Når man som jeg, er blevet trukket ved næsen gennem det sociale system, bliver man efterhånden helt god til love og paragraffer. Og når så ens sagsbehandler på kommunen ikke kender "forretningsgangen" for ansøgninger om spec. indretning af bil - ja så ligger sagen et par måneder på kommunen uden at blive sendt videre til amtet, der jo er den myndighed der uddeler bevillinger i den form for sager. Da jeg så langt om længe fik brev fra amtet ang. ansøgningen, blev det mig samtidig meddelt at der var en ekspeditionstid på ca. 2 mdr. fra brevets dato. En måned senere fik jeg brev fra kommunen - amtet manglede nogle oplysninger, og jeg skulle jo lige være klar over at hvis denne særindretning af min bus blev bevilliget, var der ingen rigtig invalidebil til mig, hvis dette blev aktuelt indenfor de næste 6 år. SÅ VAR DET LIGE min "film" knækkede !!!! Så i stedet for at give kommunen de ønskede oplysninger - som de så først skulle til at sende videre til amtet - tog jeg direkte ind på amtsgården og talte med den herre, der havde underskrevet føromtalte brev. Han fik de oplysninger, han skulle bruge og vi fik en vældig god snak om særindretninger og invalidebiler, om forskellen på hjælpemidler o.s.v. og jeg fik min beviling med posten 2 dage senere. Så indimellem kan det godt betale sig at tale direkte med den myndighed, der ved besked og træffer beslutningerne, i stedet for at rende panden mod en mur hos en sagsbehandler, der ikke kender lovgivningen godt nok.
Dorte
|