage)" eller det der er aftalt mundligt. Han har en lige dårlig sag, skulle man mene.
Hvordan med at annullere handlen??
| |
| Kommentar Fra : No1Here |
Dato : 30-03-07 17:42 |
|
Vi har netop ringet og meddelt, at sælger kan glemme handlen, men det mente han BESTEMT ikke var i orden, og talte om at vi er pligtige til at modtage bilen, men kunne ikke rigtig henvise til, hvor i slutsedlen det står, at han kan blive ved med at udsætte leveringen.
Han vil ikke anerkende, at den mundtlige aftale var senest i denne uge, og siger han af princip aldrig fastsætter en leveringsdato på biler med lang leveringstid, som vores. Det synes vi jo er lidt mærkeligt, da der så ingen grund er til, at der i de generelle betingelser er et punkt hvor sælger garderer sig mod forsinket levering på max 30 dage?????
Det er 77 dage siden slutsedlen blev underskrevet. Sælger nægter at have lavet en mundtlig aftale om absolut seneste levering, og vi ved snart hverken ud eller ind.
Vi er bare meget trætte af denne lade og arrogante sælger, og har allermest lyst til at annullere handlen, men vil selvfølgelig gerne være sikre på at vi har ret til at annullere købet.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 30-03-07 17:49 |
|
Hvad han i "princippet" "plejer at gøre" er sagen uvedkommende.....
Du har et stykke papir (underskrevet af begge parter) at køretøjet skal leveres SENEST 30 dage efter...
Så længere er den ikke...
Du kan til hver en tid aflyse handelen uanset om sælger er indforstået eller ej....
Har du allerede betalt et beløb, har du krav på hver en krone (medmindre andet står i kontrakten).
VIL sælger ikke tilbagebetale - så smider du ham (efter en skriftlig advarsel) direkte til advokat...
| |
| Kommentar Fra : taliskoko |
Dato : 30-03-07 17:59 |
| | |
| Accepteret svar Fra : taliskoko | Modtaget 50 point Dato : 30-03-07 18:00 |
|
LOL... Her er teksten:
Citat For sen levering af ny bil.
Hvad har man af rettigheder, når en bil ikke bliver leveret til den tid, som er anført i slutsedlen.
Der er tale om ca. 6 ugers forsinkelse.
Jeg har måttet aflyse en planlagt bilferie p.g.a. af den manglende bil..
Det skal dog nævnes, at leveringsdatoen i slutsedlen er anført som en ca. dato
SVAR:
Du kan benytte købelovens regler, når bilen ikke bliver leveret i rette tid, og det vil sige §§ 74 og 75, som lyder således:
§ 74. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid, og skyldes dette ikke køberen eller en omstændighed, som han bærer risikoen for, foreligger der forsinkelse.
Stk. 2. I tilfælde af forsinkelse kan køberen hæve købet, såfremt forsinkelsen er af væsentlig betydning for ham og sælgeren måtte forudsætte dette. Det samme gælder, hvis sælgeren ikke efter påkrav leverer salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist, som køberen har fastsat, eller, hvis der ikke er fastsat en sådan frist, inden rimelig tid.
§ 75. Har sælgeren på grundlag af et forbehold i aftalen udskudt leveringstiden, kan køberen hæve købet, hvis sælgeren ikke efter påkrav leverer salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist, som køberen har fastsat, eller, hvis der ikke er fastsat en sådan frist, inden rimelig tid.
Da leveringstidspunktet er angivet med et vist spillerum - "cirka" -, gør du klogt i at sende sælgeren et anbefalet brev, som du af bevismæssige grunde beholder en kopi af, og hvor du forlanger bilen leveret inden fx to uger. I modsat fald kan du fx forbeholde dig ret til at hæve købet. Du bør i brevet også tage forbehold om erstatning for dit tab som følge af forsinkelsen. Vi kan ikke på det foreliggende grundlag bedømme, om du eventuelt kan få en sådan erstaning.
Men ønsker du den pågældende bil, nytter det selvfølgelig ikke at hæve købet. I så fald kan du kun gøre én ting. Nemlig vente til forhandleren kan opfylde aftalen med dig og så samtidigt kræve ertatning for dit tab som følge af den forsinkede levering.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund |
| |
| Kommentar Fra : taliskoko |
Dato : 30-03-07 18:00 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|