/ Forside/ Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 76474
o.v.n. 67550
refi 58409
tedd 45557
Manse9933 45149
molokyle 40687
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
skifte system harddisk i win98 (dos)PC
Fra : johnnyBP
Vist : 600 gange
60 point
Dato : 17-04-19 13:34

Jeg bruger en gl. pc med win98 på grund af et gammelt men elsket CAD-program, der ikke kan køre på en nyere pc. Jeg vil godt holde liv i den så længe som muligt, og derfor vil jeg forny harddisken (på 10GB) inden jeg får problemer. Jeg har en ny 40GB harddisk, som jeg har delt i fire partitions (med en nyere maskine med win10). Jeg har CD rom drev i maskinen, men det understøttes ikke af bios'en men kræver en driver. Jeg har Windows 98 på CD.
Så kommer problemet: Når jeg sætter den nye harddisk i har jeg ingen systemfiler og derfor virker mit cd rom drev ikke. Jeg har en windows 98 start disk med CD understøttelse, men den lægger et virtuelt ramdrev som C-drev, og så kan jeg ikke køre windows installation, for det kræver et ledigt C drev.
Jeg har prøvet at klone den gamle harddisk til den nye. Virker fint, men da jeg kloner fra et C. drev får klonen tildelt et andet drevbogstav f.eks B, og det vil den gamle pc ikke starte fra, og jeg aner ikke hvordan jeg får det ændret til C.
En løsning ville være at få Win98 på disketter, men hvor finder jeg dem?
Jeg har prøvet at lave en system disk med fdisk, format og sys kommandoen men de kræver også at harddisken har drevbetegnelsen C.
Hvad gør jeg - helst inden det er for sent (den gamle 10GB HD lever vel ikke for evigt)


 
 
Kommentar
Fra : tedd


Dato : 17-04-19 14:01

Du kan jo afprøve nogle af de ting der er beskrevet her
https://www.computerworld.dk/eksperten/spm/139539

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 17-04-19 14:12

Jeg har IKKE prøvet dem, men du kan måske finde noget her:

https://www.allbootdisks.com/download/98.html


Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 17-04-19 14:31

Jeg har lige kigget lidt på hvad der skulle ligge på disketterne. Så vidt jeg kan se så skulle der ligge drivere til en række CD-drev på dem. Har du et program som kan "brænde" img-filer på disketter?


Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 17-04-19 14:46

Du kan også gøre noget helt andet: Lav en kopi af din Win98 diskette. Brug Windows Notesblok til at redigere i CONFIG.SYS Skriv REM foran RAMDRIVE.SYS, eller slet linien helt.

Gem rettelsen og sikre dig at Notesbok ikke har lave en ny filtypebetegnelse efter "SYS". Filen SKAL hedde CONFIG.SYS, hverken mere eller mindre.

Boot på denne diskette, nu skulle der ikke være nogen ramdisk.


Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 17-04-19 14:56

Hvis du ikke kan finde RAMDRIVE.SYS i CONFIG.SYS så se om den skulle være indeholdt i en kommando i AUTOEXEC.BAT. Der gælder det samme her om under CONFIG.SYS.


Kommentar
Fra : abbaba


Dato : 17-04-19 15:45

Du kan midlertidig ændre din pc til drev X og så omdøbe det clonede drev til drev C.
Begge dele gøres ved at højreklikke på drev ikonerne

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 17-04-19 16:17

Altså, vi taler her om DOS-delen i Windows 98. Her er der hverken ikoner, kontrolpanel, eller enhedshåndtering. Kun den gode gamle tekstskærm og hvor det hele styres med et kommandobaseret system. Det var noget man brugte før årtusindeskiftet, og fungerede faktisk ganske udmærket.


Kommentar
Fra : abbaba


Dato : 17-04-19 16:31

Så læser jeg forkert.

Jeg har prøvet at klone den gamle harddisk til den nye. Virker fint, men da jeg kloner fra et C. drev får klonen tildelt et andet drevbogstav f.eks B, og det vil den gamle pc ikke starte fra, og jeg aner ikke hvordan jeg får det ændret til C.

Der bør man kunne omdøbe C drevet midlertidigt til? X og så ligger clonen som Drev C

Accepteret svar
Fra : transor

Modtaget 60 point
Dato : 17-04-19 17:24

Når du har oprettet og partitioneret en harddisk med windows 10 vil du få vanskelligheder med at bruge den til win 98.
Det hænger sammen med at win10 laver en anden bootsector størrelse en win98 kan boote på.
Du skal først sikre dig at der ikke er noget på harddisken som du skal beholde. Derefter skal du effektiv slette den , ikke bare filer, men rigtig overskrive alle de første sektorer med nuller.
Disken må sættes op som disk 2 i samme computer og du må finde et program på nettet swom kan. Derefter kan du klone din gamle disk over på den nye.
Så sættes den nye ind og skulle kunne boote som windows 98 . skriv igen hvis du ikke kan finde programmerne til det.


Kommentar
Fra : johnnyBP


Dato : 17-04-19 22:23

Hej transor. Dit svar forklarer nok de problemer jeg har haft med installation af win98 på en ny harddisk. Jeg har kunnet færdigøre installationen 99,9% men ved den sidste reboot hang den og ville ikke komme videre. Nu har jeg installeret min nye harddisk som Disk 2, og mangler bare at få den renset for mine forsøg med windows install. Jeg kan bruge windows10 diskmanagement til at slette alle parttions, men vil den derefter stadig "huske" at den har været i berøring med win10?
Jeg havde engang "partition magic" for dos, den må stadig være at finde derude eller har du et andet bud på hvad jeg skal bruge for at skabe partitions til win98. En til system og resten til arbejdsfiler. Og hvad skal jeg bruge af klonesoftware? (Jeg plejer at bruge EaseUstoDo, men de duer nok ikke til denne gamle sag)
Imødeser dit svar.

Kommentar
Fra : dogvillestar


Dato : 18-04-19 05:13

Køb denne her --> https://www.proshop.dk/Harddisk-tilbehoer/Sandberg-USB-All-In-1-Hard-Disk-Link/2104081 - Har en selv, og den fungerer fantastisk. Har klonet en del diske med den efterhånden

Og klon din 'gamle' disk over på en ny frisk disk, med f.eks EaseUS Disk Cloning Software - https://www.easeus.com/backup-utility/free-disk-cloning-software.html

Overfører ALT 100% til den nye disk, og er noget nemmere end at skulle geninstallere et gammelt system igen, med risiko for tab af drivere etc..

Men check om producenten af din nye disk har klonings software specifikt til din disk, og brug denne!

Du sætter blot den nye disk ind 'ved siden af' den gamle i din PC som 'slavedisk', starter op, kloner via softwaren, og bagefter skifter du diskene om, så den nye sættes som 'master', og den gamle som 'slavedisk'. Så kan den bruges som data/backup disk

Kommentar
Fra : transor


Dato : 18-04-19 17:22

Til at totalslette en harddisk har jeg brugt Lot (large drive tool) . Den kan du downloade. Demoen kan ikke totalslette , men sletter nok til at boot sektor og win10 special partition er væk.
Det kan være en fordel at foretage sletningen på en anden computer hvor din nye harddisk monteres. Når sletningen er sket skal du ikke lade harddisken så meget som lugte til en windows version nyere end xp.

Derefter kan du flytte den nye disk over på win98 computeren og klone dit system over på den . kloningen er nok bedst med et program som booter og kører fra en diskette. Der er en del af den slags at finde på nettet.
Mit svar har måtte vente på sig fordi der har været fejl på kandu systemet,så jeg ikke kunne logge ind.

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 18-04-19 18:12

Hvis du har to diskettedrev og har en gammel dosversion af Norton Utilities så kan du bruge Diskedit derfra til at slette de første spor af disken. I princippet behøver du kun at slette den allerførste sector på disken, men slet hellere de første tre spor. Jeg har selv gjort det for mange år siden med en virusbefængt disk med en bootsectorvirus før der kom ordentlige antivirusprogrammer, og det virkede.


Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 18-04-19 20:34

Jeg bruger en backup CD til at flytte hele harddiske eller bare styresystemer over på en anden harddisk.

Programmet Aomei kan måske gøre det
Eller "Norton Ghost"
Eller "Acronis"
Eller det gode gamle "Drive Image"


Hvad har du af win 98 CD / start diskette (til at starte win 98 CD)

Ps. Hvis den skifter drev bogstav er du så sikker på at det er en kloning, du har lavet.



Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 18-04-19 20:53

Nu læste jeg lige dit spørgsmål igen.

På min gamle computer brugte jeg en win 98 startdiskette som kan køre win 98 cd indtil den selv er kørende.

Win 98 startdiskette kan også formatere din harddisk, så den er klar til at installere.
Husk at genstarte efter, at den er formateret.

Har du 4 primære partitioner skal den første være aktiv med win 98 (den kan gøres aktiv med win 98 startdiskette)

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 19-04-19 01:04

Hvis du beslutter dig for at lave en frisk installation så behøver du ikke at have formateret disken på forhånd. Jo mere jeg tænker tilbage på dengang jeg selv installerede Win98 maskiner jo mere er jeg overbevist om at installationsprogrammet indeholder faciliteter til både at partitionere og formatere disken.

Det vil derfor være en fordel hvis du sletter bootsectoren på disken helt, for så vil installationsprogrammet opfatte disken som helt ny. På den anden side så mener jeg ikke at det er nødvendigt. Du skal dog forinden have gemt hvad du måtte have liggende på disken i forvejen et andet sted hvis du gør det alligevel.

Den del af installationsprogrammet hvor den partitionere og formaterer er en tekstskærm med semigrafik. Men alligevel mener jeg at man kan manipulere med partitionerne, dog ikke med alle de faciliteter som moderne partitioneringsprogrammer har. Og jeg er også overbevist om at den selv sætter Windows-partitionen active således at maskinen vil boote fra denne.



Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 19-04-19 10:01

Det bliver nok lidt svært for dig johnnyBP, hvis du får forskellige råd samtidig.
Så jeg hopper lige ud på sidelinjen - og ser hvordan det går.

Men lige et par spørgsmål først:

Har du en win 98 CD ordinær eller 2 ed (anden udgave)
Har du startdiskette

Der er stor sansynlighed for at du kan Clone alt over på den nye harddisk med et backup program som kører i live tilstand.
Programmet Drive Image, som kører via diskette, har jeg brugt en del til win95 - win98
Søsterprogrammet Partition Magic også via diskette, kan rykke rundt på dine partitioner.



Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 19-04-19 14:25

Der er noget som jeg ikke forstår: Både drev A: og B: er reserveret til diskettedrev, så fungere dit 40GB-drev overhovedet som det skal? Hvor gammelt er det? Er det ATA (IDE), SATA eller et af de ældre typer? Er det tilsluttet et indstikskort? Er den nye disk af samme type som den gamle?

Drevbogstaverne bliver tildelt i en bestemt rækkefølge under opstart. Når man booter på en harddisk så får den partition man booter fra automatisk tildelt drev C:. Så umiddelbart burde det ikke have nogen betydning at drevbogstaverne virker forkerte når du booter fra disketten. Det har jeg set før.


Kommentar
Fra : transor


Dato : 20-04-19 13:01

Det skal måske forklares lidt bedre .
Windowsversionerne nyere end xp opretter en systempartiton på den første harddisk. Den er cirka 100MB og godt skjult, beskyttet mod sletning og vises ikke i stifinderen.
Men hvis sådan en disk som har været formatteret med f.eks. win10 sættes i en win98 computer vil den opfatte den skjulte partition som C: og den første partition du nydanner vil så få navnet D: eller E: Du kan ikke bare omdøbe til C:, som nogen foreslår.
Den eneste måde du kan klare det på er at totalslette begyndelsen af harddisken , og så bagefter håndtere den med kun med win98.

Systempartitionen kan ikke fjernes med win98 tilhørende systemhjælp. Brug Large drive tool



Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 20-04-19 14:52

Citat
Windowsversionerne nyere end xp opretter en systempartiton på den første harddisk. Den er cirka 100MB og godt skjult, beskyttet mod sletning og vises ikke i stifinderen.


Det er altså kun i forbindelse med INSTALLATION af en Windows nyere end XP PÅ EN TOM DISK at denne skjulte partition oprettes!

Jeg har for ganske nyligt installeret Windows 10 på en disk hvor jeg på forhånd havde partitioneret disken 100%, Her blev den lille 100MB partition IKKE oprettet, og de filer og mapper som normalt ville blive lagt på den lille partition blev i stedet lagt på C:.

Når man laver partitioner på en anden disk end den man kører på kommer der ikke nogen andre partitioner.


Kommentar
Fra : johnnyBP


Dato : 20-04-19 21:45

til flere
Dogvillestar - Den enhed er udgået, og jeg kan ikke finde den noget sted.
Eyvind: Jeg kender partition magic( og boot magic), men disketterne er længe væk. (det bekræfter at man skal ikke smide noget væk - Jeg kunne godt have brugt dem i dag .
Søren Steen Nielsen: win98 startdisken autoexec starter med kommandoen "set LglDrv=27 * 26 Z 25 Y 24 X 23 W 22 V 21 osv." Ved at google det, fandt jeg ud af, at denne kommando holder styr på drevbetegnelserne og starter Ramdrive, så man kan ikke bare disable ramdrive - det var det første jeg prøvede.
Abbaba - Man kan ikke vælge C: som nyt drev når det allerede er i brug.

Jeg takker alle for den interesse der har været, og de mange indlæg har bestem øget min viden.

Godkendelse af svar
Fra : johnnyBP


Dato : 20-04-19 21:54

Hej tak for svaret transor- det hjalp mig videre.
Løsningen blev en 3 computer løsning.
nyHardisk koblet til win10 PC med en ide to usb converter.
Begrænsninger: gl dospc max harddisk størrelse=max 8,4 GB hvilket skal tages alvorligt. Ny HD= 40GB (38)
1) i Win10 computeradministration/diskhåndtering oprettes 5 partitions a 7,6 GB som formateres (ialt 38GB)
2) en gammel laptop med xp formaterer de 5 nye partitions (jeg kan ikke finde diskhåndtering i XP derfor win10)
3) Den nye hardisk monteres i den gamle dospc som master
4) min gamle dos PC startes fra en gammel win98 startdisk (for at få cd-rom drevsupport)
Den nye hardisk partitioneres med fdisk og 1 primær dos partition og format.
disse kommandoer ligger på startdisken
5) win 98SE installationsdisken lægges i CDrom drevet og installationen startes.
Hvis ikke den ny hardisk genkendes vil startdisken lægge ramdrev i drev C og windows installationen kan heller ikke se den.
Det er tilfældet hvis den kommer direkte fra win10, men formateringen i XP løser problemet. .
Jeg havde tilfældigvis 3 40gb maxtor hardiske, og løsningen er prøvet på dem alle. Der er dog en ting der generer mig: Fdisk kunne jeg kun få til at virke på den ene, men jeg kunne alligevel gennmføre window98 SE instalationen på dem alle


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177564
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408988
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste