/ Forside/ Teknologi / Telekommunikation / Mobil-Telefoni / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mobil-Telefoni
#NavnPoint
Klaudi 20830
refi 17101
Nordsted1 13879
o.v.n. 13756
Kortoverv.. 9673
thyfoon 6564
Ghettofam.. 6087
rotw 5524
katekismus 5124
10  g_h 4281
Hvad betyder:OLED,T9,STN,TFT og mange fl~
JacobS. har modtaget 10 point for dette tip
Fra : JacobS.
Vist : 645 gange

Dato : 19-12-04 19:20

hey

ved du ikke lige hvad CDMA er?

så tjeck det her: Der står hvad de forskellige forkortelser betyder.

3G: Er 3. generationsnetværket, altså efterfølgeren til GSM. 3G findes i forskellige standarder, f.eks. WCDMA og CDMA 2000. På nuværende tidspunkt tillades der overførselshastigheder på mellem 144kbps til 2mbps

Bluetooth: Er en trådløs teknologi, brugt til at overføre data fra enhed til enhed. Bluetooth eller BT findes i forskellige versioner. Den nuværende version, der bruges i mobiltelefoner, tillader mellemrum mellem enhederne på op til 10 meter.

CDMA: Er ligesom GSM et mobiltelefon-netværk. CDMA findes også i forskellige versioner, men benyttes ikke i Europa.

Dualband: Betyder at mobiltelefonen kan skifte mellem to forskellige frekvenser. I Europa er det normalt GSM 900 og GSM 1800, mens det i USA, kan være GSM 850 og GSM 1900.

EDGE: Er højhastigheds mobilt Internet. EDGE er klart hurtigere end GPRS og HSCSD. Hastigheden kan nå op på omkring 40-80kbps. Mens den teoretiske hastighed er 384kbps.

EMS: Enhanced Messaging Service. Er en tillægsmulighed til SMS. Med EMS kan brugeren nu sende små billeder, animationer og lyde.

GPRS: General Packet Radio Service, er højhastigheds mobilt Internet. GPRS kan findes i næsten alle GSM-mobiltelefoner. Dog er GPRS begyndt at blive skiftet ud med EDGE. Den teoretiske hastighed på GPRS er 115kbps, mens den i praksis foregår omkring 30-40kbps.

GSM: Er det mobiltelefon-netværk, som bruges i Danmark. GSM findes i forskellige versioner. I Danmark bruger vi GSM 900 og GSM 1800, hvor de i USA, f.eks. bruger GSM 850 og GSM 1900.

HSCSD: High Speed Circuit Switch Data, er højhastigheds mobilt internet. HSCCD er ved at blive forældet, da teknologier som EDGE og GPRS har taget over. HSCSD kan komme op på omkring 40kbps, men skulle kunne nå ca. 57kbps.

IMEI: International Mobile Equipment Identity. Et unikt serienummer til mobiltelefoner, som bl.a. kan bruges til at låse telefonen.

Infrarød (Ir): Er en trådløs teknologi brugt til at overføre data mellem enheder. Med infrarød skal mobiltelefonerne være lige overfor hinanden med en afstand på højest 1 meter.

Java (J2ME): Er et programmeringssprog. J2ME er Java til mobiltelefoner. Java findes også i forskellige versioner. De fleste mobiler, bruger enten Java MIDP 1.0 eller Java MIDP 2.0 – den kraftigste version.

LCD: Liquid Crystal Display. Er en skærmtype brugt i mobiltelefoner.

MMS: Multimedia Messaging Service. Er endnu en udvidelse til SMS og EMS. Med MMS kan brugeren nu sende kvalitets farvebilleder, animationer, film osv., til andre kompatible enheder.

OLED: Organic Light-Emitting Diode. Er den næste generation af displays. OLED er meget tyndere, lettere, lysere, bedre og billigere at fremstille end nuværende LCD.

Polyfoniske ringetoner: Er en ny form for ringetoner. Ringetonerne kan afspille flere toner samtidig, og fås i udgaver som 4 toner, 16 toner og helt op til 64 toner.

T9: Er en intelligent ordbog, som bl.a. gør at telefonen selv gætter sig frem til ordet, som skrives.

STN: Super Twisted Nematic. Er en LCD skærmtype. STN bruger mindre batteritid og koster mindre at fremstille, men på bekostning af kvaliteten.

TFT: Thin Film Transistor. Er en LCD skærmtype. Sammenlignet med andre typer er TFT en af de flotteste, men koster mere at fremstille og bruger mere batteri.

TFD: Thin Film Diode. Er en LCD skærmtype, som kombinerer brillant billedkvalitet og responstid, samtidig med lang batterilevetid.

UMTS: Universal Mobile Telecommunications System. Er en 3G standard og er godkendt af International Telecommunications Union. UMTS bruger WCDMA teknologien og de to forkortelser er oftest det samme.

Symbian: Er et mobilt styresystem til mobiltelefoner. Symbian tillader bl.a. Bluetooth, MMS, Java og meget. Symbian OS kan findes i Nokia 6600, Siemens SX1 og diverse andre smartphones.

Series60: Er en brugerflade til Symbian. Series60 er produceret af Nokia, men solgt videre til andre producenter. Med Series60 kan der f.eks. være en farveskærm med 176x208 pixels, Bluetooth mm.

UIQ: Er en brugerflade til Symbian. UIQ udmærker sig med mulighed for trykfølsom farveskærm, internetbrowser og andre populære funktioner. UIQ er bl.a. brugt i Motorola A920 og Sony Ericsson P900.

MMC: Er en hukommelseskort-type, som typisk er brugt i mobiltelefoner. MMC fås i mange størrelser, og bliver hele tiden større og større.

MMC-RS: Er en videreudvikling af MMC. RS står for Reduced Size og MMC-RS, er da også betydelig mindre end det normale MMC.

SD: Er en hukommelseskort-type. SD ligner meget MMC, men er hurtigere og bedre. SD kan bruges i MMC-porte, men MMC kan ikke bruges i SD-porte.

xHTML: Er en internetbrowser til mobiltelefoner. xHTML er også kendt som Wap 2.0. Med xHTML kan brugeren bl.a. se billeder og animationer i farver.

Wap: Wireless Application Protocol. Er betegnelsen for det mobile internet. Wap findes også i forskellige versioner, f.eks. 1.2.1 og 2.0. 2.0 er også kendt som xHTML.

Triband: Er ligesom Dualband, men med Triband omhandler det nu tre forskellige net, f.eks. GSM 900, GSM 1800 og GSM 1900.

Pixels: Er måleenheden til opløsningen på elektroniske enheder. På mobiltelefoner er opløsningen typisk 128x128, 128x160 eller 176x220 pixels. Det beskriver normalt og længden og bredden på displayet.

UFB: Er en ny skærmtype, som formentlig snart vil fylde godt på markedet. UFB påvirkes ikke af direkte sollys, og er strømbesparende.

Trykfølsom (Touchscreen): Er en beskrivelse til skærmen. Det betyder at brugeren kan navigere ved at trykke på skærmen, i stedet for at bruge tastatur.

VGA: Bliver brugt på mobiltelefoner til at beskrive opløsning på mobiltelefonens kamera. VGA er opløsningen 480x640 pixels.

CIF: Bliver brugt på mobiltelefoner til at beskrive opløsningen på mobiltelefonens kamera. CIF er opløsningen 352x288 pixels.

WLAN: Er endnu en trådløs teknologi. WLAN findes i forskellige versioner, hvor 802.11b er den mest brugte. Med WLAN må afstanden være meget større end Bluetooth og overførselshastigheden er betydelig hurtigere.

Digital zoom: Er egentlig ikke rigtig zoom. Digital zoom betyder, at billedets pixels bliver forstørret op. Så det er altså zoom, men når pixels bliver forstørret op, bliver kvaliteten forringet. Så zoomen er på bekostning af kvaliteten. Rigtig zoom er optisk zoom.

Megapixel: Er en betegning for antallet af pixels. En megapixels svarer til 1.000.000 almindelig pixels. Megapixels betegnes også MP.

MP3: Er en meget udbredt musikformat. Mange nye mobiltelefoner har indbygget MP3-afspiller til musik. Med MP3 kan man selv bestemme kvaliteten. 128kbps er normal Cd-kvalitet, og fylder omkring 1mb/sek. Derfor kan man ved hjælp af et program, få den ned på f.eks. 64kbps, som så fylder mindre, men er dårligere kvalitet. Det samme kan gøres omvendt. Altså bedre kvalitet, men større størrelse.




 
 
Bedømmelse

Fra : valde.


Dato : 19-12-04 20:08



Bedømmelse

Fra : Trinethk


Dato : 19-12-04 19:25



Bedømmelse

Fra : return


Dato : 19-12-04 19:28



Bedømmelse

Fra : memuel


Dato : 19-12-04 19:32



Bedømmelse

Fra : grausen


Dato : 19-12-04 20:47



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste