PAS PÅ MED TELEFONEN
Okay, det startede faktisk temmelig enkelt, jeg ville ringe til min gode ven Ole Olsen og tastede hans nummer. Røret blev taget og jeg sagde:
"Goddag, mit navn er Hans-Jørgen Petersen og jeg vil gerne tale med Ole Olsen".
Bang... røret blev knaldet på.
Jeg måbede.. der er vel grænser for hvor uhøflig man kan være.
Efter at have sammenlignet numrene med adressebogen kunne jeg konstatere, at jeg blot havde valgt eet ciffer forkert.
Ergo ringede jeg igen til det forkerte nummer og ventede til ignoranten i den anden tog røret og skreg så højt jeg kunne:
" Dit RØVHUL!"... og knaldede røret på.
Bagefter havde jeg det virkelig meget bedre med mig selv.
Jeg tog sedlen og skrev RØVHUL efter nummeret og lagde den i skuffen.
Fremover hver gang jeg havde det skidt eller var irriteret, ringede jeg til røvhullet.. skreg ned i røret og knaldede det på.
En stor følelse!
Ved udgangen af året indførte teleselskaberne nummervisning. Jeg var temmelig chokeret for hvordan skulle jeg nu ringe til røvhullet og samtidigt være anonym?
Jeg tænkte og tænkte... ringede igen til røvhullet og sagde:
"Goddag. Jeg ringer fra Tele Danmark, kender De til det nye nummervisningssystem?"
Røvhullet svarede nej og jeg skreg ned i røret: "... fordi du er et RØVHUL!", og dermed var min lille verden igen på plads.
En dejlig solskinsdag kørte jeg ind til byen for at handle lidt. Der var næsten ingen ledige parkeringspladser.
Jeg så en kvinde som brugte uhyggelig lang tid på at bakke ud fra en parkeringsbås; men jeg besluttede mig for at vente i den tro, at jeg så fik en plads.
Pludselig kom en sort BMW drønende og snuppede pladsen lige for næsen af mig.
Jeg steg ud af bilen og fortalte føreren, at det var MIN plads. Han ignorerede mig bare og skred. Sådan et røvhul!
Men så, så jeg et skilt i hans bagrude, han ville sælge bilen. Til min glæde havde han skrevet telefonnummer, navn og adresse på sedlen. Nu havde jeg to røvhuller jeg kunne ringe til.
En kostelig joke, men efter et stykke tid var det ikke mere så sjovt og jeg besluttede mig for at prøve noget andet.
Jeg ringede til røvhul 1 og skreg RØVHUL ned i røret, men denne gang lagde jeg ikke på.
Han sagde: "Lad venligst være med den slags opkald".
Jeg svarede: " Næh."
Han sagde: "Hvor bor De?"
Jeg svarede: " Jeg bor på Gustav Wieds Allé og hedder Leo Hansen. Min sorte BMW står parkeret foran døren."
Røvhullet sagde: "Jamen begynd du bare at løbe min fine ven, jeg er der lige om lidt."
Så ringede jeg til røvhul 2 - skreg ned i røret og ventede igen.
Leo Hansen sagde: "Idiot, hvem er du? Stop nu det lort!"
Jeg svarede, at vi snart ville lære hinanden at kende, for jeg ville komme forbi og smadre hans BMW.
"Fedt", svarede han "så kan jeg jo passende smadre dit grimme fjæs".
"Det ser jeg frem til", svarede jeg.
Så ringede jeg til politiet og sagde, at mit navn var Leo Hansen og at jeg boede på Gustav Wieds Allé. At min bøsseven truede mig og allerede stod foran døren for at slå mig ihjel.
Så kørte jeg til Gustav Wieds Allé og så, hvordan de to røvhuller tævede løs på hinanden indtil politiet kom og arresterede dem begge.
Det var det fedeste øjeblik i mit liv!
Og hvad kan man så lære af det?
Jo... vær altid venlig i telefonen, snup ikke en andens parkeringsplads og skriv aldrig, aldrig, ALDRIG dit
telefonnummer på en seddel i bagruden.
Så kan intet faktisk gå galt...
|