/ Forside/ Interesser / Helbred / Ernæring / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Ernæring
#NavnPoint
marken84 832
vaxen 820
dova 741
svendgive.. 666
o.v.n. 443
Nordsted1 440
katekismus 409
Teil 330
Tordenkal.. 310
10  erling_l 304
Stege and dagen før
Fra : ingelein
Vist : 573 gange
100 point
Dato : 05-12-17 10:36

Hej
Vi er så heldige at vi hvert 2. År har stort rykind juleaften. Da vi ikke er nogen årsunger mere, tilbyder alle at hjælpe til og at vi uddelegerer nogle opgaver. Det er fint at uddelegerer ris a'la mandel , tilbehør og mandelgave, samt drikkevarer. Kartofler, både hvide og de brunede kan skrælles og pilles dagen før. Rødkål med og uden kommen lang tid før. Så det er ok sammen med anden fortæring i løbet af dagen og julemorgen.
Men....... da jeg sagde at jeg ville stege 2 ænder dagen før og flæskesteg juleaftensdag, var der stor bekymring for om ænderne nu også ville have sprødt skind.
Selvfølgelig kan de få det, ved at smøre de udskårne stykker med andefedt og tilpas tid under ovnens grill før servering. Sandsynligheden for at de ikke bliver sprøde er jo lige så stor, når jeg steger samme dag. , selvom det aldrig er sket.
Det er da lidt træls at et sprødt andeskind skal afgøre om det smager eller ej. Der er i hvert tilfælde ikke plads i min ovn til 2 ænder og en flæskesteg. At køre fra Sjælland og Nordjylland med en stegt and, garanterer jo heller ikke at skindet er sprødt, når anden lander hos os. (Herregud, at det kan være et problem, om skindet er sprødt eller ej ).
Hvor mange af jer steger anden dagen før, laver saucen, er fri for alt fedtet grej og opvask juleaften?
Selvfølgelig steger jeg ænderne dagen før. Flæskesteg gider jeg ikke selv, men af hensyn til tilkomne familiemedlemmers medbragte traditioner ofrer jeg mig og steger flæskesteg.
Ingelein
.


 
 
Kommentar
Fra : AG112


Dato : 05-12-17 11:16


DU KAN SAGTENS FÅ SPRØDT SKIND VED AT BRUGE DIN GRILL I OVNEN, SOM DU SKRIVER.

BARE SØRG FOR AT DER ER RIGELIGT MED FEDT/SKY OMKRING KØDET.

DEL EVNT ANDEN UD I STK ELLER I 2 HALVE.
HÆLD FEDTET/SKYEN FRA TIL SIDST, OG DU HAR EN LÆKKER AND.

DER KAN OGSÅ KØBES ANDEBULLION, HVIS DU HAR BRUGT DET TIL SOUSEN.

VELBEKOMME
MVH AG112

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 05-12-17 17:44

Min kone siger, at du kan sagtens stege anden dagen før, men ikke helt nok,
så anbefaler hun, at du parterer den i egnede stykker,
og så juleaften får de til passede andestykker den sidste fur i ovnen...



Kommentar
Fra : 3773


Dato : 05-12-17 19:14

Ved ikke rigtig med dagen før. Synes den bliver lidt kedelig. Laver den selv om formiddagen. Parterer. Laver flæskestegen + pølsen. Laver saucen. Smører med rigeligt fedt, og varmer anden lige inden servering. Det plejer at virke for mig.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 05-12-17 19:29

Tak for svarene. Det der med ikke at stege den nok i første omgang er vist lidt halvfarligt, så det vil jeg nok ikke gøre.
Ingelein

Kommentar
Fra : AG112


Dato : 05-12-17 23:34


MIN GAMLE ONKEL, SOM VAR SLAGTER, SAGDE ALTID, AT MAN IKKE KUNNE STEGE NOGET HALVT.

HVIS IKKE DET BLEV FÆRDIGT I ET TRÆK, SKULLE MAN STARTE HELT FORFRA 2. GANG.

PRØV AT KØBE EN AF DE BILLIGE ÆNDER LIGE NU, OG LAD DEN VÆRE EN FORPRØVE TIL JULEN, SÅ VIL DU ERFARE AT DU SAGTENS KAN STEGE ANDEN DAGEN FØR, SKÆRE DEN UD OG VARME DEN I ANDEFEDT, HÆLDE DETTE FRA, OG LAD DEN BLIVE SPRØD UNDER GRILLEN.

HUSK IKKE AT GÅ FRA DEN, IMENS DEN ER UNDER GRILLEN, SÅ GLEMMER MAN DEN NEMT.

MVH AG112

Kommentar
Fra : Charlottefrich


Dato : 06-12-17 11:22

Jeg har, gennem flere år, stegt anden dagen før. Jeg steger den færdig og lader den køle, inden jeg skærer den i passende stykker.

Stegeskyen stiller jeg i køleskabet, så kan fedtet let fjernes. Lidt af fedtet bruger jeg så til at penslen skindet med, inden andestykkerne får 20 minutter ved 210 grader.

Det plejer at passe med den tid flæsekstegen skal hvile, inden den skæres.

Soves laver jeg mens stegen hviler og anden brunes. Julesovsen skal nemlig laves med stegesky fra både and og flæskesteg, lidt kartoffelvand, ribssaft/gelé fra rødkållavningen og en sjat fløde.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 06-12-17 11:46

Hej Charlottefrich
Tak for beskrivelsen. Det er præcis sådan jeg gør med and "stegt juleaften", så det kan også laves dagen før. Hvad med æbler og svesker fra anden? Kan du redde dem i præsentabel stand?
Ingelein

Kommentar
Fra : transor


Dato : 06-12-17 16:25

Det kan gå med at stege anden dagen før, men den skal steges igennem, helst ved langtidsstegning. . Genvarmes ved høj temperatur før servringen ,

Derimod smager kartofler fra dagen før ikke særlig godt.

Accepteret svar
Fra : svendgiversen

Modtaget 100 point
Dato : 06-12-17 17:07

Min kone er enig, ikke noget med lyserød and og salmonella,
hendes and er langtidsstegt helt igennem, før hun parterer den dagen før.

Den, de afmålte andestykker, mangler bare et kort ekstra fur ved høj varme
for at få den ønskede skorpe selve juleaften...

Og selvfølgelig er kartoflerne, også de brune, frisk lavede, ligesom rødkålen.



Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 06-12-17 18:31

Kartofler kan sagtens skrælles dagen før. Vandet skiftes inden de koges. De små brune kan også pilles og koges dagen før. Her går den unge generation godt nok på kompromis og bruger kartofler fra glas til de brunede. Sandt at sige, har jeg aldrig købt kartofler på glas. Rødkålen er altid hjemmelavet hos os, med både æbler i massevis og med kommen i halvdelen af portionen. Det kan sagtens fryses. Iøvrigt er der også lidt andefedt i vores rødkål, når den tøse op og varmes. Ribs får vi til som "rysteribs" . Jeg har kun en enkelt ribsbusk, som hvert år leverer varen.
Gemalen har fødselsdag i denne uge og da står den på andebryster. Det var måske også en ide til juleaften, i så fald kan de steges, mens flæskestegen hviler. Hm........
Ingelein

Kommentar
Fra : Charlottefrich


Dato : 12-12-17 07:28

Ingelein, svesker og æber plejer bare jeg bare at komme i en skål med film over.
Så lunes det bare et par minutter i mikrobølgeovnen.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 13-12-17 11:32

Det kan være at Ingelein har vænnet sig til den slags kartofler. Men de smager ikke så godt.

Bedst smager kartofler hvis de koges med skræl og pilles lige før servringen. Hvis man falder for at skrælle mere end en time før kogning, skal de stå i vand med antioksidant,. De professionelle med glassene bruger sulfit, men C-vitamin eller citronsaft kan også bruges . Vitaminer og mineraler vandes ud på den måd , så kartoflerne er ikke så sunde som friske.

Kommentar
Fra : Charlottefrich


Dato : 15-12-17 07:24

transor, det sker måske 1-2 gange om året, at jeg skræller kartofler dagen før de skal bruges, så jeg har ikke "vænnet" mig til smag/afsmag.

Jeg vil, til hver en tid, hævde, at du ikke i blindsmagning kan smage forskel på: En kartoffel der er skrællet og kogt, straks og en kartoffel der er skrællet, opbevaret under låg i køleskabet i vand med et par dråber citronsaft, skyllet og kogt.

Om kartoflerne ikke er lige så sunde, som de friskskrællede, kan vist være inderligt ligegyldigt, når vi ellers tager den øvrige julemad i betragtning.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 20-12-17 23:37

@transor....... Jeg har endnu aldrig spist kartofler fra glas. Du har læst forkert!
Ingelein

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 25-12-17 14:56

Så er anden/ænderne stegt og spist. Alle skeptikeres syn på and stegt dagen før, blev gjort grundigt til skamme.
Dejlig saftige ænder med sprødt skind faldt i alles smag og fik ros.
Fremgangsmåden har jeg googlet mig frem til via følgende tags: And, langtids, stegepose, dagen før.

Mine to ferske ænder uden indmad a’ 3,5 kg blev grundigt befriet for luftrør, lunger og snask. Hvorfor kan man ikke tage dem ordentligt ud efter slagtningen? Jeg vil vædde på at mange tror, at en grydeklar and ikke er så sjusket rengjort, men det vejer jo alt sammen.
I opskriften stod at der skulle bruges rigeligt med salt både ind-og udvendig. Det skal man dog være forsigtig med, for fonden kan blive så salt, at man skal fortynde den meget og det går jo ud over smagen.
Nå, ænderne blev fyldt med æblebåde og svesker og syet til i rumpen.... eller den stump, der var tilbage efter at kirtlerne var skåret væk. ..... også et punkt, der aldrig forklares for nybegyndere. Vingerne klippede jeg af. Ænderne blev penslet (sprayet) med smør overalt.
Ind i en stor stegepose med hver and, som liiige kunne være på risten over bradepanden. I opskriften stod der 1/2 time ved 200 grader, men da alle angivelser gik på en enkelt and med en vægt på 3,5 -5 kg, lagde jeg en fjerdel til. Ænderne steges færdige ved 125 grader i 4 timer. Jeg stegte i ca. 5 timer.
Det så fint ud, indtil jeg opdagede at saft og fedt i stegepose hang ned i en stor faretruende pose for enden af risten. Et hul på posen ville have været en katastrofe, med al fonden nede i skuffen under ovnen eller på gulvet. I hast blev en skål sat under hver pose, inden jeg stak hul på “bylden” og dermed reddede fonden. Ænderne blev lempet lidt længere ind på risten.

Efter nedkøling var ænderne lysebrune, lækre og så møre at de med lethed kunne fjernes fra skroget. Ind i køleskabet med dem til næste dag.
Juleaften blev kødet skåret i passende stykker og penslet med andefedt og lagt på risten. Ovnen forvarmet til 125 grader, ind med risten og andestykkerne og fuld knald på grillen indtil sprødhed var nået. Det går lynhurtigt. Enkelte stykker fik en ekstra omgang med andefedt.

En anden fordel ved at stege dagen før er at fedtet stivner ovenpå skyen og man kan dosere, hvor meget man vil have i sovsen. Noget bruges til pensling, andet til rødkålen. Den tilgiftede sjællandske familie skal have rødkål uden kommen, mens vi, der ved at kommen fremmer fordøjelsen, sværger til det. Måske mest, fordi. Sådan har det altid smagt.
Har jeg glemt noget? JA, MAN SKAL BRUGE ALMINDELIG OVN, OVER- OG UNDERVARME
, MEN IKKE VARMLUFT.

DET ER GANSKE VIST, AT JEG FREMOVER BRUGER DENNE METODE OG ER FRI FOR ST STÅ MED FEDTET OVN OSV. JULEAFTEN.
FORTSAT GOD JUL OG GODT NYTÅR.
INGELEIN




Ændern

Godkendelse af svar
Fra : ingelein


Dato : 11-01-18 13:20

Tak for svaret svendgiversen. Læs gerne, hvordan det blev og GODT NYTÅR

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste