hej- jeg lavede ged i den i mit spørgsmål omkring ramsløg- og der var ikke meget gang i den alligevel, - så det blev annuleret. For at gøre en lang historie kort- så var dette opskriften til sidst i mit spørgsmål :
Bagt laks på bund af forårsløg og rød peber.
Med ris, urte, svampe blanding.
Inspiration fra politiken søndag den 1. maj 2011. Ændret i forhold til egen smag og køleskabets indhold.
Indkøb:2 personer
2 laksefileter
½ bakke svampe
2 røde snack peber
1 bundt forårsløg
Ramsløg(ca. 14 blade)
½ courgette eller en babycorgette.
1½ dl. Basmati ris
Tortillapandekager
Olivenolie
1 øko. Citron
Salt og peber, og en lille smule chilisauce.
Tilbehør- tortillapandekager, som deles i 2, foldes til en trekant og ristes på en pande eller i ovn.
Risen sættes over og koger efter anvisning
Laksen forberedes i et ovnfast fad. Fadet smørres med olivenolie. Laksestykkerne gnides reven skal af citron, lidt olie, salt og peber.
Rød peber og forårsløg, skæres i 1 cm tykke skiver, som lægges omkring laksen.
Fadet stilles til side.
Svampene skæres i tern, courgette i tern, som ristes på en pande, til slut vendes hakket ramsløg i blandingen. Panden stilles til side.
Laksen bages i ovn ca. 12 min på 200 grader og der afsluttes med grill i ca. 2 min.
Når laksen griller blandes ris med svampe,courgette blandingen. Serveres i fad for sig.
og i aften står den på pasta med bacon og courgetter i tern, med salat toppet med tomat og ramsløg vendt i olie og eddike.