|
| Sikringerne springer (kraft) Fra : alunde | Vist : 4378 gange 20 point Dato : 12-02-07 15:36 |
|
Hej.
Jeg har et problem som jeg har svært ved at finde årsagen til. Indtil for nylig har der ikke været problemer, men for et par dage siden var der gået én ud af tre 16A sikringer til kraft, mens opvaskemaskine kørte. Opvaskemaskinen blev afbrudt ved dette. Sikringen blev skiftet, og opvaskemaskinen kørte til ende...
men så sprang en anden sikring i kraftgruppen - uden at det påvirkede opvaskemaskinen, som jeg er ret sikker på kun kører på én fase. Dette påvirkede 2 af 4 kogeplader på et nyere BOSCH komfur. Siden er 2 af sikringerne sprunget et par gange på skift. En aften skiftede jeg sikringerne, og alt virkede uden problemer - indtil næste morgen hvor 2 sikringer sprang samtidig med et brag - uden at der var nogen af apparaterne i gang, hvilket jeg ikke forstår!
Vi har en BOSCH opvaskemaskine (ca. 8-9 år gl.), som jeg er ret sikker på kører med 230 V (én fase fra kraft), en vaskemaskine af ukendt årgang (men ca. 10 år, er mit gæt) - også 230 V fra kraft, og et nyere BOSCH komfur (ca. 4-5 år gl.) på 380 V.
Der er tale om en lejlighed fra 1986, med sikringsboks og HFI relæ i lejligheden. Der har aldrig tidligere været problemer med at have vaskemaskine, opvaskemaskine og ovn kørende samtidig.
Er ny på Kandu, og håber at jeg har givet tilstrækkelige oplysninger. Håber der findes en løsning på dette.
| |
| Accepteret svar Fra : Brunders | Modtaget 30 point Dato : 12-02-07 15:59 |
|
Hej.
Når sikringerne er sprunget så mange gange uden påviselig grund skal du kontakte en el-installatør.Fejlen kan ligge i den faste installation. Når sikringerne springer er der en grund til det, hvis fejlen ikke bliver rettet er der stor risiko for brand hvis man bare bliver ved med at skifte sikringerne. Så ring efter en el-installatør hurtigst muligt.
Mvh, Brunders
| |
| Kommentar Fra : berpox |
Dato : 12-02-07 16:08 |
|
Sikringerne springer jo som regel når der bruges for meget strøm (mere end 16A, 13A eller 10A alt afhængig af hvilke sikringer du har siddende.)
Hvis du sætter for små sikringer i en installation beregnet for 16A så vil sikringerne let springe.
Derimod må du ALDRIG sætte større sikringer i, end installationen er beregnet til (=brandfare)
Hvis du har checket at alle sikringer har den korrekte størrelse, så skal du kontakte en installatør med det samme.
| |
| Kommentar Fra : Caam2 |
Dato : 12-02-07 17:09 |
|
Måske har du fået husdyr...
Mus eller rotter er måske på spil...
| |
| Kommentar Fra : Caam2 |
Dato : 12-02-07 17:25 |
|
Lugter langt væk af kabel fejl...
Hvad med vand eller fugt ?
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 12-02-07 17:36 |
|
Hvis sikringer springer må det være til købmanden efter øl, som en gammel bekendt altid sagde.
Hvis sikringer brænder over uden belastning, og så endda med et brag har du kortslutning i installationen. det kan udvikle sig ved "tracking" hvis der kommer fugt ind et sted hvor isoleringen ikke er god.
Du må have en elektriker til atundersøge installationen. Bedst med et stødspændingsapparat. Hvis han ikike har sådan et vil han sikkert forklare at det er en forkert måde, og at det er meget bedre at Megge. I så fald skal du skifte elektrikker. Stødspændingsapparatet er fagligt krævende at bruge, men det er godt til at finde den slags fejl.
| |
| Kommentar Fra : berpox |
Dato : 13-02-07 09:41 |
|
HFI slår fra hvis der løber en fejlstrøm - altså at der kan løbe strøm "ved siden af" til f.eks. vandrør, en person eller andet....således at der populært sagt ikke kommer det samme antal elektroner tilbage gennem nullederen som der sendes ud gennem faserne.
Ved en kortslutning løber der al den strøm der overhovedet kan (der er jo ingen modstand) - og så er det sikringen brænder over.
| |
|
>Transor<
Jeg formoder at du med et stødspændingsapparat mener en højspændingstester?
Jeg vil gerne som autoriseret el-installatør (som tilsyneladende ikke kan anbefales) høre lidt mere om fordelene ved at bruge et stødspændingsapparat, til at finde en fejl i den faste installation, især hvis du lige vil sammenholde dette med kravene til en fast installation jf. SB afsnit 6!
Nu vi er igang - har du så hørt om de der nymoderne installationstestere og hvad mon det er for noget moderne bras
MVH
Michael
Aut. El-installatør
| |
| Godkendelse af svar Fra : alunde |
Dato : 16-02-07 08:20 |
|
Tak for svaret Brunders.
Så har jeg lige haft besøg af elektrikeren, der hurtigt fandt fejlen i samledåsen hvor opvaskemaskinen er tilsluttet. (jeg havde selvfølgelig ikke selv kigget i denne...)
Det viste sig at samlinger m.m. var helt smeltet sammen, og bagvæggen i køkkenskabet havde da også fået "kulør" efter dette.
Den med brandfaren kunne altså tyde på at være reel nok, og det var også en god idé at kontakte en elektriker
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|