Jeg skrev for nogle år siden et indlæg i dette forum angående min ene kat, der elskede at "patte" på mig, når vi lå i sengen. Det gik primært ud over mit ene bryst og var temmeligt generende - fine lange kattekløer på bar hud er vist ikke noget, nogen nyder
. Der kom flere forskellige typer svar - nogen konstruktive, andre syntes, jeg bare skulle lade ham gøre det, for det var jo bare et kontaktspørgsmål (fra byens nok mest snotforkælede kat
) og endnu andre blev ret pornografiske - og blev heldigvis blacklistet for det!
Nu kommer pointen: Han stoppede ikke og det endte med at koste mig utallige bylder i brystet, dræn tre gange, to operationer for at få fjernet bylder og 3½ års jævnlig gang på Hørsholm Sygehus - og derudover skal jeg nu have meget stærk penicillin for en simpel halsbetændelse, fordi jeg har haft så meget og så voldsom betændelse i kroppen over længere tid
. Det er endt så lykkeligt, som det kan - bortset fra mine grimme ar og alt det andet kedelige - med, at tilpas mange gange NEJ efterfulgt af en arm, der skubbede ham væk, har gjort at han er stoppet og det er nu snart et år siden, der sidst har været betændelse.
Der sidder en masse bakterier under kattenes kløer og de kan, hvis de kommer ind under vores hud, give slem betændelse, så man skal altså være meeeeeget opmærksom på den slags opførsel.
Mange hilsner
Slambert