WEB: Her er 10 web-steder, der virkelig kan bruges til noget
Annonce
I denne artikel:
www.biblioteksvagten.dk
www.kandu.dk
www.hunde-info.dk
da.wikipedia.org
www.madpakkeservice.dk
www.metacritic.com
www.fotokritik.dk
www.howstuffworks.com
www.gratisting.dk
Internet har virkelig noget for enhver - uanset alder, interesser og sprogkundskaber. Den enorme bredde er nettets styrke - men også dets svaghed. For når vi stilles over for sådan et brusende informa- tions-hav, er det naturligt at resignere - og holde sig til en håndfuld websider, man kender i forvejen.
Det er et ubærligt spild, og derfor præsenterer vi her en bunke websteder, de fleste kan have nytte af. Vi styrer bevidst uden om de mest oplagte steder som Google, Krak, Netdoktor, Eksperten, Edbpriser og andre uundværlige websider, som de fleste efterhånden må formodes at kende. Hvis du kender flere nyttige - men oversete - websteder, så mail dem til os, så vi kan dele dem med andre her på siden.
www.biblioteksvagten.dk
"Spørg om alt mellem himmel og jord", står der - og det passer. Der sidder levende bibliotekarer i den anden ende, som finder svaret og sender eller mailer det til dig. Du kan spørge via email - eller endda chatte direkte, hvis det haster. Og det koster ikke mere, end hvad du allerede har betalt i skat.
www.kandu.dk
Her kan du også få svar på det meste - ikke fra bibliotekarer, men fra almindelige brugere. Du skal registrere dig først med en gyldig email-adresse, men de gode råd er gratis, og det er let at finde rundt i emnerne. Har du mere obskure spørgsmål, og kan du stille dem på engelsk, så se også:
www.allexperts.com.
www.hunde-info.dk
Der findes et utal af websteder for folk med særlige interesser, men her har vi altså valgt menneskets bedste ven. Hunde-info rummer en enorm samling af artikler og henvisninger til andre sider - og er samtidig et godt eksempel på, at en god og nyttig side ikke behøver et fancy design.
da.wikipedia.org
Dette leksikon er enestående, fordi det skrives af brugerne selv. Den frie adgang betyder naturligvis, at visse oplysninger bør dobbelt-tjekkes. Men det gør også læsningen mere fornøjelig og uforudsigelig. En guldgrube af vildt-voksende viden.
Tjek også den internationale udgave på:
www.wikipedia.com.
www.madpakkeservice.dk
Mange forældre hader at smøre madpakker, og resultatet bliver ofte derefter. Her er Forbrugernes Hus og Kræftens Bekæmpelse gået sammen om at levere opskrifter på sunde og lækre mad-pakker.
Hvis du melder dig til, vil du hver fredag modtage en mail med forslag til den kommende uges madpakker.
www.metacritic.com
Før du køber eller lejer film, musik og spil, kan du læse anmeldelserne her. Du får en samlet indgang til tusindvis af titler, som hver er udstyret med en middel-karakter - baseret på samtlige anmeldelser. Film-elskere må heller ikke snyde sig selv for:
www.imdb.com. Og er du mere til litteratur, er der danske boganmeldelser på:
www.bogrummet.dk.
www.fotokritik.dk
Hvis det digitale kamera skal bruges til mere end tilfældige snapshots fra ferier og fødselsdage, så kan denne side være lærerig. Danske amatør-fotografer fremviser og kommenterer hinandens billeder. Den generelle kvalitet er dog en tand højere på det amerikanske:
www.dpchallenge. com, hvor der også er et større konkurrence-element.
www.howstuffworks.com
Hvis man skal reparere noget, må man først vide, hvordan det fungerer (når det fungerer). Og er man bare en smule teknisk interesseret, vil man fascineres over de illustrerede artikler om alt fra jetmotorer til brystproteser. En endnu større og mere praktisk orienteret artikel-samling kan findes på:
www.about.com.
www.gratisting.dk
Mange firmaer tilbyder gratis vareprøver, og med denne side kan du skovle ind med et minimum af besvær. I skrivende stund er her f.eks. en gratis børnebog, baby-udstyr, kattemad og demo-spil til PlayStation 2, som du kan få tilsendt uden at betale så meget som et frimærke.
Siden er samtidig en nem genvej til et væld af konkurrencer.