/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Skilsmisser / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Skilsmisser
#NavnPoint
ans 1320
dova 1110
Nordsted1 1088
Rellom 1076
piaskov 640
Teil 560
Benjamin... 500
viskinge 470
Fnollerpi.. 370
10  pifo 320
er der nogen, der kan hjælpe?
Fra : svet
Vist : 2582 gange
200 point
Dato : 19-03-07 10:13

Jeg er en udenlandsk kvinde. Har været gift med en dansker i knap 13 år, har fået 2 børn sammen med ham, og så blev jeg skilt for ca 4 år siden.

Vi har begge forældremyndighed, men børnene bor hos mig. Jeg har en ok job med ok løn, men er nødt til at knokle for det. Udover børn har jeg også økonomisk ansvar for mine forældre, som bor i fattigdom i mit hjemland.

Fra min eks-mand får jeg det minimale børnebidrag samt børnepenge fra kommunen - det minimum, som man kan få, når man er single og har en rimelig indtægt.

I år skal min ældste søn konfirmeres, og min eks-mand, hans nye kone og deres familier har sagt til min søn, at hvis han ikke bliver konfirmeret, så får han ingen gaver. På denne baggrund har min søn taget beslutning om at blive konfirmeret, og selv om jeg har dårlig smag i munden, kan jeg ikke bebrejde ham for det.

Derfor har jeg også besluttet at fejre ham og holde en lille fest, hvor begge mine børn vil naturligvis deltage + min mor (som kommer på besøg, og hvis rejse jeg selv skal finansiere) + min lillesøster, som også bor i Danmark + én af min søn's gode venner. Alt i alt er vi 6 mennesker. Fra faderens side vil der derimod komme 25 mennesker (det er også min søn's ønske, da det er jo dem, der har lovet ham store gaver). Men nu siger min eks-mand, at jeg skal dække halvdelen af omkostninger for denne fest. Han har heller ingen planer om at deltage i køb af konfirmandtøj (og slet ikke at tale om udgifter for min mor's rejse til Danmark). Alternativt blev der også foreslået, at jeg kunne søge om konfirmationsbidrag, som skal returneres til min eks-mand.

Jeg kan forestille mig, at der burde findes nogen regler, og jeg antager, at reglerne laves på en så objektiv som mulig baggrund af rimeligheds grænser. Derfor vil jeg bede jer om at forklare mig, hvad har jeg og min eks-mand ret og pligt til i forbindelse med denne konfirmation.

På forhånd mange tak for hjælpen.



 
 
Kommentar
Fra : Olesen-50


Dato : 19-03-07 10:33


Sikken en sød og betænksom x-mand du har

Prøv at ringe til kommunen, de kan fortælle dig helt præcist hvad du har ret til.

Jeg mener bestemt ikke din x-mand skal have sit bidrag retur. Det er bestemt heller ikke rimeligt at du skal sponsorer til alle hans gæster, men til gengæld vil det heller ikke være rigtigtigt, at din x ska lbetale for din mors flybillet.

Rigtig god fest

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 19-03-07 10:56

det er sørgeligt når forældre ikke kan enes om de store begivenheder for deres fælles barn/børn

uvilkårligt er der mulighed for at du kan søge hjælp hos statsamtet - men det er ikke meget du opnår under normale omstændigheder.
Kirkens menighedspleje kan også hjælpe med mindre legater/tilskud til konfirmationen. Disse muligheder er dog ikke beregnet på store fester osv - men det er og bliver hjælp på de vilkår der nu engang er sat i den forbindelse.

du skriver at
Citat
Men nu siger min eks-mand, at jeg skal dække halvdelen af omkostninger for denne fest


Det vil jeg på en måde finde rimeligt i forhold til at han faktisk kan slippe uhyre billigt fra det ved overhovedet ikke at betale mere end det lille tilskud der ville blive pålagt gennem amt o.lign. I er dog to og dermed er omkostningerne halveret for jer begge.

konfirmationstøj behøver ikke koste en formue for dig så det må vel egentlig være et af de mindre problemer.

Festen vil ingen myndigheder eller kirke egentlig tage hensyn til da det er selve den kirkelige handling hjælpen er baseret på - plus et minimum mere. Din mors rejse hertil vil desværre for dig og din søn være dit eget problem økonomisk.

Rigtig mange skilsmisse forældre ryge ud i kæmpe økonomiske problemer lige hvad sådan noget her angår - netop pga stor fest - store gaver osv - der er lige nu vist ikke meget at gøre udover at gøre dit bedste.

Det her er ikke til meget hjælp men blot tjahhh - sådan er det desværre for mange

et lille arrigt pip herfra om min personlige mening - så handler konfirmation ikke om gaver og dyre fester men en bekræftelse på dåb !

Håber du klarer det trods alt så held og lykke med et hele herfra


Kommentar
Fra : paperboy


Dato : 19-03-07 11:08

Du får dine børnepenge, og du har også ret til et konfirmationsbidrag. Så skal du altså selv betale for festen, det virker som du vil ha i pose og sæk. Derrudover er vi mange, der som dig må knokle for at tjene nogen penge.
Så gi du din søn, den fest han vil huske resten af livet.

Kommentar
Fra : svet


Dato : 19-03-07 11:30

Paperboy, vil du uddybe venligst, hvordan jeg "vil ha i pose og sæk"? Og hvad er det helt præcis, der har fået dig til at skrive det?

Kommentar
Fra : pabloj


Dato : 19-03-07 11:38

Konfirmationsbidraget fra faderen er på knap 3000 kr.
Det skal ikke betales tilbage.

Jes

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 19-03-07 12:06

Konfirmationsbidraget (det ansøger du om via Amtet) andrager så vidt huskes 3 x normalbidraget. Det skal du naturlig søge om.

Mht festen er det mest retfærdige (og normale) at dele omkostningerne efter hvor mange man har med. Er der nogen begge parter ønsker at se "tæller" man dem med begge steder!

Altså hvis i bliver 8, ex'en 25. To af dem er gengangere, så deler man omkostningen som henholdsvis 8/33 og 25/33 uanet at der faktuelt deltager 31.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 19-03-07 12:07

Omkostningerne omkring din familie er din mand uvedkommende.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 19-03-07 12:10

http://kandu.dk/userhist.aspx?uid=181462 ikke pænt bare at annullere fornuftige og gode svar. Hvorfor ikke acceptere dem??

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 19-03-07 12:18

http://www.statsamt.dk/site.asp?p=709 her er lovteksten. Ævlet om han vil have pengene igen er et ønske om at begå skattesnyd!

Kommentar
Fra : svet


Dato : 19-03-07 12:28

mente heller ikke, at jeg annullerede nogle svar - vil se på det igen

Kommentar
Fra : svet


Dato : 19-03-07 12:38

mener heller ikke, at min families udgifter vedkommer min ex, men det er heller ikke helt rimeligt, at han mener, at hans families udgifter vedkommer mig.... Men da det fremlægges således, at det vedkommer mig, da det vil glæde min søn, vil jeg da også helst finde den løsning, som vil glæde alle, og først og fremmest min søn! Så det nemmeste nok i denne situation er at betale for hans del af familie, men beholde konfirmationsbidrag for at købe konfirmandtøjet. Synes blot, at det er lidt urimeligt og strammer også lidt økonomisk. Kunne jo også godt tænke mig at give min søn en gave.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 19-03-07 12:47

Se mit indlæg fra 12.06

I min verden skal han betale konfirmationstillægget.
Holder i fælles fest, deler man efter antal deltagere man har med.



Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-03-07 12:57

Citat
I år skal min ældste søn konfirmeres, og min eks-mand, hans nye kone og deres familier har sagt til min søn, at hvis han ikke bliver konfirmeret, så får han ingen gaver. På denne baggrund har min søn taget beslutning om at blive konfirmeret, og selv om jeg har dårlig smag i munden, kan jeg ikke bebrejde ham for det.


En konfirmation kommer da ikke an på gaver, men hvad man tror på. Din søn foretrækker så gaver, og det har du sagt ja til.

Du kan søge om konfirmationsbidrag og beholde det til de udgifter du har i forbindelse med konfirmationen. Din mand kan trække konfirmationsbidraget fra i skat, men hvis han så vil have det udbetalt, så er det skattesnyd.

Har du undersøgt om du er berettiget til mere end det børnebidrag, som du får på nuværende tidspunkt. Det kræver så en henvendelse til Amtet.

Hverken kommune eller Amt kan tage beslutning om hvad hver især skal betale. Det er op til de enkelte forældre at komme overens om den fest.

Men er det kun for at få gaver, din søn vil konfirmeres? så er du vel inforstået med det.

Begge mine drenge blev "nonfirmeret" Det var deres ønske og det blev accepteret. De havde også deltaget i konfirmationsforberedelsen.




Kommentar
Fra : e.c


Dato : 19-03-07 16:36

Kan du ikke bare bruge nogle af de mange penge du har til overs.
Citat
Jeg er enlig mor, som bor alene med 2 børn i en lejelejlighed. Jeg har ca 100.000 DKK, som jeg godt kunne tænke mig at bruge på en mere fornuftig måde end bare have dem stående på en ganske almindelig bankkonto
.


Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-03-07 17:44

Jeg tror de penge er brugt på en lejlighed i Bulgarien , men det har jo ikke noget med konfirmationen at gøre.

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 19-03-07 19:51

Nåe ja - men det var også bare et forslag.

Kommentar
Fra : svet


Dato : 19-03-07 21:02

Jeg er imponeret over, hvor godt man er informeret her! Flot! .... Tja ... specielt fordi I mener, at det vedkommer sagen.... Så kan jeg nok bedømme intelligensniveauet på de mennesker, som giver svarene her. Tak for jeres følsomme og faglige deltagelse og tak for hjælpen! Haha I'm impressed!


Kommentar
Fra : svet


Dato : 19-03-07 21:03

synes faktisk, at dette skal publiceres!

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 19-03-07 21:14

Nu er dette jo et forum, og ikke en speciel tjenesteydelse.
Men det ser da pussigt ud at du har problemer med at anbringe 100000 kr.
http://www.kandu.dk/Spg59182.aspx
som du i øvrigt anullerer.
Og nu har du har svært ved at lave en konfirmation for dit barn.

Publicere....................ja og husk så det hele.



Kommentar
Fra : paperboy


Dato : 19-03-07 21:15

Sry Svet men du hælder vand ud af ørene, og du vil så have flere penge af din mand end dem han betaler i forvejen. Som jeg skrev tidligere til dig, vil jeg foreslå dig, at du giver din søn en fest som han vil mindes med glæde resten af livet. Så kan du passende bruge nogen af de 100.000 du har på kontoen

Jeg vil vove den påstand, at du vil kunne lave en kanon dag for din søn for omkring 9000 kr alt incl og med det bidrag din mand skal betale, så får du altså ikke mange udgifter på det.


Jeg kender ikke jeres familieforhold, jeg kan kun bedømme ud fra det du beskriver, og fra dine tidligere indlæg her på kandu. Jeg beklager, at jeg ikke er i stand til at give dig den medynk, du søger.

Hvis der ellers noget du ønsker publiceret, så må du endelig sige til.

Kommentar
Fra : paperboy


Dato : 19-03-07 21:16

ps... har du brug for gode ideer eller hjælp / indput til festen står jeg gerne til rådighed

Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-03-07 21:16

svet

Brugerne er ikke informeret her mere end du selv har skrevet i tidligere spørgsmål, så imponeret, det skal du ikke være..

Hvis et spørgsmål lukkes eller annulleres, så er der stadig mulighed for at kunne læse det.

Man skal bare søge på din "profil"

Men for din søns skyld vil jeg da håbe at han får en god dag med mange gaver. Det er jo det han har valgt.

Jeg mener stadig at en konfirmation ikke skal komme an på gaver (dyre gaver) Hvis man vil konfirmeres, så skal det være på grund af sin tro og ikke gaver.



Kommentar
Fra : paperboy


Dato : 19-03-07 21:22

Derudover forstår jeg godt din mand, at hvis han skal betale ½delen af festen, som er mere end det han pr lov er sat til at skulle betale.Så kan du da ikke også bede om konfirmationsbidraget, så derfor vil det være fair du giver ham det tilbage ( så får han da også lidt ud af det, sry til de moralske vogtere på kandu , )

Men hvis du forventede jeg/eller andre mente din mand skal betale halvdelen af den fest, samt de ca. 3000 i konfirmationsbidrag, så må du tro om.

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 19-03-07 21:22

Ind i mellem har jeg en fornemmelse af, at kandubrugerne bliver testet af journalister.
Den fornemmelse har jeg nu.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-03-07 21:23

http://www.kandu.dk/userprofile.aspx?uid=181462

Der kan man læse hvad du har stillet af spørgsmål og deltaget i.

Du kan gøre det samme med alle brugere på kandu.

Kommentar
Fra : svet


Dato : 19-03-07 21:29

Takker for de sidste ret morsomme råd!
Ja, jeg har haft en idé om at leje et privat jetfly og flyve til Rom sammen med mine to sønner, spise frokost, shoppe, se teater/koncert og vende hjem inden blå mandag . Mener I så at jeg skal tage min ex med og hans nye kone? måske skal jeg også betale hustrubidrag? hahahaha I er virkelig morsomme... undskyld, må jeg spørge, om det er det mandfolk, der skriver disse råd til mig?



Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-03-07 21:33

paperboy

Tænk dig nu lige om. Manden tjener da penge på at udbetale konfirmationsbidraget og få det tilbage. Og hvad har svet så fået ud af at få det udbetalt. Udgifter !!!!!

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 19-03-07 21:36

Jeg ved ikke om det er mandfolk, men nogen er af hankøn.

Kommentar
Fra : Knete


Dato : 19-03-07 21:37

Citat
synes faktisk, at dette skal publiceres!


Så anbefaler jeg at du gør det i din drengs konfirmations sang. Så kan han ved selvsyn se hvor lidt du egentlig har lyst til at fejre ham,,,,

Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-03-07 21:40

Jeg kan ikke råde dig, det kan myndighederne heller ikke.

Det er op til fraskilte forældre, hvordan en konfirmation skal holdes.

Du kan kun søge konfirmationsbidraget.

Om der kommer 8 eller 32 til konfirmationen, blander myndighederne sig ikke i.

Kommentar
Fra : svet


Dato : 19-03-07 21:58

1. Jeg har på fornemmelse, at jeg er meget dårlig til at skrive dansk eller I er dårlige til at læse dansk. Da jeg er en udlænding, må det være det første.
Mit spm gik egentlig ikke ud på, om jeg skal give en god oplevelse for min søn'
(det skal jeg nok sørge for, og der er ingen der skal være i tvivl!!!!), men om hvilke ret/pligter min ex og jeg havde i denne forbindelse.
..... Mener stadigvæk ikke, at det er min pligt (hverken juridisk eller moralsk!!!!) at betale for min ex's 25 slægtninger - vil sgu hellere give disse penge til min søn.
2. fatter ikke, hvodan mine indslag fra 2005 kan vedkomme denne sag.... Og hvis man er delikat/diplomatisk/intelligent nok, så burde man heller ikke blande dem ind i en sag 2007, som oven i købet er af HELT anden konsistens, vel?

Kommentar
Fra : svet


Dato : 19-03-07 22:06

Der deltager flere nationer i dette forum om min konfirmationssag! Jeg er ikke nærig! Jeg elsker fester og VIL fejre min søn og vil nok give ham de 100.000, som I har læst om, i gave. Bare rolig! Men jeg vil ikke betale for gæster, som jeg ikke synes om, og som selv burde tjene penge til at betale for sig selv.
Det interessante for mig er at få fat i så mange objektive holdninger, som muligt. Så lige nu kører dette forum i DK, Tjekkiet, UK, Rusland, Hviderusland, Dubai og Ukraine. Danske holdninger må jeg nok sige er helt vildt unikke .... eller er det min dårlige måde at udtrykke mig på dansk Anyway tak! Jeg er blevet klogere

Kommentar
Fra : svet


Dato : 19-03-07 22:35

Knete! Ja! Du har ret! Jeg printer alt dettee her forum ud + det andre - altså fra de andre lande, som jeg har omtalt her! Min dreng skal vide, hvordan forskellige nationer formår at løse den samme problemstilling.

Kommentar
Fra : Knete


Dato : 19-03-07 22:38

Det er ikke dit danske skriftsprog, men din attitude der er mig imod. Er der noget i hvertfald jeg står af over for, så er det din snak om RET.

Søger du konfirmationsbidraget,som er 3 X normalbidraget, så har du ikke RET til mere.Din ex mand kan så læne sig tilbage og lade dig om resten af udgifterne til festen. Du skriver han er villig til at betale ½ delen af gildet,men bliver samtidig smålig og begynder at skule til, hvilke familemedlemmer der hører til hvor, og om DU overhovedet bryder dig om dem.

Din ex mands familie er DIN søns familie, uanset om du kan lide dem eller ej.

hvis du vil have festen på dine præmisser, så søger du da bare det skide konfirmationsbidrag. Du kan så nøjes med at Invitere DIN familie,og din søn går glip af en fest der ellers kunne have været en fornøjelse, hvis ikke hans mor havde gået så meget op i hvad festen koster,og hvor lidt hun bryder sig om familien på faderens side.



Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-03-07 22:44

Citat
1. Jeg har på fornemmelse, at jeg er meget dårlig til at skrive dansk eller I er dårlige til at læse dansk. Da jeg er en udlænding, må det være det første.
Mit spm gik egentlig ikke ud på, om jeg skal give en god oplevelse for min søn'
(det skal jeg nok sørge for, og der er ingen der skal være i tvivl!!!!), men om hvilke ret/pligter min ex og jeg havde i denne forbindelse.
..... Mener stadigvæk ikke, at det er min pligt (hverken juridisk eller moralsk!!!!) at betale for min ex's 25 slægtninger - vil sgu hellere give disse penge til min søn.



Juridisk kan du ikke komme nogen vegne. Hvis du ønsker at holde en konfirmation for din søn, sammen med sønnens far/familie. Så er der kun dig og faderen, der kan kan aftale økonomien i forbindelse med festen.

Hverken kommune, amt eller andre myndigheder vil kunne blande sig. Det er op til dig og sønnens far, hvordan udgifterne skal fordeles.

Du kan som tidligere nævnt søge konfirmationsbidrag. Det bidrag kan du så bruge til en del af udgifterne i forbindelse med konfirmationen.

Citat
Danske holdninger må jeg nok sige er helt vildt unikke ....


Er du ikke bosat i Danmark, så er det jo de regler, du skal/kan rette dig efter.

Citat
Bare rolig! Men jeg vil ikke betale for gæster, som jeg ikke synes om, og som selv burde tjene penge til at betale for sig selv.


Så bliver det jo svært, hvis du ikke kan blive enig med din eks. mand.



Kommentar
Fra : svet


Dato : 19-03-07 22:44

Mener du, Knete, at jeg skal afholde en fest for min søn og betale for min ex mand's familie for at gøre min søn glad? Altså... jeg er lidt af en blondine og, undskyld, men har brug for at få det skåret ud i pap.

Kommentar
Fra : svet


Dato : 19-03-07 22:52

Ans! Dine svar er nok de mest fornuftige og objektve. Din sidste indslag:
Ja, jeg bor i DK og retter meg efter de danske love, MEN ikke altid efter de danske generelle holdninger - og mener også, at Danmark har rigtig godt af at få "frisk luft" en gang imellem, hvis du forstår, hvad jeg mener.

[CITAT][/Så bliver det jo svært, hvis du ikke kan blive enig med din eks. mand.
CITAT]

NEMLIG! Det er det eneste årsag, at jeg har skrevet hertil

Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-03-07 22:53

Citat
Du har ret! Jeg printer alt dettee her forum ud + det andre - altså fra de andre lande, som jeg har omtalt her! Min dreng skal vide, hvordan forskellige nationer formår at løse den samme problemstilling.


Og hvilken glæde skulle din søn så have i at læse det.

Det eneste han kan få ud af det, det er at hans mor har skrevet i øst og vest.

I Danmark er du kun berettiget til konfirmationsbidraget, hvis du søger det.
Er det så svært at forstå. Hvis du og din eks. mand ikke kan blive enige om udgifterne til konfirmationen, så blander myndighederne sig ikke.


Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-03-07 23:00

Med hensyn til danske holdninger. Så er der mange fraskilte, der har været mere uenige, end du og din eks. mand er på nuværende tidspunkt, hvor sønnen skal konfirmeres

Kommentar
Fra : svet


Dato : 19-03-07 23:10

Ans! Det tyder alligevel på, at jeg har udtrykt mig misvisende.
Jeg mangler ikke penge!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Det drejer jo sig om helt andre aspekter. Hvorfor bliver man ved med at snakke om pemge her i dette forum??????
Har næsten lyst til at betale til alle deltagere en tudse for at glemme alt om pengene og snakke om moral. Jeg har forstået om amtet, kommunen, bidraget,... som min ex har bedt om at få retur.... det er fint nok... det er jo blot penge!!!!!
Hvad kan min søn få ud af dette forum?!?!?!!? En masse! Set i relation til andre forumer og set i relation til, at han får en af de bedste konfirmationer... så vil jeg nok mene, at han vil få - lige som jeg - en god lærestreg - og bliver klogere på livet At jeg skriver i øst og vest ... tja.. du har ret - det gør jeg. Men kom så og fortæl ham, at han skulle have valgt en anden mor!


Kommentar
Fra : paperboy


Dato : 19-03-07 23:14

Citat
jeg er lidt af en blondine og, undskyld, men har brug for at få det skåret ud i pap.


Ja men mon ikke din hårbund er brun

Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-03-07 23:26

Det har ikke noget med en lærestreg at gøre.
Reglerne er bare sådan i Danmark.
Du kan søge konfirmationsbidrag og få det udbetalt.
Hvor mange eller få, der kommer til konfirmationen blander myndighederne sig ikke i. Det må forældrene selv klare.
Man/jeg/brugerne kan så være uenige i hvordan den omtalte konfirmation bliver afholdt/betalt, men du kan ikke bruge det til noget.
Vi kan være enige eller uenige, men lov er det ikke.

Kommentar
Fra : Knete


Dato : 19-03-07 23:28

Citat
]Mener du, Knete, at jeg skal afholde en fest for min søn og betale for [B]min ex mand's familie[/B] for at gøre min søn glad?


Ja det mener jeg. Jeg er så træt af at høre og læse,at man ikke kan samarbejde som forældre. Bare fordi man ikke længere bor sammen, skal alt mistænkeliggøres og vanskeliggøres, og alt hvad den anden forælder gør,er forkert. Hvad blev der af den kærlighed, som vel på et eller andet tidspunkt fandtes?

Kom ud over jeres egne følelser,og vis, at det er hensynet til drengen som gælder. En hver konfirmant ønsker sig en god fest,,, og sku ikke en to-takters middelmådighed. Vis at i elsker ham, og ikke hænger jer i om der kommer flere gæster fra faderens side, end fra moderens.



Kommentar
Fra : Knete


Dato : 19-03-07 23:36


Citat
Mener du, Knete, at jeg skal afholde en fest for min søn og betale for min ex mand's familie for at gøre min søn glad?


Du skal jo ikke betale mere end det halve. Din ex mand betaler den resterende halvdel. og prøv nu at betragte din ex's familie som DIN SØNS FAMILIE.

Accepteret svar
Fra : Ysseven

Modtaget 200 point
Dato : 20-03-07 01:15

Jeg er lidt forvirret over de mange indlæg - delvis med gamle oplysninger... Men jeg har en mening alligevel:

Jeg læser både, at der skal knokles for pengene og at der er (har været?) noget på kistebunden.

Jeg ville forelægge barnet en valgmulighed: Fest for ca. 20 gæster og en "ordentlig" gave eller fest med familie efter faderens mening og tilsvarende mindre gave. Jeg går ud fra, at han er gammel nok til at kunne forholde sig til det.

På den måde kan han vælge, om hans gave skal laves om til mad til gæster eller ej. Og er han overhovedet interesseret i at have hele den store familie med...?

Hvis hans mor-familie derimod kommer langvejs fra, så ser han nok ikke dem så tit som sin far-familie, og dermed er valget måske lettere?

Og uanset hvad, så er vores baggrunde for at svare meget forskellige, og ingen af os kender hele historien bag. Så tag ikke forslagene for mere end det.

Men jeg forstår godt dine grundlæggende tanke!



Godkendelse af svar
Fra : svet


Dato : 20-03-07 08:25

Tak for svaret Ysseven.
P.S.... har aldrig haft noget på kistebund

Kommentar
Fra : and_uden_tand


Dato : 20-03-07 11:53

Citat
Jeg er ikke nærig! Jeg elsker fester og VIL fejre min søn og vil nok give ham de 100.000, som I har læst om, i gave


Så er du jo fyldt med løgn

Citat
P.S.... har aldrig haft noget på kistebund


Bare du selv kan finde ud af det.

Kommentar
Fra : and_uden_tand


Dato : 20-03-07 11:55

Knete

Måske du skulle overveje at flytte hjem igen, måske dine landsmænd forstår dig bedre

Du glemmer din søn har kun EN familie, men du er beregnede, og tænker desværre i kr og øre.

Kommentar
Fra : paperboy


Dato : 20-03-07 23:00

Citat
Jeg er enlig mor, som bor alene med 2 børn i en lejelejlighed. Jeg har ca 100.000 DKK, som jeg godt kunne tænke mig at bruge på en mere fornuftig måde end bare have dem stående på en ganske almindelig bankkonto.



Citat
P.S.... har aldrig haft noget på kistebund



Svet to af dine kommentar.......hvilken en passer igrunden ??





Kommentar
Fra : and_uden_tand


Dato : 21-03-07 11:36

Jeg bringer hermed en STOR undskyldning til knete, for jeg skrev hans nick i indlæg 11.55. Det er ganske enkelt en fejl og er IKKE myntet på knete. Det er en tyrkfejl. jeg skrev knete.

Kommentar
Fra : Knete


Dato : 21-03-07 11:41



helt i orden And,,,,,

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste