Måske slægtsforskere kan få nytte af dette site
http://www.politietsregisterblade.dk/
Dette website indeholder en digital version af Københavns politis registerblade, som blev ført fra 1890-1923. Registerbladene er den første centrale personregistrering af hele befolkningen i København, og er en forløber for Folkeregistret. Der findes i alt 1,2 millioner registerblade.
Politietsregisterblade.dk bliver drevet af Københavns Stadsarkiv. Formålet med sitet er for det første at stille politiets registerblade til rådighed for slægsforskere og andre, som har interesse i at søge efter personer, der levede i København i den pågældende periode. For det er andet er formålet gennem inddragelse af interesserede brugere at registrere oplysningerne på registerbladene, så de i fremtiden vil være tilgængelige i digital form.
De mange registerblade bliver løbende gjort tilgængelige på sitet. Omkring hver anden måned vil en ny politistations registerblade eller svarende til cirka 100.000 blade blive tilgængeliggjort