/ Forside/ Teknologi / Telekommunikation / Mobil-Telefoni / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mobil-Telefoni
#NavnPoint
Klaudi 20830
refi 17101
Nordsted1 13879
o.v.n. 13756
Kortoverv.. 9673
thyfoon 6564
Ghettofam.. 6087
rotw 5524
katekismus 5124
10  g_h 4281
Tips & Tricks til Mobilos - Big FAQ
Squanto har modtaget 30 point for dette tip
Fra : Squanto
Vist : 850 gange

Dato : 21-06-01 21:55

Tips & tricks:
Jeg har over en længere periode samlet diverse oplysninger sammen, fra nyhedsgrupper og hjemmesider, som handler om nokia telefoner, og alle mulighederne med sådan en. Jeg har samlet de mest efterlyste informationer lige her.

Nokia: Datakabel
3210: Datakabel FBus
3210: Datakabel MBu
s3210: Ekstra spil
Dual SIM
IMEI nummer
KoderKontrast, ændring af   Sikkerhedskode
SIM-kort
SIM-lås
SMS
SMS som email
SMS til fax
Vibrator

Nokia: Datakabel:
Et datakabel til en 3210/3310/8210 mm. har 2 forskellige protokoller FBus og MBus. Kablet kommer som regel med både FBus og MBus i et enkelt kabel, og skal tilsluttes i PCens seriel-port som der for det meste er com1 eller com2. For at koble kablet til skal man have bag-coveret af, der sidder så 6 små runde "guld" kontaktpunkter i højre side af telefonen, lige ved siden af batteriet, her skal kablet kobles til. Der findes et stort udbud af programmer der kan rode rundt i din telefon, nogle mer eller mindre farlige, da de kan ødelægge softwaren i din telefon. Brug kun programmer som du ved er sikre.
Jeg anbefaler at du køber dit kabel hos: http://www.mobiltricks.dk/ som er meget billige med deres produkter.

3210: Datakabel FBus:
FBUS har separat TX/Rx forbindelse med en max. hastighed på 115 kbit/s. (fuld dupleks).
Hvad kan man bruge FBus til?
- Ændre logoer/billedbeskeder.
- Ændre ringetoner.
- Ændre i telefonbogen.
- Redigere og afsende SMS-beskeder.

3210: Datakabel MBus:
MBUS er en bi-direkt bus med max. hastighed på 9400 bit/s. (semi dupleks).
Hvad kan man bruge MBus til?
- Fjerne operatør lås (sim lås)
- Aktiver Netmonitor
- Ændre EEPROM indstillingerne (ikke anbefalet)

3210: Ekstra spil:
Ekstra Spil på 3210 med SW V5.31 og V5.36(virker 100% med disse SW versioner). Spillene hedder: LOGIC og REACT.
Logic: er et spil hvor man skal finde en bestemt kombination ud af nogle forskellige symboler, lidt lissom MasterMind.
React: er en reaktions spil hvor man skal ramme nogle bestemte symboler og undgå at ramme kaktusser.
Hvordan gør man:
1. Download PCLOCAL (Brug www.google.com til at finde det)
2. Få fat på et Data kabel
3. Forbind 3210'eren til PC'en
4. Tænd telefonen
5. Kør PCLOCAL (kør det i MS-DOS, ellers er det ikke sikkert at det virker under Windows)
6. Find "Product Profiles" menuen (under "SW functions")
7. find den følgende linje: 1D Product Profile bit 29.....(1/0) : 0
8. Ændre "nullet" (0) til et ettal (1) (tryk på ENTER)
9. Tryk F2 (Save to EEPROM)
10. Luk pclocal, sluk for telefonen, fjern kablet.
Og værsgo: 2 ekstra spil.

Dual SIM:
Dual SIM er en metode for at benytte to forskellige sim-kort i en telefon på samme tid. Man kan skifte imellem de to kort ved at slukke og tænde telefonen igen.
Dual SIM Batteri: Det er et batteri hvor der sidder den dobbelte holder på selve batteriet og har en forbindelse ned til den originale holder. Men en ret dårlig metode da batteriet er blevet mindre for at få plads til den dobbelte holder, derved mindre standby tid.
Dual Sim Cover: Her sidder den dobbelte holder på indersiden af coveret og har en forbindelse ned til den original holder, en bedre metode da man så godt kan beholde den originale batteri og bibeholde den samme standbytid.
Begge

NOTE: Du kan kun bruge et sim-kort af gangen, telefonen skal slukkes og tændes for at skifte imellem de to sim-kort. Man kan også kun bruge et operatørlogo af gangen, da logoer ikke bliver laget på kortet men på telefonen.

IMEI nummer:
IMEI står for: International Mobile Equipment Identifier. Det er et Unikt nummer på enhver mobiltelefon.
Da IMEI er et unikt nummer sammenkoblet med en bestemt mobiltelefon, så kan man bruge det til at blokere eller aktivere telefonen fra et bestemt netværk.
Hver gang man foretager sig et opkald, vil IMEI nummeret blive sendt med, så hvis der ikke er foretager nogle blokeringer til det nummer vil opkaldet bliver ekspederet. Men er telefonen rapporteret "stjålen" vil IMEI nummeret afslører det og telefonen vil bliver blokeret. De fleste selskaber har en "Black liste" over stjålne telefoner. Derfor er det også en god ide allerede nu at skrive dit IMEI nummer ned, i tilfælde af din telefon bliver stjålet og det skal meldes til både politiet og dit teleselskab.

IMEI nummeret kan for det meste findes under batteriet.
Man kan taste:*#06# for at se IMEI nummeret på de fleste telefoner.
IMEI nummeret
ABCDEFGHIJKLMNX er delt op i 4 grupper:
ABCDEF   GH   IJKLMN   X
ABCDEF er: "Type Approval Code" (TAC), AB identificerer fabrikanten - Nokia er: 35, 44 , 49, CDEF identificerer telefon modellen. (3210 er 889x)   GH er fabrikantens slut samlings kode   IJKLMN er telefonens seriel nummer   X er en plads som er til overs, normalt sat til "0"

Koder:
*#06#   Check af IMEI (seriel nummeret)
*#0000#   Ser hvilken software version, udgivelses datoen og produkt typen.
#3370#   Enhanced Full Rate Codec (EFR) aktiveres.
#3370*   Enhanced Full Rate Codec (EFR) deaktiveres.
#4720#   Half Rate Codec aktiveres.
#4720*   Half Rate Codec deaktiveres.
   Enhanced Full Rate vil give dig meget bedre lys kvalitet når du aktivere det, det er dog aktiveret som standard. Half Rate giver dig ringere lyd kvalitet, men giver dig op til 30% længere taletid på en batteriopladning.
*#746025625#   Sim clock allowed status.
*#92702689#   Vil åbne en ekstra menu med 6 forskellige muligheder (service menu)1) viser seriel nummeret.2) viser hvornår telefonen er lavet mmåå.3) viser hvornår telefonen er købt mmåå. (er ikke altid sat til en bestemt dato, man har kun et forsøg)4) viser hvor mange gange telefonen har været repareret.5) her kan man overfører alle bruger data, hvis man har det rigtige udstyr.6) viser hvor meget telefonen har været brugt. (total samtaletid)
#pw+1234567890+1#   Låser udbyder-låsen op med koden 1234567890
#pw+1234567890+2#   Låser netværks-låsen op med koden 1234567890
#pw+1234567890+3#   Låser udbyder-lås nr.2 op med koden 1234567890
#pw+1234567890+4#   LåserSIMkort-låsenop med koden 1234567890
   De følgende koder viser hvis din telefon er låst: +1, +2, +3, +4, refererer til 4 forskellige låse på 3210`eren. 1234567890 skal så udskiftes med den kode man får fra sin netværksudbyder for at kunne åbne telefonen, 1234567890 er altså ikke den rigtige kode, så hvis du prøver at bruge det vil telefonen komme med en advarsel hvis den aktuelle kode er låst. Advarsel: da 1234567890 ikke er den rigtige kode, kan du kun bruge koden et hvis antal gange inden telefonen låser helt(3-5 gange). Brug * for at få "p" og "w" bogstaverne.

Ændring af kontrasten:
Der er nogle "unlock" programmer der ændre på kontrasten i telefonen ved en fejl dette er dog en smal sag at rette, her kommer instruktionerne : du skal bruge PCLOCAL til at ændre kontrasten. gå til "Memory Functions" - "Product Profile bit Setting" man sætter så bits'ne i binær rækkefølge dvs. at bit 25 er det dobbelte af bit 24 og bit 26 er det dobbelte af bit 25 osv.
bit 24 = 1
bit 25 = 2
bit 26 = 4
bit 27 = 8
bit 28 = 16
Eksempel :
Ved at sætte bit 28 til 1 og bit 24-27 to 0 så vil LCD kontrast blive = 16.

Sikkerhedskoden:
Sikkerheds koden [5 tal] - Standard kode er: 12345. Kan bruges til at låse telefonen til et sim-kort. Man kan sætte telefonen til at spørge om sikkerheds kode hver gang der kommer et nyt sim-kort i (kan huske op til 5 kort tilbage), derved kan man bruge den til en tyverisikring.

SIM-kortet:
SIM er forkortelse for: Subscriber Identity Module.
Der er 2 forskellige størrelser, det ene er på størrelse men et dankort mens det andet er noget mindre, ca. på størrelse med et frimærke. Begge kort indeholder det samme elektroniske kredsløb. Der også forskel på gamle og nye sim-kort, de gamle kort bruger en anden spænding (volt) end de nye, det påvirker telefonen på den måde at hvis man sætter et gammelt kort i en ny telefon, så kan man ikke ringe op til den pågældende telefon. SIM-kortet er egentligt den personlige hjerne af telefonen (det er en micro-processor), alle personlige data`er bliver lagret på SIM-kortet, dvs. telefonnumre, pinkode og operatør-udbyder indstillinger. Det betyder at man kan skifte telefon uden at skrive alle telefonnumrene ind igen (så længe telefonen er kompatibel med operatøren, eller ikke er låst) desuden kan man ringe og modtage opkald med det samme telefonnummer man altid har haft.

SIM-låsen:
Når man køber en ny mobiltelefon er den som regel låst, dvs. at telefonen kan kun bruges til et bestemt selskab (TeleDanmark, Sonofon, Mobilix, Telia osv.). F.eks.: Du køber en telefon med Telia abbonement, så får du telefonen gratis (eller meget billig) og du skal betale en månedlig afgift i mindst 6 måneder, hvor abonnomentet er uopsigeligt. Telefonen virker kun til Telia og intet andet selskab vil kunne bruge den, da det vil blive afvist. På den måde får Telia sine penge igen i løbet af de 6 måneder. Dog skal teleselskabet give dig koden til at låse telefonen op, hvis du betaler 500 kr. (dansk lovgivning)
Men der er også en anden mulighed for at fjerne sim-låsen ved hjælp af et datakabel og et "unlock" program. dog undtaget 3210 SW V5.31 og V5.36 som kræver en speciel metode.

SMS:
SMS står for: Short Message Service, det er en service som understøttes af de fleste GSM mobiltelefoner. Det kan bruges til at sende små korte(160 tegn) beskeder til og fra GSM telefoner.

SMS som email:
SMS-besked til en E-mail adresse:
Start SMS-beskeden med E-mail adressen, lav et mellemrum og skriv nummeret til din netudbyders SMS-central.
Vil du sende en E-mail til os, skal du starte SMS-beskeden med: "tronik@tronik.dk (space) tekst". Send beskeden til nummer 200 (TeleDanmark).
F.eks. "name@host.dk her skal du så skrive din tekst", tryk send, skriv 200 og afsend.

SMS/operartør numre:
Sonofon:      40900093   
TeleDanmark:   200
Telmore: 200
Telia:      1010
Mobilix:      999
E-mail til en GSM-telefon:
I E-mailprogrammets modtagerfelt skriver du modtagerens mobilnummer, efterfulgt af "adressen" på din netudbyders SMS-service. Skriv teksten (højst 160 karakterer) i "Emne" linien i mailprogrammet.
Vil du sende en E-mail til mig, skal "adressen" i modtagerfeltet se sådan ud: "mailto:xxxxxxxx@sms.tdm.dk?Subject=Skriv din besked her!"

E-mail/SMS service:
Sonofon:      mobilnummer@note.sonofon.dk
TeleDanmark:   mobilnummer@sms.tdm.dk
Telmore: mobilnummer@sms.tdm.dk
Telia:       mobilnummer@gsm1800.telia.dk
Mobilix:      mobilnummer@sms.mobilix.dk

SMS til fax:
Er du kunde hos TeleDanmark, kan du sende SMS-beskeder til en dansk telefax. Start beskeden med *fax# efterfulgt af et mellemrum efterfulgt af teksten. Beskeden sendes til telefaxens nummer.
F.eks. skriv "*fax# her skriver du beskeden" , Send beskeden til nummer 45838093.

Vibrator:
Europæiske 3210's har ikke indbygget vibrator-motor, men de kan dog monteres ret nemt, til en rimelig pris.
For instruktion til installation af vibrator kit under 3210 (tjek http://www.mobiltricks.dk)- Vibrator. Her er en god forklaring med billeder.
hent PCLocal eller NSE Vibra Activator nettet, to gode programmer til aktivering at vibratorens ekstra menu.




 
 
Bedømmelse

Fra : 2mmy


Dato : 22-06-01 00:20



Bedømmelse

Fra : gandalf


Dato : 22-06-01 13:49



Bedømmelse

Fra : gandalf


Dato : 22-06-01 14:56



Bedømmelse

Fra : gandalf


Dato : 21-06-01 22:38



Bedømmelse

Fra : gandalf


Dato : 22-06-01 09:44



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste