Mit hjem er min borg! Det tror mange villaejere, men ikke desto mindre har indbrudstallene været stigende i årets første halvdel, hvor antallet af indbrud i private hjem steg med næsten 20 pct.
I alt blev der anmeldt 16.627 indbrud i det første halvår.
Derfor lancerer Det Kriminalpræventive Råd og Forsikring & Pension nu hjemmesiden stopindbrud.dk.
På hjemmesiden får du gode råd om, hvordan du kan sikre din bolig mod indbrud. Klik dig rundt på hjemmesiden og find din vej til en mere sikker bolig. Prøv at se dit hus eller din lejlighed med tyvens øjne.
Test din bolig!
Vil man have en hurtig vurdering af, om boligen er sikret forsvarligt, kan man på stopindbrud.dk teste sin bolig på få minutter. Testen resulterer i en samlet risikovurdering og en række anbefalinger til, hvordan man kan sikre sin bolig yderligere. Testen viser, at boligen ikke er sikrere end det svageste punkt.
Stop tyven med enkle midler
Indbrudssikring handler om at gøre livet så besværligt for tyven som muligt.
http://www.stopindbrud.dk/