|
| virus gemmer sig i tekst ! miritdk har modtaget 20 point for dette tip Fra : miritdk | Vist : 775 gange
Dato : 17-08-07 10:53 |
|
Citat Computerworld News Service: Selvom e-post, der indeholder virus og trojanske heste, ikke er nye, er de seneste versioner sværere at opdage for almindelige antivirus– og antispamprogrammer.
Ifølge Dave Green, teknisk direktør hos Avinti, består den nye vanskelighed i, at mange falske e-mail anvender almindelig tekst i sine meddelelser, som ikke bliver scannet og grundigt undersøgt af antivirus– og antispamprogrammer.
E-mailene indeholder ikke indsatte links eller vedhæftede filer, modtageren kan klikke på og dermed få en virus, men mange mail-klienter, konverterer automatisk teksten til et klikbart link, når en webadresse bliver genkendt i teksten.
"Det virker som om, de har gjort det for at komme uden om de analyser, antivirus– og antispamprogrammer foretager for at bekæmpe angrebene," siger Dave Green.
"De har åbenbart fundet ud af, at de kan få succes med at få vira igennem ved at undlade at formatere det som en HTML-meddelelse," fortsætter Dave Green.
Et klik er nok
Ifølge Dave Green er det eneste, modtageren skal gøre for at udløse virusen, at klikke på linket, der er genereret af mail-klienten, når de har læst meddelelsen.
For at gøre forvirringen total og vise, hvor stort problemet potentielt er, fortæller han, at dem, der sender mail, bruger navnene på nogle af de mest populære virksomheder bag de elektroniske breve i deres meddelelser og links.
Avinti har opdateret sin Avinti Isolation Server for at beskytte mod sådanne angreb, mens andre leverandører stadig opdaterer deres egne produkter.
Oversat af Mille Bindslev |
kilde: http://www.computerworld.dk/art/40819?a=rss&i=0
| |
| Bedømmelse
Fra : f.larsen |
Dato : 17-08-07 11:28 |
| | |
| Bedømmelse
Fra : ocorner |
Dato : 17-08-07 11:55 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|