Fuji Xerox, der producerer printenheden til EPL-9000, oplyser, at der ved udskrivning af store printopgaver kan opstå så kraftig varme i mekanismen, der skubber de printede sider ud af printeren, at der i værste fald kan opstå brand.
Selv om det er ekstremt usandsynligt, at det forekommer (indtil nu er der kun rapporteret om et enkelt tilfælde blandt de over 150.000 installerede printere), vil vi gøre, hvad der står i vor magt for at fjerne denne potentielle fare, da vore kunders sikkerhed er af afgørende betydning for os.
Alle, der har en EPL-9000, bedes derfor kontakte os øjeblikkeligt på følgende telefonnummer:
80 88 11 27
med henblik på en gratis udskiftning på stedet af den defekte del.
Indtil printeren er blevet repareret, anbefaler vi kraftigt, at brugerne slukker for printeren, når den ikke anvendes (f.eks. om natten og i weekender).
Kilde:
http://www.epson.dk/technical/epl9000.htm