Til orientering (men det er stadigvæk ikke "listen")
SAE Systemet
Følgende numre forekommer for motorolier:
0W, 5W, 10W, 15W, 20W, 25W, 20, 30, 40, 50 og 60 (W=winter)
Følgende numre forekommer for gearolier:
75W, 80W, 85W, 90, 140 og 250 (W=winter)
Jo højere tal desto tykkere olie.
API Systemet
American Petroleum Institute har udarbejdet et klassifikationssystem, der angiver de motortyper og driftsforhold, hvortil olierne anbefales. Systemet bygger på stigende kvalitet i bogstavskoden SA for benzinmotorer og CA for dieselmotorer, og går meget langt tilbage i tiden.
Klassifikationen SD blev introduceret i 1968, SE i 1972, SF i 1980 og SG i 1989. Den mest almindelig forekomne anbefaling til motorcykler er API SG, der er en anbefaling til person- og visse lastbiler underlagt garantikravene fra motorfabrikanterne for 1988-modellerne !
Set ud fra et teknisk synspunkt er det vanskeligt at forklare, hvorfor der stadigvæk arbejdes med API SG specifikationen, da den principielt ikke har meget med motorcykler at gøre. Anvendes en motorolie (personbilsolie) med højere API-specifikation eksempelvis SH eller SJ på en motorcykel, er der risiko for problemer med koblingen.
Generelt set er det Castrol’s holdning at anbefale vore MC-produkter, da baseolier og additivpakker i disse olier er nutidige og specielt udviklet til denne driftsform. Dermed sikres en problemfri drift.