Fundet på nettet.. sådan torturede og henrettede du morder i 1700 tallet...Struense storhed og fald.....
"hjul og stejle", der under enevældet var straffelovens strengeste straf. Hele retsplejen og straffesystemet var dengang styret af den enevældige konge. Små forseelser blev straffet med udstilling til offentlig spot og spe, hvor synderen blev sat i gabestokken, så publikum kunne spytte på - eller le af vedkommende. Mindre tyverier og prostitution blev straffet ved at offeret blev pisket og jaget æreløs ud af byen. Offentlig ydmygelse indgik således som en fast bestanddel i de fleste straffe. Mord, større tyverier og landforræderi kunne koste livet, og henrettelser foregik ved offentlig hængning eller halshugning. I grove tilfælde blev det afhuggede hoved til afskrækkelse gennemboret med et sværd og sat på pæl, mens resten af kroppen blev lagt på hjul og stejle, dvs. at den radbrækkede eller parterede krop blev flettet ind i et hjul, der blev placeret på toppen af en stang.
Historiens mest berømte idømmelse af hjul og stejle gik ud over Johan Frederik Struense, der var livlæge for Christian den 7. Da kongen var sindssyg erobrede Struense med tiden mere og mere magt, og efterhånden var befalinger udstedt af Struense gyldige, som var de udstedt af kongen selv. Struense fik dog med tiden mange fjender. Dels var der en hvis misstemning omkring hans tilbøjelighed til at fornægte det danske sprog og udstede alle ordre på tysk. Desuden beskyldes Struense for at være en gudsfornægter med ryggesløse grundsætninger som det hed sig. Mest fordi han indførte en mængde hidtil ukendte adspredelser og forlystelser som overdådige fester og baller, koncerter, maskerader, optog, og væddeløb. Franske og italienske skuespil hørte til dagens orden, sågar hasardspil tillod han, og søndage og helligaftener benyttedes endog hertil.
Det hele gik dog ikke op i fest. Struense er kendt for at have gennemført mange reformer. Han afskaffede f.eks. politiets tilladelse til anvendelse af såkaldt eksamination med tamp og kat, for at aftvinge en tilståelse, og han indførte lige ret for ægte og uægte børn. Struense indførte også trykkefriheden uden krav om forfatterens eller trykkerens navn. Det viste sig dog hurtigt at være en fejl. Smædebreve og -viser blev udgivet i stort tal - mange om Struense, og den nyvundne frihed måtte indskrænkes igen.
Flere af ovennævnte ændringer vandt nok et almindeligt bifald, men den offentlige mening misbilligede i høj grad de ændringer, der efter datidens tænkemåde syntes at undergrave agtelsen for kirken og moralen. Hertil hørte, at flere overflødige helligdage som tredje Juledag og tredje påskedag blev afskaffet (Selv i dag ville en politiker vel slippe dårligt fra at begynde at nedlægge helligdage) og at Københavns porte blev åbnet såvel under gudstjenesten som om Natten. Der var mange flere forhold, der gav Struense fjender. Ikke mindst det forhold at han ikke kunne holde fingrene fra dronningen.
Rygtestrømmen og forargelsen tog til, og med de mange reformer voksede fjendtligheden og oprørstrangen mod Struense uophørligt. I starten viser det sig ved demonstrationer, men Struense mister omgivelsernes respekt da han afskediger garden og vil overføre soldaterne til andre regimenter (så er man også selv ude om det).
I. januar 1772 indledes en sammensværgelse, der blandt andet gik ud på at beskylde Struense for at ville myrde kongen. På kupdeltagernes foranledning blev Struense arresteret og ført direkte til fængselscellerne i Kastellet, hvor han senere blev udsat for forhør mens han fortsat sad i jern og lænker. Det lykkedes ikke at føre bevis for, at Struense arbejdede med planer om mord på den danske konge, men han anklages i stedet for majestætsfornærmelse, ved at have tilranet sig kongens myndighed, og for at have handlet imod kongens ønske. Desuden anklages han yderligere for sit forhold til dronningen. Struense blev dømt til døden, og den kendsgerning at han ofte selv har talt for afskaffelse af dødsstraffen kom ham ikke til gode ved den lejlighed. Dommen lyder på hjul og stejle, og var formuleret som følgende uddrag:
"...skal den højre hånd af ham levende afhugges og dernæst hans hoved; hans krop parteres og lægges på hjul og stejle, men hovedet med hånden sættes på en stage".
Henrettelsen fandt sted den 28. april 1772 på østre Fælled udenfor København, med hele byen som publikum.
Senta
|