---

Hej. Jeg står foran en størrere ombygning. Nyt tag samt total renovering af 1.sal. Huset er fra 1937.

Jeg har haft en tømmerer til at give et tilbud på taget, samt 3 kviste. Det indvendige regner jeg selv med at lave.

Taget skal være tegl. og alle spærene skal rettes op.

1)Hvad slags undertag skal man vælge - plader eller dug? Tømmeren vil bruge plader, da det der ikke er problemer med vindstøj og de ikke går i stykker. Lyder jo godt, men er der nogle ulemper.

2)I forbindelse med kvistene har bygningskonstruktøren tegnet 2 limtræsbjælker, der ligger ved hanebåndene. Tømmeren mener at dette ikke er nødvendigt, da der godt kan laves udveksling. Kvistene er 2 på ca. 1,5m og 1 på 4 meter. Bygningskonstruktøren mener at de begge har ret, men at limtræsbjælkerne er måden man gør det på idag. - Er der nogen der har nogle erfaringer med det.

---

Siden 2002 har jeg renoveret to førstesale. Den ene allene og den anden sammen med min søn.
Begge steder er der brugt plader, og jeg har ingen dårlige erfaringer.
En af fordelene ved plader er at man får et meget stærkt undertag, der kan stå åbent i lang tid uden at der sker hverken vind- eller vandskader.
På siderne af kvistene og ved gavlene, har jeg lukket med svejsepap.
Begge tagene ligger imellem andre huse.
Med hensyn til kvistene tror jeg at du ved de smalle kviste skal skal lade tømreren lav en udveksling og ved den brede lægge et stykke tømmer op. Det behøver ikke at være limtræ.
Det kan godt være at det er billigere at lægge et stykke tømmer også ved de smalle kviste for det er meget hurtigere end at lave udvekslinger hvis eller du kan få dem ind uden at lave for meget hul.
I 1980 var det meget på mode, her i byen, at lade spærene stå når man lavede brede kviste det har en vis dekorativ virkning.
Dengang lavede jeg to kviste, på ca. 4,5 m, på denne måde. Spærene er næsten ikke i vejen.

Bjørn

---

Jeg er ved at byggehus, hvor vi har valgt diffusionsåbent undertag.

Det løser et problem, nemlig at man må have isolering helt op til undertaget, og derved er sikker(?) på at du ikke får fugt problemer.

Men ellers er det meget sårbart da de klamphugggere der lage taget op lavede ca. 1000 hulder, som efterfølgende er lappet med tape.

Når du IKKE har adgang til dit undertag, er man meget sårbar overfor hulder i taget/undertaget.

Hvis jeg skulle lave det igen ville jeg nok vælge plader.

---

Tak for svaret BjornJ.

---

Tak for svaret. Bjornj. Du er jo erfaren så.

Jeg har lige et par yderligere spørgsmål.

Er der noget jeg specialt skal være opmærksom på evt. rækkefølge.

Jeg regner med at der indvendigt skal rettes spærene op og isoleres, dette giver desuden plads til mere isolering. Herefter skal gulvet rettes op. Skillerum sættes op. osv. Jeg spekulere om det er noget man med fordel kunne få tømmeren til, specielt rette spær indvendigt og rette gulvet, eller er det lige til at gå til.?

---

Er der noget jeg specialt skal være opmærksom på evt. rækkefølge.

Jeg forstår ikke helt spørgsmålet.
Men i det sidste hus, min søns, lagde vi isoleringen, 150 mm, på forskallingen.
Så lagde vi gråt gulvafdækningspapier hen over isoleringen, for så kan det ikke trække ned i isoleringen. Oven på gulvpappet lade vi 5 cm lister for at skabe ventilationsrum.
Oven på de 5 cm lister lagede vi pladerne, du skal selvfølgelig begyde nedefra. Så vit jeg huske skal der være 10 cm overlæg. Man kan få særlige bøjler, men det brugtvi ikke.
Du skal sørge for at pladerne altid vertikalt er samlet over et spær, fo de synker lidt imelle spærene.
Oven på spær og plader lade vi vertikale lister på ca 2 cm og oven på dem lægtede vi til tegl.
Indvendig isolerede vi med 50 mm imellem lægter, hvorpå vi satte gibs.
Vi rette flugtene op, men ikke så loftet blev vandret. Huset er over 200 år gammel, og har sat sig meget.
Bjælkelaget imellem etagerne er mins 15 cm skævt.

Jeg regner med at der indvendigt skal rettes spærene op og isoleres, dette giver desuden plads til mere isolering. Herefter skal gulvet rettes op. Skillerum sættes op. osv. Jeg spekulere om det er noget man med fordel kunne få tømmeren til, specielt rette spær indvendigt og rette gulvet, eller er det lige til at gå til.?
Som sagt opgav vi at rette op til vandtet, men i de rum i stueetagen hvor der klinkekulve har vi rettet op til vandret.
Du kan selvfølgelig godt få tømreren til at rette op, men dadet er ret tidskrævende kommer det jo til at koste.
Det, og at der hele tiden skal tages stilling til hvor meget skævhed men vil akcepterer, gør at jeg nok ville gøre det selv.

Bjørn

---

Huntonit (masonitundertage) anviser 70 mm ventilation. Så er der stadig 50 mm på trods af 20 mm nedbøjning mellem spærene. Huntonit er godkendt til ikke-ventileret konstruktion, men det stiller fanatiske krav til dampspæreren - også omkring hanebånd, skorsten, skunkstolper og tagfod, så det kan da være det er en god ide at lave et ventileret undertag. Mon ikke et hus fra 1937 kan rettes fuldstændig op?

---

klemme2006 har sikkert ret i at der er klogt at lave lidt ekstra højde på ventilationsrummet.

Bjørn

---

Så har jeg lige haft 2 andre tømrer til at give tilbud. De mener begge at der skal bruges dug.

Den ene mente heller ikke at det var nødvendigt at rette spærerne op. Men at hanebåndene skulle forstærkes, da han ville ligge 2 limtræsbjælker op. Så det er jo lidt svært at blive klog på. Så nu venter jeg på tilbudene.

Ivørigt kan alle 3 begynde indenfor 1 måned, der er vist lidt stille for tømrerne for tiden.

Mit største problem bliver vist at få fat i en murer til at lave 4 huller til vindeuer og en terrassedør.

Peter

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.