Hejsa,
Jeg havde et gevældigt problem igår med en .docx attachment som jeg gerne ville læse, men når jeg gemte den på disk fra webmailen, blev den til en .zip fil
Når denne .zip blev åbnet fik jeg en folder med hele .xml strukturen bag dokumentet og kunne ikke læse selve det oprindelige dokument. Jeg fik god assistance fra Klaudi og Refi, men ikke løsningen. Den fik jeg først senere på dagen af en kollega, og da andre på mit møde havde haft samme problem - tænkte jeg at der sikker også var andre her på sitet som havde oplevet samme så her er løsningen:
Problemet opstår når et Word 2007 .docx (eller excel, PP for den sags skyld) sendes via mail attachment bliver det gemt som en .zip fil ved at vælge "gem på disk". Og når denne .zip åbnes - vil de bagvedliggende .xml filer blive fremkaldt. Hvorfor - vides ikke !
Men løsningen er at omdøbe .zip filen mens den ligger på eks. skrivebordet, til sit oprindelige format - eks. fra Vigtig.zip til Vigtig.docx (eller samme med excel og PP) og vupti .... problemet løst og word åbner fint dokumentet igen
Det er altså mailprogrammet som i forsendelsen skaber dette problem.
Bluesky